Hvis du går og drømmer om at få en krog på din VW Up eller den første generation af Toyota Aygo, skal du snart slå til. Færdselsstyrelsen lukker nemlig om kort tid et hul, der har givet muligheden og stået åbent i omkring fire år.

Det betyder, at det fra 30. juni i år er slut med at montere anhængertrækket på modellerne, der også omfatter Skoda Citigo, Seat Mii samt Peugeot 107 og den første Citroën C1-generation.

Det kan for en Up gøres for 8.500 kr. hos en autoriseret forhandler inklusive montering og ny synsattest. For en ældre Aygo kan det nemt koste 5.000 kr. at få træk på.

Til sammenligning er der ingen restriktioner for trækkene til for eksempel Fiat Panda samt Fiat 500, Hyundai i10 i den første generation – den nye model klarer udelukkende træk til cykelholdere, og Kia Picanto. Mens træk slet ikke findes til den nye Aygo fra 2014.

Biler – 27. jan. 2017 Autopilot frikendt: Så sikker er en Tesla

Tilbage i 2012 åbnede myndighederne for muligheden, efter, at anhængertræk fra flere underleverandører havde fået en såkaldt ECE-godkendelse i Tyskland, og Danmark ifølge EU-reglerne skulle følge trop.

Det skete under store protester fra de danske importører af VW, Toyota og Peugeot.

Importørerne pegede på, at de helt små biler ikke var godkendt til anhængertræk fra fabrikkens side, og de frygtede, at folk ville fristes til at overlæsse og dermed overbelaste bilerne. Samtidig var der risiko for tvister i eventuelle garanti-sager.

En Up med en vægt på omkring 800 kilo og en totalvægt på cirka 1.300 kilo for vogntoget ville nemlig hurtigt ramme muren med fire voksne ombord, så der måske kun er lovmæssigt plads til et par hundrede kilo i traileren, der ellers på papiret må laste 500 kilo.

Til sommer er det slut med muligheden for at køre med trailer efter din VW Up (billedet), Skoda Citigo eller Seat Mii. Mange Up-ejere bruger dog anhængertrækket til en cykelholder, og her er der alternativer. Foto: Mr Dot Com  

Trækker tilladelsen
Men styrelsen holdt fast. Det fik hurtigt VW-importøren til at sadle om. Så fra at afvise at montere træk på nogle af de titusindvis af Upper, som er på vejene, var man nu klar til at gøre det selv til en specialpris. Men stadig med en advarsel, og hvor kunden skulle skrive under på en erklæring om, at det var på eget ansvar.

I mellemtiden er det så nu kommet frem, at de tyske godkendelser hvilede på et forkert grundlag, fordi de var udstedt uden, at bilfabrikkerne havde oplyst, hvor tungt et påhængskøretøj, bilerne i givet fald måtte have på krogen. Derfor trækker Færdselsstyrelsen nu tilladelsen tilbage, mens biler, som har fået træk på før fristen til sommer, kører fuldt lovligt.

Se også: Sådan finder du den rigtige kørestilling

Hverken importørerne af VW og Toyota eller FDM har hørt om sager med biler, som er blevet overbelastede, eller om andre problemer med trækkene.

– Vi har ikke oplevet problemer på grund af overbelastning, så importørernes frygt var ubegrundet. Men det er jo også typisk biler, der ikke kører med ret meget på krogen, siger Jørgen Jørgensen, der er teknisk rådgiver hos FDM.

De to importører kan ikke sige, hvor mange, som har fået trækket på. Men Søs Righolt, der er pressechef hos VW, vurderer, det er beskedent.

– Det er ganske få, og det er mest folk, der bruger trækket til en cykelholder, siger Søs Righolt.

– Men vi gør stadig meget ud af at fortælle, at man ikke må udsætte bilen for overbelastning. Man skal jo gøre sig klart, at en mikrobil ikke er beregnet til at køre med et ton haveaffald til genbrugspladsen, siger hun.

Tiden rinder også ud for træk til Peugeot 107 (billedet) samt første generation af Toyota Aygo og Citroën C1. Foto: Christian Schacht  

Holder fast
Hos Toyota fraråder man stadig på det kraftigste at montere trækket.

