Ifølge en talsmand fra Peugeot, er det den model, der er kommet bedst fra start, siden modellen 206 blev lanceret i 1998, fortæller FDM.
Brand giver problemer Men nu er bilproducenten løbet ind i problemer, for det kniber med at skaffe en vigtigt komponent til bilerne.
Den underleverandør, der står for at fremstille den højtopløselige skærm til bilens instrumentbræt, har haft en brand på deres fabrik.
Derfor har Peugeot måtte importere skærme fra Kina, hvilket har hjulpet lidt på efterspørgslen, men det betyder alligevel, at bilejere må vente lidt længere på deres nye biler.
Måneders ventetid Derfor må danskere, der gerne vil have fat i en splinterny udgave af 3008’eren, væbne sig med tålmodighed.
Der er et par måneders ventetid, hvis bilen skal have automatgear.
Samtidig har efterspørgslen på 3008’en og den uheldige brand også smittet af på den stort syvsæders version af bilen 5008.
Den skulle have været på markedet herhjemme til april, men nu er lanceringen udskudt til september.
Ford C-MAX 2010-2014 Det er anden generation af Ford’s MPV C-MAX og Grand C-MAX, der er i finalen i Årets Brugtbil for første gang.
C-MAX er bygget på platformen af Focus-modellen, og den har før været med i finalefeltet til Årets Brugtbil.
Det er en populær model på brugtbilmarkedet.
Omtrent 245 eksemplarer er til salg på brugtbilmarkedet, hvilket giver bilkøberne en lang række motor- og udstyrsvarianter.
Omkring 20 procent af modellerne er udstyret med benzinmotor, og de er mere efterspurgte og søgte end dieselmodellerne.
Fra Bilbasens brugere er der anmærkninger på de tidlige udgaver af modelgenerationens dieselmotorer, men ellers får C-MAX fine brugerkommentarer generelt, især i forhold til service og driftsøkonomi.
Stjernerating 1-5 fra Bilbasens brugere (63 anmeldelser): 4,5.
Reservedelsprisindekset er 98 for en 1,6 TDCI Titanium, og serviceprisindekset er på 95 for en 1,6 TDCI Titanium .
TCO (3 års ejerskab/60.000 km) for: Ford C-MAX 1,6 TDCi 115 Trend 5d, årgang 2014, 59.000 km, salgspris: 179.900 kr. TCO: 1,82 kr/km.
Nissan Qashqai 2010-2014 Nissan Qashqai er efterhånden en fast deltager i finalerunden af Årets Brugtbil.
Der er meldt om en enkelt gentagende fejl, nemlig tilsodet partikelfilter.
Fejlen kan dog ikke tilskrives en egentlig mekanisk defekt, men tyder i stedet på at forårsaget af forkert kørselsmønster.
Sådan var det også sidste år.
Ellers er Qashqai en velkonstrueret sag, som er billig at servicere og have på værksted.
De firehjulstrukne udgaver har et reservedelsprisindeks på 112.
Til sammenligning er klassegennemsnittet 125.
Der er solgt ca. 9.000 biler i perioden frem til modelgenerationskiftet i marts 2014, og der er omkring 290 til salg på brugtbilmarkedet lige nu.
Stjernerating 1-5 fra Bilbasens brugere (55 anmeldelser): 4,1.
Reservedelsprisindekset er 101 for en 1,6 liters benzinudgave, og serviceprisindekset er på 108 for en 1,6 liters benzinudgave.
TCO (3 års ejerskab/60.000 km) for: Nissan Qashqai 1,6 dCi Tekna 5d, årgang 2013, 67.000 km, salgspris: 204.900 kr. TCO: 2,21 kr/km.
Renault Captur 2013-2014 (2013-2016) Renault Captur kom på markedet i 2013 og er en SUV baseret på Clio-platformen.
Første modelgeneration er fortsat i produktion, og i Danmark er der solgt et stort antal, især i de senere årgange.
Der er ikke registreret nogle egentlige typefejl på Captur.
Brugerne er positive – især i forhold til værdi for pengene.
Der er dog også anmærkninger omkring et højt brændstofforbrug, især for den lille 0,9 liters motor. Der er godt 90 til salg i årgangene 2013-2014 og i alt 370 for modellerne op til og med 2017.
Stjernerating 1-5 fra Bilbasens brugere (19 anmeldelser): 4,1.
Reservedelsprisindekset er 96 for en 1,5 liters dieseludgave, og serviceprisindekset er på 97 for en 1,5 liters dieseludgave.
TCO (3 års ejerskab/60.000 km) for: Renault Captur 1,5 dCi 90 Expression 5d, årgang 2013, 63.000 km, salgspris: 147.800 kr. TCO: 1,70 kr/km.
Skoda Octavia 2009-2013 Her har vi med den faceliftede udgave af Octavia-modellen, der kom på markedet i 2009 i Danmark.
Det hører med til historien, at Octavia sammen med Kia c’eed er den mest værdifaste størrelse på brugtbilmarkedet med et værditab nede under 40% for en ny bil, der kører 60.000 km på tre år.
Og i det hele taget er Octavia en bil, der gør ejerne glade, når man kigger på feedback fra brugerne på Bilbasen.
Her opnår Octavia den højeste brugerrating på 4,8 på en skala fra 1-5.
Det er også værd at bemærke, at de sodningsproblemer, der har været blandt VW-koncernens mærker, ser ud til at være mindre på Skoda’s TDI-motorer.
En andet interessant feedback fra Skoda-brugerne er, at 96% procent af de tidligere ejere vil købe mærket igen.
Det er væsentligt højere end gennemsnittet for mærkerne generelt på 78%.
