Ved du noget? – Eller blev du selv snuppet i samme fartkontrol? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)
De fleste af os bliver forskrækkede, når vi bliver taget i en af politiets fartkontroller.
Vi skynder os at lette højre fod, samtidig med vi skamfuldt kigger ned på speedometeret for at se, hvor hurtigt vi kører.
Og så prøver vi at komme i tanke om, hvad fartgrænsen egentlig er, der hvor vi er blevet blitzet eller stoppet af en betjent.
Og nogle gange kan vi simpelthen ikke huske, at vi har set et skilt med en hastighedsnedsættelse, lige inden vi røg i kontrollen. Men når politiet siger, at der er et skilt, så passer det jo. Eller gør det?
57-årige Lars Frydendal havde den 28. oktober 2015 en aftale uden for den lille by Gørslev, sydvest for Køge. Han kørte på landevejen med en hastighed på 73 kilometer i timen, da han blev stoppet af en betjent, der kunne oplyse ham om, han var i et byområde, og hastigheden dermed var 50 km/t.
Lars Frydendal vedkendte, han havde kørt 73 kilometer i timen, men han kunne ikke huske, han havde set et byskilt, inden han kørte igennem Gørslev, som ud mod vejen mest består af omkringliggende marker og landbrugsbebyggelse.
Derfor kørte han tilbage for at se, hvordan byskiltene var sat op. Og her opdagede han, der kun var placeret ét byskilt i hans venstre side af vejen, hvilket han tog et billede af.
Artiklen fortsætter under billedet)
Sådan så der ud, da Lars Frydendal kørte ind i Gørslev den 28. oktober 2015. Der er intet byskilt i højre side, som betjenten hævdede, og det skal der være, for det venstre skilt kan være dækket af en høj modkørende bil, så man ikke ved, man kører ind i et byområde. Privatfoto
Og det var en god idé, for billedet endte med at få ham frikendt i Retten i Roskilde over et år senere, den 7. november 2016.
Lars Frydendal nægtede nemlig i første omgang at betale bøden på 3.500 kroner og bad i stedet om at få prøvet sin sag i retten.
Tre retsmøder skulle der til
Den 8. marts 2016 mødte Lars Frydendal i retten for at bevise sin uskyld. Han afgav forklaring og viste billedet af det enlige byskilt. Imidlertid havde Retten i Roskilde glemt at indkalde betjenten, og sagen blev berammet til en dato i september. Her mødte Lars Frydendal igen op, men betjenten var indkaldt til et forkert tidspunkt, og retsmødet blev igen udsat.
Først den 7. november 2016 lykkedes det Retten i Roskilde af få vidneforklaringen fra betjenten.
Men politibetjenten, der foretog fartkontrollen, afgav imidlertid en forklaring i retten, der stod i stærk modstrid til det fotografi, som Lars Frydendal fremlagde som bevis. I udskrift af retsbogen lyder det nemlig således:
Kun kontrol hvis skiltningen er i orden
Han (betjenten, red.) blev gjort bekendt med, at tiltalte (Lars Frydendal, red.) har forklaret, at skiltningen ikke var i orden. Vidnet (betjenten, red.) forklarede med absolut sikkerhed, at inden han foretager en hastighedskontrol, kontrollerer han altid, at skiltningen er i orden. Hvis skiltningen ikke er i orden, foretager han ikke hastighedskontrollen. Hvis der kun havde været ét skilt, var skiltningen ikke i orden, og så havde han ikke foretaget den (fartkontrollen, red.)
Han er derfor sikker på, at der var to høje skilte opsat fra det sted, hvor byzonen begyndte, og hvorfra der var 50 km/t.
Dommer til betjent: Du må ikke afgive falsk forklaring
Sådan står der om betjentens vidneforklaring i retsbogen, og det fortsætter, da han bliver forelagt Lars Frydendals billede af det enlige byskilt:
Vidnet (betjenten, red.) blev forevist det foto, tiltalte (Lars Frydendal, red.) har fremlagt, der viser, at der kun var ét skilt. Vidnet fastholdt, på ny foreholdt strafansvar for falsk vidneforklaring, at sådan var situationen ikke den dag. Han er sikker på, at så havde de ikke foretaget hastighedskontrollen. Billedet må være optaget på et senere tidspunkt, hvor han ved, at skiltet manglede i højre side af vejen, lød det fra betjenten, der dermed beskyldte Lars Frydendal for at have fremlagt et manipuleret billede.
Imidlertid er Lars Frydendals foto taget med hans mobiltelefon og ved at aflæse mobiltelefonens data kan man se, at det er taget den 28. oktober og ikke nogen anden dag, hvilket Retten i Roskilde også har skrevet i retsbogen, og på dommerens henstilling bad anklageren om, at Lars Frydendal blev frifundet med det samme.