– Vi har altid anbefalet, at man ikke monterer anhæng-ertræk på sin Toyota Aygo, da bilen ikke er testet og godkendt til dette. Derfor har vi af samme årsager heller ikke tilbudt et anhængertræk til Aygo, og heller ikke registreret, at nogle Aygo’er skulle have fået monteret dette. Hvad der så er blevet monteret uoriginalt, har vi desværre ingen mulighed for at registrere, siger And-ers Tystrup, der er pressechef hos Toyota.

– Aygo er godkendt til montering af en cykelanhænger, men ikke anhængertræk til trailer eller det, der er tungere. Selvom Aygo muligvis ville kunne klare at trække en lille trailer, er bilen ikke bygget med fokus på, at den skal kunne det. Derfor fastholder vi vores anbefaling om, at man ikke monterer anhængertræk, siger And-ers Tystrup.

Hvis du kun skal køre med en cykel, kan du med fordel vælge en cykelholder. Holdere, der forankres i bunden, og er bedre, når der er tale om mere end én cykel, kan fås fra et par tusinde kroner.

Se også: Har du styr på reglerne? Sådan undgår du en parkeringsbøde

Vær opmærksom
Jørgen Jørgensen fra FDM mener ikke, man skal have betænkeligheder ved at montere trækket, så længe det er godkendt af myndighederne, hvilket det altså er frem til sommerferien.

– Hvis man har gået og pønset på anhængertrækket er det nu, at man skal slå til. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at der er begrænsninger i lasteevnen, når det er en lille bil, siger Jørgen Jørgensen.

Han peger på, at der findes en mellemløsning, hvis man gerne vil have et træk til en cykelholder. Så kan det nemlig gøres ubrugbart ved at svejse en møtrik ovenpå kuglens. Det betyder, at man ikke skal omkring synshallen og kan spare ledningsnettet. Trækket vil kunne tilpasses en cykelholder, men ikke bruges til en trailer.

Ét er at have råd til at investere i en af verdens mest eftertragtede biler.

Et andet er også at have luft i budgettet til at holde den kørende.

For det kræver en del luft, kan vi roligt sige.

Bugatti Veyron er en af den slags biler, der går over i historien, på linje med biler som Lamborghini Miura, McLaren F1 og Ferrari 250 GTO.

Den rendyrkede jagt på topfart og hestekræfter trak overskrifter gennem 00’erne.

Men prisen for at eje et stykke bilhistorie er vild.

Service efter få tusind kilometer
En 28-årig engelsk rigmandssøn besluttede sig for at købe en brugt Bugatti Veyron.

Det eksemplar, han købte, havde gået 4.000 kilometer, da han fik nøglerne til den.

4.000 kilometer er ikke alverden i en almindelig bil, og da slet ikke nok til, at et stort serviceeftersyn er påkrævet.

Men nu er Bugatti Veyron heller ikke nogen almindelig bil.

Derfor måtte Carl Hartley også straks have sin nye superbil til service hos Bugatti, fortæller han til Road and Track.

Hos Bugatti koster det alene omtrent 300.000 kroner at få skiftet de fire dæk på superbilen.

De skal skiftes for hver 5.000 kilometer, og selve hjulene skal skiftes for hver 15.000 kilometer. Sidstnævnte koster i omegnen af 350.000 kroner. 

Det er nemlig sådan, at Veyron kører på specialfremstillede dæk fra Michelin, som kan klare de ekstreme kræfter, som gemmer sig under hjelmen.

1001 hestekræfter, W16-motor og en topfart på over 400 kilometer i timen udfordrer ikke alene de fysiske love, men altså også det gummi, der udgør kontaktfladen til vejen.

Se også: Se prisen! Rockstjernes ikoniske superbil til salg

Forsikringen svarer til en ny bil
Jo ynge man er, desto dyrere er ens forsikring som udgangspunkt. Det er de fleste med på.

Sådan var det også for 28-årige Carl Hartley, da han skulle have forsikring på Bugattien. Selv om han har været hos det samme forsikringsselskab i 11 år.

Ifølge hans eget udsagn betaler han så meget i årlig forsikring, at han ville kunne købe en fed bil hvert år for den samme pris.

