Seks bilister har valgt at anke byretsdom om fartbøder i Østre Landsret, oplyser deres advokat, Poul Bach.

Bilisterne var blandt en gruppe på 14, som tidligere på måneden blev dømt i en række prøvesager om fartforseelser på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen i juli 2015.

Sagerne har betydning for tusindvis af bilister, som blev blitzet af politiets fotovogne ved vejarbejder på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen fra april til september 2015.

– Otte af de dømte har valgt at sige stop. De orker ikke at fortsætte. Men seks har anket, og det er alle sammen principielle sager, fortæller Poul Bach.

Biler – 9. feb. 2017 – kl. 13:01

Danmarks dyreste bøde-fælde: Nu er dommen faldet

Fartkontrollerne blev udført på steder, hvor der var vejarbejder. Efterfølgende gav flere af de blitzede fartsyndere udtryk for, at skiltningen på stedet var for dårlig.

De fleste valgte dog at betale deres bøde, men en gruppe på cirka 170 bilister nægtede. De ville have deres sag i retten.

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi udvalgte i første omgang 14 sager. De skulle fungere som såkaldte prøvesager, det vil sige, at de kunne opfattes som repræsentative for de øvrige sager.

Se også: Dårlig skiltning på omstridt vej? Kan du se, hvad fartgrænsen er?

Sagerne blev behandlet ved Retten i Lyngby, og for et par uger siden faldt der dom. Bilisterne blev dømt til at betale bøderne. Men seks af dem vil altså have sagerne prøvet i Østre Landsret.

Det er endnu ikke bestemt, hvornår sagerne vil blive behandlet i landsretten.

Poul Bach oplyser, at de fem af sagerne drejer sig om fartbøder fra Lyngby Omfartsvej, mens den sidste er fra Helsingørmotorvejen.

Biler bliver mere og mere teknologiske vidundere, men det kan også skabe uforudsete problemer, når stadigt mere avanceret teknologi flytter ind i de firehjulede.

For selvom bilerne bliver smartere og kan styres ved et tryk på telefonen eller gennem stemmekontrol, så ved bilerne faktisk ikke, hvem dens ejer er, eller at den er blevet solgt videre.

Det betyder, at tidligere ejere faktisk kan kontrollere deres gamle biler, selv længe efter de har solgt dem.

Se bilens placering
Charles Henderson er forsker for IBM.

Til CNN har han fortalt, at han stadig kan kontrollere sin gamle bil, selvom det er flere år siden, han solgte den videre.

Blandt andet kan han se præcis, hvor bilen befinder sig, men det er også muligt at låse bilen op og dytte med hornet via hans telefon.

Det er endda, selvom han slettede sine egne personlige oplysninger fra bilen, inden den nye ejer fik nøglerne.

Se også: Dansk mand blev stoppet af politiet: Var klar til en bøde, men så skete der noget vildt

Kun autoriserede kan fjerne adgangen
I arbejdsøjemed testede han derfor fire andre store bilmærker, og i alle tilfælde var det muligt for den forrige ejer at få adgang til bilernes teknologi.

Selvom IBM-forskeren ikke vil oplyse, hvilke biler der er tale om, så er det problematisk.

For selvom den forrige ejer sletter sine oplysninger, på samme måde som når man resetter en telefon inden videresalg, så er adgangen stadig åben.

Det vil være logisk, at ejeren selv kan slette sine data helt, men som det er nu, er det kun autoriserede bilforhandlere, der kan slette adgangen.

Og selvom det lyder rigtig skummelt, at en anden kan styre ens bil og kende dens placering, så tøver bilfabrikanterne med at indføre muligheden for som ejer at kunne slette sine data permanent.

 Se også: FDM: Tag hånd om den her type skader

Formålet med politiets fotovogne er at fange fartsyndere.

Midt- og Vestsjællands politi havde mandag placeret deres fotovogn på Elverdamsvej ved Kirke-Hyllinge.

