Seks bilister har valgt at anke byretsdom om fartbøder i Østre Landsret, oplyser deres advokat, Poul Bach.

Bilisterne var blandt en gruppe på 14, som tidligere på måneden blev dømt i en række prøvesager om fartforseelser på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen i juli 2015.

Sagerne har betydning for tusindvis af bilister, som blev blitzet af politiets fotovogne ved vejarbejder på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen fra april til september 2015.

– Otte af de dømte har valgt at sige stop. De orker ikke at fortsætte. Men seks har anket, og det er alle sammen principielle sager, fortæller Poul Bach.

Biler – 9. feb. 2017 – kl. 13:01

Danmarks dyreste bøde-fælde: Nu er dommen faldet

Fartkontrollerne blev udført på steder, hvor der var vejarbejder. Efterfølgende gav flere af de blitzede fartsyndere udtryk for, at skiltningen på stedet var for dårlig.

De fleste valgte dog at betale deres bøde, men en gruppe på cirka 170 bilister nægtede. De ville have deres sag i retten.

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi udvalgte i første omgang 14 sager. De skulle fungere som såkaldte prøvesager, det vil sige, at de kunne opfattes som repræsentative for de øvrige sager.

Se også: Dårlig skiltning på omstridt vej? Kan du se, hvad fartgrænsen er?

Sagerne blev behandlet ved Retten i Lyngby, og for et par uger siden faldt der dom. Bilisterne blev dømt til at betale bøderne. Men seks af dem vil altså have sagerne prøvet i Østre Landsret.

Det er endnu ikke bestemt, hvornår sagerne vil blive behandlet i landsretten.

Poul Bach oplyser, at de fem af sagerne drejer sig om fartbøder fra Lyngby Omfartsvej, mens den sidste er fra Helsingørmotorvejen.

Biler bliver mere og mere teknologiske vidundere, men det kan også skabe uforudsete problemer, når stadigt mere avanceret teknologi flytter ind i de firehjulede.

For selvom bilerne bliver smartere og kan styres ved et tryk på telefonen eller gennem stemmekontrol, så ved bilerne faktisk ikke, hvem dens ejer er, eller at den er blevet solgt videre.

Det betyder, at tidligere ejere faktisk kan kontrollere deres gamle biler, selv længe efter de har solgt dem.

Se bilens placering
Charles Henderson er forsker for IBM.

Til CNN har han fortalt, at han stadig kan kontrollere sin gamle bil, selvom det er flere år siden, han solgte den videre.

Blandt andet kan han se præcis, hvor bilen befinder sig, men det er også muligt at låse bilen op og dytte med hornet via hans telefon.

Det er endda, selvom han slettede sine egne personlige oplysninger fra bilen, inden den nye ejer fik nøglerne.

Se også: Dansk mand blev stoppet af politiet: Var klar til en bøde, men så skete der noget vildt

Kun autoriserede kan fjerne adgangen
I arbejdsøjemed testede han derfor fire andre store bilmærker, og i alle tilfælde var det muligt for den forrige ejer at få adgang til bilernes teknologi.

Selvom IBM-forskeren ikke vil oplyse, hvilke biler der er tale om, så er det problematisk.

For selvom den forrige ejer sletter sine oplysninger, på samme måde som når man resetter en telefon inden videresalg, så er adgangen stadig åben.

Det vil være logisk, at ejeren selv kan slette sine data helt, men som det er nu, er det kun autoriserede bilforhandlere, der kan slette adgangen.

Og selvom det lyder rigtig skummelt, at en anden kan styre ens bil og kende dens placering, så tøver bilfabrikanterne med at indføre muligheden for som ejer at kunne slette sine data permanent.

 Se også: FDM: Tag hånd om den her type skader

Formålet med politiets fotovogne er at fange fartsyndere.

Midt- og Vestsjællands politi havde mandag placeret deres fotovogn på Elverdamsvej ved Kirke-Hyllinge.

Egentlig var det en positiv fartmåling, for kun én bilist havde så travlt, at personen blev målt til at køre for stærkt.

Til gengæld endte politiet med i alt at uddele fem bøder, og det var der en helt anden grund til.

En bøde gik til den fartglade bilist.

De fire sidste gik til bilister fra modsatte vejbane af fotovognen, som havde så travlt med at blinke med det lange lys for at advare om fartkontrollen.

– Færdselsloven regulerer jo mange ting, og i paragraf 32 står der, at man kun i farlige situationer må dytte eller blinke med det lange lys som advarsel. Nogle vil nok betegne det som en fare, at der holder en fotovogn, men det er ikke den type fare, lovgiverne har tænkt på, fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Se også: Misforstået hensyn på motorvej kan føre til ulykker

22 gange på 400 meter
En enkelt af de fire bilister, som fik en bøde for at blinke med det lange lys, må næsten have haft ondt i fingeren efter sin indsats med lyset.

Se også: Jeremy Clarkson: Denne bil ville jeg ønske til min værste fjende

På en afstand over 400 meter blinkede bilisten hele 22 gange med det lange lys.

Og Midt- og Vestsjællands Politi fraråder bilister at gøre netop det.

– For det første er det jo ulovligt. For det andet kan det fjerne fokus på kørslen for den modkørende bilist. Hvis man nu blinker til en modkørende bilist flere hundrede meter væk, så kan det skabe forvirring hos den modkørende, der begynder at tænke på, hvad de har gjort galt i stedet for at holde fokus på at køre, siger Martin Bjerregaard.

For ham er det ikke et problem, at bilisterne ved, at der holder en fotovogn.

Det er den forvirring, det skaber hos den modkørende, og så det faktum, at det er ulovligt, der er problemet.

– I vores politikreds melder vi jo gerne ud via Twitter og sådan, hvor vi holder med fotovognene. Jo mere omtalt og større offentlighed om, hvor de er henne, jo mere virker de jo på bilisterne. Vi gør det ikke i det skjulte, siger han.

Han kan også fortælle, at det ikke er noget, de særlig ofte har prøvet at uddele bøder for i politikredsen.

Se også: FDM: Tag hånd om den her type skader