Så det kan godt være, at Carl Hartley kan køre fra de fleste andre på vejen – til gengæld kan andre bilister fortsætte ufortrødent, når han må holde ind for at få nye dæk på.

Se også: Fra truckernosser til plysrat: Her er de store biltrends du måske har glemt

Det er særligt et problem i foråret og efteråret.

Man kommer kørende ned af en landevej, og pludselig ud af det blå springer et rådyr ud på vejen og bliver fanget i bilens forlygter.

Kollisionen er uundgåelig og kan være fatal – ikke bare for dyret, men også for bilisten, hvis en 20-kilos buk ryger gennem forruden.

Men det problem vil den svenske bilfabrikant Volvo til livs. Deres nyeste sikkerhedssystem kan nemlig opdage, hvis der skulle springe et dyr ud på vejen længere fremme og afværge en ellers uundgåelig ulykke.

Scanner vejen
Systemet fungerer sådan, at sensorer via en radar og et kamera monteret foran på bilen scanner, om bilen længere fremme risikerer at ramme noget.

Det kan ifølge Volvo både opfatte, om dyret bare står på vejen, eller om dyret er ved at krydse vejen.

Biler – 2. jan. 2017 Vild video: Bilist sender elg ud i salto

Hvis systemet opdager, at bilen er på vej mod en hjort eller et andet større dyr som en elg, advarer det føreren, og hvis føreren ikke reagerer, hugger det automatisk bremserne i for på den måde at undgå en kollision.

Se også: Kvinde ville på værksted: Måden hun kørte dertil chokerede politiet

Ingen skal dø i en Volvo
I bund og grund er det samme system, der bliver aktiveret, om der så er tale om et rådyr, en fodgænger eller en cyklist.

Systemets kamera kan nemlig se forskel på objekter, da det hele tiden sammenligner billeder fra en database.

Siden 2014 har der været nødbremsesystemer i alle nye Volvoer, men den sidste nye tilføjelse er en del af Volvos overordnede og storstilede plan om, at ingen skal kunne dø eller blive alvorligt kvæstet i en ny Volvo, når vi når 2020.

Hvis man påkører et dyr, skal man ringe til Dyrenes Beskyttelses døgnåbne vagttelefon på 1812.

Se også: Drabelig læsning: Så mange mistede livet i trafikken

Du læner dig godt tilbage i sædet. Automatpiloten i din bil klarer motorvejskørslen selv – den ved, hvor hurtigt du vil køre og er selv i stand til at skifte vejbane, holde afstand til den forankørende bil og tilpasse farten til den øvrige trafik.

Men så.

Systemet vil have dig til at overtage kørslen, fordi en farlig situation er opstået. Er du overhovedet klar til det? Og når du at reagere, inden det er for sent?

Et nyt studie fra Southampton University med det mundrette navn ‘Takeover Time in Highly Automated Vehicles: Noncritical Transitions to and From Manual Control’ har undersøgt netop den risiko.

Se også: Selvkørende biler vil øge trængslen med 15 procent

Når personer bag rattet af en bil med en automatpilot, der selv kan klare meget af kørslen, overhovedet at reagere hurtigt nok til at overtage styringen, hvis bilen vil have det?

Det kan nemlig meget vel være et reelt scenarie. Moderne biler med automatiske køresystemer forventer, at du kan overtage kørslen, hvis det er nødvendigt i farlige situationer. Og så er det om at være klar.

Tog næsten halvt minut om at reagere
I forsøget fra Southampton University skulle 26 mænd og kvinder i alderen 20 til 52 år køre med 112 kilometer i timen. Chaufførerne blev bedt om at overlade kørslen til bilen, mens de i første omgang kun skulle koncentrere sig om selve kørslen. I anden omgang skulle de læse avis.

På et tidspunkt under turen på den computersimulerede motorvej bad bilen chaufførerne om at overtage rattet.

Ikke overraskende tog det længst tid at reagere, hvis chaufførerne var optaget af at læse avis eller lave andre forstyrrende ting imens.

Mere overraskende var, at også under kørslen, hvor chaufførerne ikke var distraheret af andre ting, tog det flere sekunder at reagere på, at bilen ville have dem til at overtage kørslen.