Der er ca. 250 eksemplarer til salg på brugtbilmarkedet lige nu.
Stjernerating 1-5 fra Bilbasens brugere (91 anmeldelser): 4,8.
Reservedelsprisindekset er 98 for en 1,6 liters diesel, og serviceprisindekset er på 101 for en 1,6 liters diesel.
TCO (3 års ejerskab/60.000 km) for: Skoda Octavia 1,6 TDi 105 Ambiente Combi 5d, årgang 2010, 81.000 km, salgspris: 164.900 kr. TCO: 1,65 kr/km.
Den 28. oktober 2015 blev 57-årige Lars Frydendal stoppet af en betjent på Slimmingevej uden for den lille by Gørslev, sydvest for Køge. Betjenten gav Lars Frydendal en fartbøde, fordi han kørte med en hastighed på 73 kilometer i timen i et byområde, og hastigheden dermed var 50 km/t.
Lars Frydendal vedkendte, han havde kørt 73 kilometer i timen, men problemet var bare, han ikke mente, at han havde set et byskilt, inden han kørte igennem Gørslev, som ud mod vejen mest består af omkringliggende marker og landbrugsbebyggelse.
Derfor kørte han tilbage for at se, hvordan byskiltene var sat op. Og her opdagede han, der kun var placeret ét byskilt i hans venstre side af vejen, hvilket han tog et billede af.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Og det var en god idé, for billedet endte med at få ham frikendt i Retten i Roskilde over et år senere, den 7. november 2016.
Ekstra Bladet skrev den 1. februar i år om sagen og talte med anklager Karsten Petersen, der førte sagen for politiet i Retten i Roskilde. Han mente, at der ikke var ret mange, der havde fået en bøde den pågældende dag, fordi de fleste, der kører på de kanter, er lokalkendte.
– Hvis folk er lokalkendt og er vant til at køre der hver dag, og skiltet er væk på grund af hærværk, taget ned eller lignende, så bør de vide, det er byzoneområde. I sagen, du taler om, er det ikke en åbenlys byzone, fordi der er en mark. Skiltet var væk, og manden var ikke lokalkendt, så det kan man ikke bebrejde ham. Hvis han nu boede der, skulle han længere ud på landet med undskyldningen, men manden påstår, han har aldrig været der – kender ikke stedet – og det er jo begrundelsen, sagde Karsten Petersen dengang til Ekstra Bladet.
På spørgsmålet om, om Karsten Petersen havde kendskab til, hvor mange, der fik en bøde den pågældende dag, svarede han:
– Nej, det ved jeg ikke. Men situationen er den, at hvis man skal bruge lidt almindelig logik, så vil de fleste være lokalkendte på stedet, og derfor bliver det måske i virkeligheden ikke ret interessant, for de fleste, der kører på den strækning nede ved Køge, vil være lokalkendte folk, påstod Karsten Petersen den 1. februar 2017.
Nu viser en aktindsigt, Ekstra Bladet har fået indsigt i, imidlertid, at Lars Frydendal langt fra var den eneste, der kørte for hurtigt den 28. oktober 2015. Og dermed var det altså ikke kun lokalkendte, der færdtes på den strækning den dag.
Hele 20 bilister – hvoraf Lars Frydendal var den ene – fik et girokort med hjem fra Slimmingevej mellem klokken 14.30 og 18 den 25. oktober 2015. De udskrevne bøder ligger på mellem 1750 kroner, (fordi der blev søgt om nedsættelse fra den oprindelige bøde på 3000 kroner, red.) og 4500 kroner. I alt blev der hevet 67.750 kroner ind i bøder på de tre en halv time, betjenten stod og målte.
To af bilisterne var endda så ‘uheldige’ at blive målt til henholdsvis 84 km/t. og 88 km/t, og det medførte, at de blev betinget frakendt førerretten i tre år, fordi deres fartoverskridelse var mere end 60% over de tilladte 50 km/t.
De to bilister har måttet tage en ny teoriprøve og en køreprøve og er ‘på prøvetid’ i tre år, så forseelser, der normalt ‘kun’ giver betinget frakendelse, nu udløser ubetinget frakendelse i minimum seks måneder.
Ekstra Bladet kan i en aktindsigt ikke se identiteten på de 19 bilister. Men den lille snes bilister kan ligesom i Lars Frydendals tilfælde være blevet snuppet på et forkert grundlag – simpelthen fordi de ikke kunne se, at de kørte i en byzone, fordi der manglede et skilt i højre side af vejen. Et skilt i venstre side af vejen er nemlig ikke nok, for det kan i princippet være dækket af en højmodkørende i det øjeblik, man passerer det.
Mange kontroller på Slimmingevej Aktindsigten viser yderligere, at politiet må mene, at Slimmingevej er en vej, hvor der er meget brug for fartkontrol – på trods af at anklager Karsten Petersen mener, den mest bruges af lokalkendte, der kender fartgrænserne.
Ikke færre end syv gange er der foretaget fartkontrol på Slimmingevej efter den dato, hvor Lars Frydendal blev snuppet – altså den 25. oktober 2015 og frem til den 10. april 2016, hvor kommunen endelig fik sat et fartskilt op i højre side af vejbanen.
Ja, politiet har endda været så ivrige i Gørslev, at der var en ATK-måling (fotovogn, red.) den 17. november 2015 og allerede igen dagen efter den 18. november samt også en manuel lasermåling den 18. november. Altså tre fartkontroller på to dage. Hvor mange bilister, der har fået en fartbøde ved de pågældende syv målinger, fremgår ikke af den aktindsigt, som Ekstra Bladet foreløbig har fået aktindsigt i.