Egentlig var det en positiv fartmåling, for kun én bilist havde så travlt, at personen blev målt til at køre for stærkt.

Til gengæld endte politiet med i alt at uddele fem bøder, og det var der en helt anden grund til.

En bøde gik til den fartglade bilist.

De fire sidste gik til bilister fra modsatte vejbane af fotovognen, som havde så travlt med at blinke med det lange lys for at advare om fartkontrollen.

– Færdselsloven regulerer jo mange ting, og i paragraf 32 står der, at man kun i farlige situationer må dytte eller blinke med det lange lys som advarsel. Nogle vil nok betegne det som en fare, at der holder en fotovogn, men det er ikke den type fare, lovgiverne har tænkt på, fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Se også: Misforstået hensyn på motorvej kan føre til ulykker

22 gange på 400 meter
En enkelt af de fire bilister, som fik en bøde for at blinke med det lange lys, må næsten have haft ondt i fingeren efter sin indsats med lyset.

Se også: Jeremy Clarkson: Denne bil ville jeg ønske til min værste fjende

På en afstand over 400 meter blinkede bilisten hele 22 gange med det lange lys.

Og Midt- og Vestsjællands Politi fraråder bilister at gøre netop det.

– For det første er det jo ulovligt. For det andet kan det fjerne fokus på kørslen for den modkørende bilist. Hvis man nu blinker til en modkørende bilist flere hundrede meter væk, så kan det skabe forvirring hos den modkørende, der begynder at tænke på, hvad de har gjort galt i stedet for at holde fokus på at køre, siger Martin Bjerregaard.

For ham er det ikke et problem, at bilisterne ved, at der holder en fotovogn.

Det er den forvirring, det skaber hos den modkørende, og så det faktum, at det er ulovligt, der er problemet.

– I vores politikreds melder vi jo gerne ud via Twitter og sådan, hvor vi holder med fotovognene. Jo mere omtalt og større offentlighed om, hvor de er henne, jo mere virker de jo på bilisterne. Vi gør det ikke i det skjulte, siger han.

Han kan også fortælle, at det ikke er noget, de særlig ofte har prøvet at uddele bøder for i politikredsen.

Se også: FDM: Tag hånd om den her type skader

Mandag aften var 52-årige Peter Haugaard på vej hjem fra arbejde i sin bil. Det er der sådan set ikke noget usædvanligt i, men mandagen blev alt andet end sædvanlig for Peter Haugaard.

Han bor i Dubai, hvor han er HR-direktør i KMPG.

I forbindelse med arbejde var han en tur i Abu Dhabi.

På den flersporede motorvej på vej ud af Abu Dhabi, hvor trafikken ifølge ham kan være lidt af en prøvelse, og hvor folk kører godt til, lå Peter Haugaard i yderste venstre spor på motorvejen af i alt fire spor.

Bagved begyndte de blå og røde blink fra en politibil pludselig at dominere i bakspejlet. I Abu Dhabi selvfølgelig påmonteret en stor Range Rover.

Første tanke hos Peter Haugaard var, at det ikke var ham, de ville have ind.

Politimandens insisterende facon gjorde, at det gik op for ham, at det var lige præcis, hvad det var.

Politiet ville have ham til at standse.

Certificate of Happiness
Derfor måtte Peter Haugaard flette fire spor ind, til han fandt et sted, hvor han kunne standse i højre side af vejen.

– Jeg tænkte, om det var ligesom i USA, at jeg skulle have hænderne på rattet og alt muligt, men politimanden beder mig så stige ud af bilen. Han vil se mit førerbevis, fortæller han til Ekstra Bladet.

– Han kigger godt på mig og spørger så, hvor længe jeg har boet her. Jeg svarer. Så vil han se min registreringsattest. Den får han så, inden han spørger mig, om jeg er glad i dag. Det studser jeg noget over, men svarer, at det har været en god dag ind til nu, beretter han.

Politimanden forklarer herefter Peter Haugaard, at de har fulgt efter ham over et par kilometer og observeret ham.