En enkelt deltager tog hele 25 sekunder om at overtage rollen som chauffør. I gennemsnit tog det næsten fem sekunder for chaufførerne at reagere, selv om de ikke var forstyrret af andre ting.

Se også: Drabelig læsning: Så mange mistede livet i trafikken

Reagerer for sent – og forkert
Men det var ikke kun den lange responstid med at overtage styringen, der var foruroligenden. Studiet viste også, at chaufførerne havde en tendens til at panikke, når de skulle overtage styringen. Dermed foretog de manøvrer, som gjorde de farlige situationer ekstra farlige, ved at trække pludseligt over i en anden vognbane eller bremse unødigt hårdt op.

Folkene bag forsøget håber, at det kan få bilproducenterne til at se, at vi er lang tid om at opdage, hvis vores selvkørende bil ikke længere er netop det.

Biler – 27. jan. 2017 Autopilot frikendt: Så sikker er en Tesla

For nogle kommuner i Østjylland kan det slet ikke betale sig at have parkeringskontrol. Det koster nemlig kommunerne mere at hyre firmaer til at varetage kontrollen, end de kan tjene ind på parkeringsbøder.

Tre østjyske kommuner har allerede droppet parkeringskontrollen, og nu er endnu en kommune måske på vej.

Syddjurs Kommune vil nemlig også overveje, om der er grund til at have parkeringskontrol i kommunen.

– Vi har et underskud på det, og det, synes jeg, er meget mærkeligt. Derfor overvejer vi i udvalget, om ikke det var noget, vi skulle afskaffe, siger formand for Udvalget for Natur, Teknik og Miljø i Syddjurs Kommune, Peter Dalgaard (DF), til TV2 ØSTJYLLAND.

Så kan man måske tænke, at det bliver et trafikalt kaos i Syddjurs Kommune, hvis trafikanterne bare kan parkere som de vil, men erfaringer fra Favrskov Kommune, der er en af de kommuner, som har afskaffet kontrollen, viser noget andet.

– Det kan godt være, at der er en enkelt en, der holder ulovligt parkeret, men generelt fungerer systemet. Er der nogen, der gør det lidt for tit, så er der nogen, der kommer og prikker dem på skulderen, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune, Kurt Andreassen (V).

Se også: P-vagter giver færre afgifter – men flere klager over dem

Forretningsdrivende er glade for ordningen
Afskaffelsen af parkeringskontrollen vakte glæde hos flere forretningsdrivende i Favrskov, og de ønsker i hvert fald ikke at få kontrollen tilbage.

– Så kommer kunderne jo ind i forretningerne og gerne vil handle, men de får en lidt negativ oplevelse af byen, siger Lise Reese, der er indehaver af Nyt Syn i Hammel.

I Ebeltoft er de dog mere splittede. Det er nemlig ikke alle, der synes, at det er en lige god idé at afskaffe P-vagterne.

– Jeg kan godt huske dengang, vi ikke havde P-vagter. Der var ingen konsekvenser ved det, og når der ingen konsekvenser er, så smider man bare sin bil, fordi hvad kommer det mig ved, om de andre kan komme til, siger formand for Handelsforeningen i Ebeltoft, Hanne Sloth.

Se også: Tjek listen: Her får flest en p-afgift i København

I går var 34-årige Michael Mikkelsen i Retten i Roskilde for at få prøvet sin sag om en fartforseelse, og med sig havde han en udskrift af Ekstra Bladets omtale af en anden sag om en fartbøde i Gørslev, hvor en betjent talte usandt om skiltning.

– Min sag ligner meget sagen fra Gørslev, hvilket også var grunden til, jeg tog udskriften med i retten. Artiklen kom som sendt fra himlen, siger en glad Michael Mikkelsen, der oplevede, at anklageren frafaldt sagen mod ham efter få minutters retsmøde.

Se også: Betjent talte usandt i retten: Fældet af bilists mobilfoto

Ligesom i sagen fra Gørslev har Michael Mikkelsens sag også været længe undervejs.