Anklageren anmodede om, at det bliver tilført, at baggrunden for, at han nedlægger påstand om frifindelse er, at tiltalte (Lars Frydendal, red.) har vist en udskrift af sin mobiltelefons data, hvoraf det fremgår, at det foto, han har fremlagt er optaget den dag, tiltalen drejer sig om. Hvis fotoet er et falsum, skal tiltalte således også have kunnet forfalske mobiltelefonens data, lyder det i dommen.
Intern mail sår tvivl om betjents hukommelse
Der skulle altså gå mere end seks måneder fra Lars Frydendal viser sit billede af vejen i Gørslev, til han bliver frifundet. Mere pudsigt er det også, at anklageren selv på det sidste retsmøde – den 7. november – fremlægger en intern mail fra betjenten til anklagemyndigheden fra den 10. marts 2016 – altså to dage efter, Lars Frydenlund har afgivet forklaring.
Her skriver betjenten:
‘men når du spørger, så kan jeg ikke sige, at det (skiltet red.) ikke lige manglede netop den dag’.
Politiet var altså allerede i marts 2016 vidende om, at det stod med en tvivlsom sag, fordi betjentens tjek af strækningen var mangelfuld.
Og sagen endte jo også med en pure frifindelse af Lars Frydendal, selv om betjentens hukommelse i Retten i Roskilde i november 2016 – i bedste fald var hullet – i værste fald løgnagtig.
– Det er næsten det mest utroværdige, jeg har været med til, siger Lars Frydendal, der er kørelærer for lokomotivførere.
– Jeg skal tage fri fra arbejde tre gange for at få afgjort en færdselssag, hvor mit bevis er åbenlyst. Men heldigvis trådte dommeren i karakter over for de her folk, fortæller Lars Frydendal og fortsætter:
– Dommeren sagde til betjenten; ‘det er en alvorlig sag. Du påstår, at tiltalte har manipuleret med et foto’. Men så kastede anklagemyndigheden da også håndklædet i ringen, siger Lars Frydendal, der er frustreret over sagen og systemet.
– Politimanden går ind og bruger sin myndighed og troværdighed, og det er en svær kamp som ganske almindelig borger. Men jeg er meget stædig. De troede, de kunne udmatte mig.
————————–
Længere ud på landet
Det var anklager Karsten Petersen, der førte sagen for politiet i Retten i Roskilde – og som altså også valgte at opgive sagen, da politibetjentens hukommelse afveg væsentligt fra det mobilfoto, Lars Frydendal kunne fremvise.
Som beskrevet ovenover bad Karsten Petersen om, at det blev tilført dommen, at baggrunden for frifindelse netop er mobilfotoet.
Da Ekstra Bladet ringer og spørger til sagen, er det imidlertid ikke fotoet, der er den væsentligste årsag til, at Lars Frydendal gik fri. Nu er det pludselig afgørende, Lars Frydendal ikke var lokalkendt og dermed ikke kunne vide, hvilken hastighed der var på strækningen. Et faktum, der slet ikke er nævnt i dommen.
– Hvis folk er lokalkendt og er vant til at køre der hver dag, og skiltet er væk på grund af hærværk, taget ned eller lignende, så bør de vide, det er byzoneområde. I sagen, du taler om, er det ikke en åbenlys byzone, fordi der er en mark. Skiltet var væk, og manden var ikke lokalkendt, så det kan man ikke bebrejde ham. Hvis han nu boede der, skulle han længere ud på landet med undskyldningen, men manden påstår, han har aldrig været der – kender ikke stedet – og det er jo begrundelsen, siger Karsten Petersen.
– Der er en politibetjent inde og vidne og sige, han har set to byskilte. Du foreviser betjenten en mail fra 10. marts, hvor han skriver: ‘men når du spørger, så kan jeg ikke sige, at det (skiltet red.) ikke lige manglede netop den dag’?
– Der er usikkerhed omkring, hvad der er iagttaget, og den usikkerhed kommer selvfølgelig tiltalte til gode, siger Karsten Petersen.
– Men når du er i besiddelse af den her mail, hvorfor bliver det så i det hele taget til en sag, når betjenten siger, han ikke var sikker?
– Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg møder til en sag, der er lagt til mig i forvejen, og jeg har ingen indflydelse på den. Jeg kan ikke lave om på, der er rejst tiltale oprindeligt, og der er rejst tiltale på et tidspunkt, hvor den tvivl ikke har været til stede, forklarer Karsten Petersen.
– Det er jo Lars Frydeldals held, at han vender bilen, kører tilbage og tager et billede af det her manglede skilt..
– Ja, det kan du sige, men så er det så igen, jeg siger. Hvis du er lokalkendt, så er der ikke så meget at diskutere, for så ved du godt, der er den hastighedsbegrænsning, siger Karsten Petersen.