Peters første tanke er, at den slags lyder som en dyr bøde.

Men så tager det hele pludselig en drejning.

I stedet for at finde bødehæftet frem, komplimenterer betjenten Peter Haugaards kørsel.

Han kalder den hensynsfuld og siger, at han er en god chauffør.

– Jeg tænker bare: Hvor ender det her? Det slutter med, at de giver mig et ‘Certificate of Happiness’, en smiley til min forrude og et gavekort på 500 kroner til et mobilselskab efter eget valg, fortæller Peter Haugaard.

Se også: FDM: Tag hånd om den her type skader

Artiklen fortsætter under billedet…

Navnet Jeremy Clarkson rimer ikke direkte på kontroverser, men det burde det måske.

Den tidligere Top Gear- og nuværende Grand Tour-vært har været i vælten flere gange, fordi han blandt har udtalt sig mindre heldigt om bestemte befolkningsgrupper.

Den største kontrovers var dog, som de fleste ved, da Clarkson slog en Top Gear-chef i hovedet.

Et slag, der kostede Clarkson jobbet hos BBC.

Nu er han ude med lidt af en verbal overhaling til en hel bestemt bil.

I programmet Drivetribe bliver Clarkson af en seer spurgt, hvilken bil han helst vil give til sin værste fjende.

Se også: FDM: Tag hånd om den her type skader

Et spørgsmål, der tilsyneladende tænder en ild i Clarkson, for han taler løs i knap et minut.

– Som jeg opdagede på vej her til, er en Renault Scenic meget dårlig – det samme er en Mitsubishi PHEV, starter han, inden han afslører, hvilken bil der er tale om.

– Men den bil, som jeg har reserveret et helt specielt niveau af had til, er en Toyota Prius.

Se selv videoen her.

Et kynisk marketingstunt
Herefter begiver tv-værten sig ud i en længere svada mod de folk, der drister sig til at købe en Toyota Prius og sågar endda bare folk, der kunne komme i tanke om at tale positivt om den.

– Det er et kynisk marketingstunt for de godtroende og de dumme. Hvis du køber den, kan lide den eller bifalder den på nogen måde, er du en total tåbe, siger han.

Clarkson kritiserer blandt andet Toyota for, at de henter nikkel til batterierne fra miner i Canada, inden det sejles til Norge, hvor det laves til batterier, før det sejles til Japan og bliver lagt i bilerne, som så ofte skal sejles til USA, hvor de sælges.

En kritik, som Clarkson også tidligere har rejst i et Top Gear-afsnit, men som ikke er blevet bekræftet.

Se også: Har du købt ny bil? Din fabriksgaranti dækker måske slet ikke det, du tror

I går skrev vi om, hvordan mange bilister overraskes over, at den rustgaranti, der følger med fra bilfabrikantens side, kun gælder for rusttæring indefra.

Det er en mønster, som FDM genkender med overraskede bilejere.

De opfordrer samtidig danske bilister til at blive  bedre til at passe på deres bil.

– Det meste rust, som vi ser, og som vores medlemmer ser, er udefrakommende. Det skuffer mange, når deres bil rammes af rustangreb, og de ikke kan få det dækket af garantien. Men mange af skaderne har ikke spor med selve bilen at gøre, men mere med bilens almindelige vedligeholdelse, siger Jørgen Jørgensen, seniortekniker hos FDM.

Han opfordrer bilisterne til at tage hånd om selv de små rustskader.

Både fordi de kan udvikle sig til at blive meget værre, men også fordi de faktisk kan være dækket af bilens lakgaranti, hvis man henvender sig til bilfabrikanten inden for de tre år, en lakgaranti typisk dækker.

– Hvad der starter som en lille rustplet, som man ikke lige tager aktion på, kan i løbet af et par år udvikle sig til noget mere alvorligt. Og så kan det også være for sent at få skaden dækket af bilens lakgaranti, siger Jørgen Jørgensen.