Helt tilbage i november 2014 blev han blitzet af en fotovogn på Greve Strandvej. Han kørte 66 km i timen, hvilket er en smule mere end – hvad han troede var – de tilladte 60 kilometer i timen.

Derfor regnede Michael Mikkelsen med at slippe med en mindre bøde, men da han fik brevet fra politiet, viste det sig, at han også fik et klip i kørekortet, fordi hastighedsgrænsen på strækningen kun er 50 km i timen.

Det var der imidlertid ikke et skilt, der viste, så han gjorde med det samme indsigelse til Midt- og Vestsjællands Politi.

Målingen er rigtig. Skiltningen var forkert
– Jeg bestrider ikke målingen, for jeg er sikker på, den er helt rigtig, men skiltningen var helt forkert, siger Michael Mikkelsen til Ekstra Bladet.

Michael Mikkelsen blev fanget i fartkontrollen kort efter, han var kørt til højre i krydset Godsvej og Hundige Strandvej, som kort efter bliver til Greve Strandvej, hvor politiets fotovogn holdt parkeret.

Men der var intet 50 kilometer-skilt på den strækning, han kørte.

– Der manglede et byskilt og et skilt med ophævelse af 60 km i timen, siger Michael Mikkelsen, der var stædig nok til ikke at betale bøden på 2.500 kroner og tage imod et klip i kortet uden en kamp mod politiet.

– Jeg kørte strækningen flere gange uden at se skiltet, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte bevise min sag med billeder fra Google Street View, siger Michael Mikkelsen, der lagde billederne frem ved det indledende retsmøde i august 2016.

Her vidnede politibetjenten fra ATK-vognen også.

– Han forklarede, at han kendte til ruten, og han kunne ikke se noget i vejen med skiltningen. Han vurderede, at skiltningen var i orden. Men det har jeg jo så rettens ord for nu, at den ikke var, siger Michael Mikkelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Krydset nederst på billedet er Godsvej og Hundige Strandvej. Der er nu opsat et enligt skilt i nordgående spor, hvor den blå ring er, men det var der ikke i november 2014, da Michael Mikkelsen kørte i sydgående retning. Privatfoto  

Årsagen til, at sagen først blev afgjort i går, er, at Retten i Roskilde bad Greve Kommune levere oplysninger, hvorvidt der var korrekt skiltning eller ej, og den 24. oktober 2016 erkendte kommunen, at skiltningen var mangelfuld, da Michael Mikkelsen kørte der i 2014.

– Det gennemhuller i den grad betjentens forklaring, siger Michael Mikkelsen og fortsætter:

– På baggrund af Greve Kommunes udtalelser havde jeg måske allerede den ene fod oppe på sejrsskamlen, men jeg nævnte Ekstra Bladets artikel i retten, og det så i hvert fald ud som om, dommeren kendte sagen fra Gørslev, siger Michael Mikkelsen, der også gjorde Retten i Roskilde opmærksom på, at der godt nok er kommet et 50 km/t-skilt op siden på strækningen – men kun i venstre side som billedet herunder viser – og altså er der stadig ikke korrekt skiltning.

Sådan er skiltningen nu på Godsvej, før man kommer til krydset på Hundige Strandvej. En høj modkørende kan dække for skiltet, så man stadig ikke kan vide, at hastigheden skal nedsættes. Privatfoto

Se også: Dårlig skiltning på omstridt vej? Kan du se, hvad fartgrænsen er?

Det kan være svært at høre sirenerne fra ambulancerne, før de er helt tæt på, hvis man cruiser afsted med sin yndlingssang skruet op for fulde gardiner.

Men i fremtiden kan man få en melding over radioen, hvis en ambulance skal forbi.

Lige nu bliver et nyt system nemlig afprøvet på en håndfuld ambulancer i Sverige, og hvis det viser sig at være en succes, kan det meget vel blive udbredt.

Afbryder radioen
Selvom sirener er designet til at kunne høres af både forbipasserende og bilister, så sker det ofte, at de ikke kan komme hurtigt nok forbi, hvis en chauffør hører musik.

Det gør det heller ikke bedre, at nyere biler er bedre isoleret end gamle modeller.

Og i sådanne tilfælde kan de sekunder, det tager ambulancen at komme forbi, betyde forskellen på liv eller død.