– Så hvis jeg havde boet i Gørslev, ville jeg ikke kunne påberåbe mig, at skiltet manglede i højre side, og skiltet i venstre side muligvis var dækket af en modkørende bil?
– Det er jo lige det. Der skal være lidt sund fornuft også. Vi lægger til grund han (Lars Frydendal, red.) ikke er lokalkendt. Jeg kan ikke bevise, han er lokalkendt. Og jeg tror såmænd, det er rigtig nok, hvad han siger, og derfor skal han selvfølgelig frikendes.
– Ved du, hvor mange, der fik en bøde den pågældende dag, som så ikke har klaget over det?
– Nej, det ved jeg ikke. Men situationen er den, at hvis man skal bruge lidt almindelig logik, så vil de fleste være lokalkendte på stedet, og derfor bliver det måske i virkeligheden ikke ret interessant, for de fleste der kører på den strækning nede ved Køge vil være lokalkendte folk, påstår Karsten Petersen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der blev udstedt mere end 2.500 bøder på én enkelt dag – den 29. juli 2015, da Nordsjællands Politi afholdt ‘blitz-krig’ på Helsingørmotorvejen. På Lyngby Omfartsvej (foto, red.) blev der udstedt mere end 5300 fartbøder i løbet af 14 kontroller i maj og juni 2015. Foto: Mogens Flindt
Danmarkshistoriens største blitz-krig
Lars Frydendal var snarrådig nok til at køre ruten en gang til for at tage et billede med sin mobiltelefon og efterfølgende stædig og udholdende nok til at tage et års retsopgør.
Men hvordan beviser man, at man ikke har set et skilt med en hastighedsnedsættelse, når man får en fartbøde – og nogle gange først opdager, man har kørt for hurtigt, når man får et brev med et billede måneder efter forseelsen?
I disse dage forsøger 14 bilister at kæmpe mod den fartbøde, som de har fået på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen i sommeren 2015.
De 14 bilister er prøvesag for 170 yderligere, der har samme ønske, nemlig at påvise, at skiltningen ved de to fartfælder i Nordsjælland var mangelfuld, og de dermed ikke havde mulighed for at undgå at få en stor bøde eller i værste fald at blive frakendt deres kørekort.
Se også: Politimand: Flere skilte hjalp ikke på hurtige bilister
I Retten i Lyngby er der afsat tre dage til at afhøre de 14 sigtede og de 14 færdselsbetjente, der hver har blitzet de pågældende bilister på forskellige dage i sommeren 2015. Og så er det som i Lars Frydendals tilfælde – bilistens ord mod betjentens.
Forrige mandag morgen afgav den første tiltalte og den første politimand forklaring i Retten i Lyngby om skiltningen på Lyngby Omfartsvej i sommeren 2015.
– Skiltningen holder, vidnede politiassistenten, der forklarede, han tjekkede, at skiltningen var i orden, både før og efter han foretog fartkontrollen.
Se også: Bilist taget i omstridt fartfælde: Bøden er urimelig
Bilisten mener derimod, at der ikke var et skilt, der viste, at fartgrænsen på grund af vejarbejde var sat ned fra 90 kilometer i timen til 50 kilometer i timen.
– Jeg fik simpelthen et chok, da jeg fik brevet halvanden måned senere. Jeg ville aldrig lave en sådan overskridelse. Det er fuldstændig uretfærdigt og urimeligt, sagde den 55-årige kvindelige bilist, der blev målt til mindst 83 kilometer i timen på Lyngby Omfartsvej, og dermed står til en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 5000 kroner.
Se også: Her er Danmarks dyreste bøde-fælde
På Lyngby Omfartsvej blev der udstedt mere end 5300 fartbøder i løbet af 14 kontroller i maj og juni 2015, og på Helsingørmotorvejen blev der sat Danmarksrekord, da der blev udstedt mere end 2.500 bøder på én enkelt dag – den 29. juli 2015, da Nordsjællands Politi afholdt ‘blitz-krig’.
Foruden de i alt 184 bilister, som er gået med i sagen, er der altså et hav af andre bilister, der fik betinget frakendt deres kørekort på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen, som har valgt at betale bøden og gå til ny prøve.
– Vil de kunne få pengene igen, hvis I vinder sagen?
– Efter min opfattelse ja. De skal kontakte anklagemyndigheden og sige, de på fejlagtigt grundlag har indbetalt en bøde og haft omkostninger til kørelærer og orienterende køreprøve, siger advokat Poul Bach, der fører sagen for de 14 bilister.
Hvordan udfaldet af de 14 bilisters sag bliver, må de vente med at få at vide, til Retten i Lyngby afsiger kendelse den 9. februar.
Se også: Inger blev blitzet i fartkontrol: – Jeg føler mig en smule krænket