Hold øje med de små skader
Så selv om noget ikke ser alvorligt ud, kan det godt betale sig at behandle skaden med det samme – også selv hvis det bare er et stenslag.

– Man skal holde øje med pladesamlinger, området omkring en lygte, rudelister og sådan. Skader, der kan se meget beskedne ud, men som man skal få gjort noget ved, siger Jørgen Jørgensen.

Se også: Bilerne ud af byen: Denne hovedstad indfører nye skrappe regler

Det bedste, man kan gøre, er at holde bilen ren og bruge lakforsegling på den.

– Det handler om at gøre bilen så modstandsdygtig som mulig. Og så at få gjort noget ved et stenslag eller lignende ved at købe en lakstift i bilens farve og lukke skaden på den måde, siger Jørgen Jørgensen.

Han forklarer også, at biler som udgangspunkt har godt af yderligere rustbeskyttelse, hvor man f.eks. beskytter hulrum i undervognen.

Men den slags rustbeskyttelse beskytter ikke mod lakskader fra stenslag eller lignende.

Derfor er den almindelige vedligeholdelse afgørende.

Se også: Har du købt ny bil? Din fabriksgaranti dækker måske slet ikke det, du tror

Tosporede rundkørsler kan være en vanskelig sag for de danske trafikanter.

Efter et uheld i en rundkørsel af den tosporede slags ved Viborg kører debatten nu i lokalområdet:

Skal bilister lære at køre i tosporede rundkørsler, eller har Vejdirektoratet pligt til at lave rundkørslerne, så der ikke opstår forvirring?

Grundlæggende gælder der to regler, når du som bilist skal ind i en tosporet rundkørsel.

Hvis du skal ud af den første afkørsel, skal du bruge det højre spor.

Hvis du skal ud af anden eller tredje afkørsel, skal du bruge det spor, hvor der er bedst plads.

Det er Vejdirektoratets officielle guide.

Se også: Seler, sprut og fart: Trafikken i USA tager rekordmange liv

I tilfældet med rundkørslen ved Viborg går kritikken på, at skiltningen ved rundkørslen er for dårlig, og at den er for smal til at indeholde to spor.

Vejdirektoratet affejer kritikken og fastholder, at rundkørslen er lavet fuldstændig, som den skal.

– Der er lavet en afstribning og skiltning ud fra, hvad vi vurderede, var det rigtige. Det er lavet med det formål at lede så meget trafik igennem som muligt, men det skal selvfølgelig også være sådan, at der ikke sker uheld, siger Steen Ogstrup, projektleder i Vejdirektoratet til Viborg Stifts Folkeblad.     

Bilisterne er splittede
Selv om ingen kom til skade ved uheldet i rundkørslen, gav den anledning til debat om rundkørslen.

59 procent af de læsere af Viborg Stifts Folkeblad, der valgte at deltage i debatten, mener, at rundkørslen er lavet godt nok.

41 procent af læserne kvitterede med en vred smiley og gav udtryk for, at de ikke synes, at rundkørslen er god nok.

Selve rundkørslen har været der længe, men den blev først for nyligt udvidet til to spor. Et projekt, der løb op i 23.3 millioner kroner, men alligevel er alle altså ikke tilfredse.

– Formålet med udvidelsen er, at der skal flere biler igennem rundkørslen, som tidligere gav kø både mod Bilka og mod Viborg. Det ville vi afhjælpe ved at udvide den med et ekstra spor, men en gang imellem kommer der nogen, som ikke før har kørt i en topsporet rundkørsel, og hvis de ikke orienterer sig med skiltene, så kan det gå galt, siger Steen Ogstrup til Viborg Stifts Folkeblad.

I løbet af foråret skal der laves nyt slidlag på rundkørslen.

Den anledning vil Vejdirektoratet bruge til at vurdere, om der er nogle ting med rundkørslens striber, der skal laves om.

Men hvad mener du?

Skal bilister blive bedre til at køre i tosporede rundkørsler, eller er det op til Vejdirektoratet at gøre rundkørslerne nemmere at forstå?