Det nye system, der er udtænkt af en gruppe studerende fra Royal Institute of Technology i Stockholm, hijacker i bund og grund bilradioerne i bilerne foran.

På den måde kan de advare bilisterne tidligere om, at der er en ambulance på vej.

Se også: Kvinde ville på værksted: Måden hun kørte dertil chokerede politiet

Intet nyt udstyr
Men det smarteste er, at det ikke kræver et eller andet topsmart teknologisk udstyr installeret i bilerne.

Ambulancerne udsender nemlig advarslen gennem en transmitter over FM-båndet, som er tilgængeligt i langt hovedparten af bilradioerne på markedet.

Advarslen sendes ud både som en stemme, der direkte afbryder radiokanalen, og som en tekst, der vises på radioens display.

Det nye system kræver selvfølgelig, at føreren har sin radio tændt, men hvis han ikke har, ville han nok kunne høre de gammeldags sirener alligevel og komme af vejen på den måde.

Se også: Danskerne går bil-shop-amok

Skatteminister Karsten Lauritzen læste i starten af januar med stor interesse Ekstra Bladets sag om Claus Ødegaard og hans kanariegule Audi.

Se også: Skat tog Claus’ bil: Vi kan læse dine tanker

40-årige Claus Ødegaard er nemlig anklaget af Skat for at ville snyde sig til en billigere registreringsafgift på sin bil – ikke fordi han har forbrudt sig mod den regel, der hedder, at han maksimalt må opholde sig i Danmark i 185 dage, når han bor i Sverige – men fordi Skat har kigget i en krystalkugle og mener, at Claus Ødegaard i fremtiden har påtænkt sig at sove meget mere i Danmark.

Ikke overraskende fandt mange af Ekstra Bladets læsere, at det er helt hen i vejret, at man kan blive anklaget for ikke beviselige tanker. Og også Venstre-skatteministeren.

Var forarget
– Jeg oplevede den samme forargelse, som I og jeres læsere, siger Karsten Lauritzen, der nu vil ændre registreringsbekendtgørelsen.

– Jeg har undersøgt sagen og besluttet, det skal være slut med, at Skattevæsenet kan påtænke borgeres ophold. Så ser man forhåbentlig ikke sådan en sag igen, siger Karsten Lauritzen til Ekstra Bladet.

I 2014 blev registreringsbekendtgørelsen ændret af den daværende skatteminister Benny Engelbrecht, så det var muligt at ‘påtænke et ophold i Danmark’, når man vurderer, om der er forsøgt at unddrage dansk registreringsafgift. Allerede inden ændringen trådte i kraft udtalte både Danske Advokater og Danske Revisorer kritik af den nye regel, fordi ændringen kunne medføre uheldige virkninger.

‘Det vil stort set være umuligt for den afgiftspligtige at bevise, at denne alene har påtænkt et ophold i 130 dage og ikke i 185 dage, og det bør præciseres, at Skat har bevisbyrden for, at opholdet er påtænkt i 185 dage eller mere’, lød det i et af høringssvarene fra Danske Advokater.

Kontrolregime
Claus Ødegaards sag satte lys på den absurde ‘påtænker’-regel i registreringsbekendtgørelsen, og Karsten Lauritzen streger nu de linjer, der omhandler ‘påtænker’.

– Et skattevæsenet med fokus på borgernes retssikkerhed skal ikke kunne påtænke, hvorvidt en borger opholder sig i et land eller ej. Der må man bevise, at borgeren ikke har overholdt de regler, der gælder. Bevisbyrden, som Skat skal løfte, bliver nu større i de her sager. Der er ikke proportionalitet mellem forseelsen og kontrolregimet, slår Karsten Lauritzen fast og fortæller, at ændringen kan træde i kraft i løbet af et par måneder.

Se også: Claus’ kæreste kan koste ham Audien

(Artiklen fortsætter under billedet)

Claus Ødegaard fik sin bil igen den 19. januar – et halvt år efter at Skat snuppede den. Foto: Tariq Mikkel Khan

Den 18. januar vandt Claus Ødegaard sagen om beslaglæggelse i Østre Landsret, og dagen efter fik han endelig sin bil igen. Men selve skattesagen, hvor Skat mener, at Claus Ødegaard forsøger at unddrage registreringsafgift er ikke afgjort.

– Hvad betyder regelændringen for Claus Ødegaard. Som jeg ser det, har han ikke gjort noget forkert, men han har stadig en skattesag kørende. Når du nu ændrer loven om to måneder, hvad sker der så med hans skattesag?

– Jeg må ikke blande mig i konkrete sager, men når man ændrer generelle regler, så kan det have positive og negative konsekvenser, og jeg håber da, at det vil være tilfældet i den her sag. Men det er op til domstolene at afgøre. I første omgang har han fået ret i noget af sagen ved Landsretten, siger Karsten Lauritzen.

Claus Ødegaard er glad for, at Karsten Lauritzen hiver ‘påtænker’-reglen ud af registreringsbekendtgørelsen.

– Det er fantastisk også fremadrettet for alle mulige andre mennesker. Jeg er glad for, hvis ikke de havner i samme situation, siger Claus Ødegaard.

Se også: Dommere afviser Skats tankelæsning: Claus får sin Audi tilbage

Biler – 19. jan. 2017 Nu har Claus fået sin bil igen

(Se tv-indslag herunder fra den dag, Claus Ødegaard fik sin Audi igen efter seks måneder)

Se også: Skatteminister erkender: Jeg kan ikke læse tanker

Troede man, at selvkørende biler ville blive nøglen til at løse trængselsproblemerne på de danske veje, så må man sætte forventningerne ned igen.

Det viser en endnu ikke offentliggjort prognose fra Vejdirektoratet, skriver Ingeniøren.

Godt nok bliver selvkørende biler bedre bilister end mennesker, så de kan køre tættere og frigøre op til 30 procent mere plads på vejene.

Men de selvkørende biler vil være så attraktive, at den ledige plads hurtigt bliver optaget af endnu flere af dem.

Når alle biler er førerløse i Danmark, vil mængden af trafik således stige med 14 procent. Og i hovedstadsområdet vil trængslen stige med 15 procent, viser prognosen.

Kan udnytte vejene bedre
– Der er tale om to modsatrettede effekter. Fordi selvkørende biler kan køre tættere, kan vi udnytte vores veje bedre. Men det bliver samtidig mere attraktivt at køre i selvkørende biler, siger Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratets analyseenhed, til Ingeniøren.

Det er første gang, myndighederne har regnet på effekten af selvkørende biler i Danmark. Vejdirektoratets nye prognose står i kontrast til udmeldinger fra en lang række analytikere og politikere.

Den negative effekt kan dog minimeres, hvis fremtidens biler bliver delebiler.

Det vurderer trafikforsker Harry Lahrmann, lektor ved Aalborg Universitet og medlem af Trængselskommissionen.

– Man kunne jo forestille sig et selvkørende kollektivt trafiksystem, der løbende sætter passagerer af og samler nye passagerer op i stedet for at køre ud af byen for at parkere som i Vejdirektoratets beregning, siger han.

Se også: Nu skal de selvkørende biler til Danmark

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) fremsatte for nylig et lovforslag, der skal åbne for forsøg med selvkørende biler. Han håber, at det kan bidrage til at minimere trængselsproblemerne.

– Uanset om bilerne bliver selvkørende eller ej, får vi mere trængsel. Men selvkørende biler kan forhåbentlig hjælpe os med at reducere kødannelse og trængsel, siger han til Ingeniøren.

TIP OS: Hvordan oplever du parkeringskontrollen i din by? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Kødbyen.

Det populære område med barer, butikker og restaurationer i hjertet af Vesterbro i København er livsfarligt, hvis man vil undgå en p-afgift.

For både på Flæsketorvet inde i Kødbyen og Halmtorvet ved siden af er med på top-ti over de steder i København, hvor der falder flest p-afgifter.

Alene disse to gader udløste sidste år flere end 8000 afgifter.

Også området ved Rigshospitalet og flere af de centrale gader i København ligger højt på listen over steder, hvor p-vagterne ofte har ‘fangst’.

Se også: P-vagter giver færre afgifter – men flere klager