Ford F-150 er så populær i USA, at det ville være unfair at sammenligne den med andre biler. Kort sagt findes der kun to ting, som er mere populære end pickuppen – biblen og skydevåben. Men på trods af 26 millioner eksemplarer, har der aldrig været bygget en cabriolet – før nu.
Firmaet Newport Convertible Engineering holder til i Californien, og firmaet slipper gerne deres vinkelslibere, skærebrændere og bajonetsave løs på alt, der kan køre. I tidernes løb har de hugget taget af både Range Rover, Toyota Prius og selv Tesla Model S.
Og nu er turen så kommet til en ny Ford F-150 SuperCrew-model med fire døre.
Foto: PR
Generelt er det en rigtig dårlig ide at klippe taget af en bil, som ikke er beregnet til det.
Karrosseriet bliver nemlig markant mindre stift, og det påvirker både køreegenskaberne, sikkerhed og bilens holdbarhed.
Men det har ikke holdt Newport Convertible Engineering tilbage fra at skære i Ford F-150.
Til gengæld har firmaet så installeret en massiv bøjle i stedet for b-stolpen. Den skulle angiveligt give en smule sikkerhed i tilfælde af at bilen ruller rundt, og leverer støtte, når kalechen er oppe. Selve kalechen betjenes elektrisk via en knap.
Newport Convertible Engineering har spurgt Ford om leveringen af 5.000 til 10.000 biler, som de kan ombygge, og virksomheden mener, det vil give mellem 2.000 og 4.000 amerikanske jobs.
Det er myldretid, og trafikken er tæt, og pludselig svinger en håndværker uopmærksomt ud, gasser op, og suser med over det tilladte antal kilometer i timen videre mod næste opgave. Vi kan toppe dette tænkte eksempel med, at føreren af bilen oven i købet snakker i håndholdt telefon imens.
Det er tredje gang, at Rådet for Sikker Trafik har undersøgt, hvad danskernes holdning til erhvervsrelateret kørsel er.
I rapporten svarer 95 procent af de adspurgte, at det sender et dårligt signal, hvis en firmabil med synligt logo kører risikovilligt. Og over halvdelen, 58 procent, svarer, at det vil påvirke deres valg af håndværker, hvis de oplever, at der køres råddent eller uopmærksomt i trafikken. Selvom tallene er fra 2015, er det stadig en aktuel problemstilling, fortæller Maria Bryld Tværmose Hansen, der er projektleder hos Rådet for Sikker Trafik.
– Det handler om at tale åbent om, hvilken adfærd man udviser som medarbejder, når man sætter sig bag rattet. For rigtig mange håndværkere er der en masse transporttid til og fra kunder, og selvom ens hovederhverv ikke er at køre, så bliver der brugt meget tid på vejene, og derfor er det vigtigt, at man får snakket om de udfordringer, der gør, at man nogle gange kører uopmærksomt, siger hun.
Mobilen er et problem I forbindelse med en ny und- ersøgelse kårer Rådet for Sikker Trafik den 4. maj også et firma, der har gjort nog-et ekstra for at fremme sikker kørsel blandt deres medarbejdere.
Tidligere er Arriva, Renovest og senest Arla løbet med prisen, fordi de har igangsat initiativer med fokus på sikker kørsel selv i en travl hverdag.
Det er særligt presset med altid at være tilgængelig, der kan forstyrre ens kørsel. I undersøgelsen svarer 11 procent af de adspurgte erhvervsbillister, at de ofte, eller en gang i mellem, tager den håndholdte mobil, når de kører i arbejdstiden, hvis chefen eller en kunde ringer, mens 17 procent lejlighedsvis bruger telefonen til at læse sms’er eller ting på nettet, mens de kører.
– Vi lever i en tid, hvor der er en forventning om, at vi altid er til rådighed. Samtidig vil vi gerne være så effektive som muligt, men det sender et rigtig dårligt signal, hvis man kører uopmærksomt. Men det er en misforstået forventning, at vi skal være tilgængelige, når vi kører i bil. De fleste chefer og kunder vil forstå, man prioriterer at være en ansvarlig billist, når man er på arbejde, siger Maria Bryld Tværmose Hansen.
Penge at spare Men der er rigtig mange plusser, hvis man som firma får snakket med sine medarbejdere om adfærden på vejene. Foruden at sikre sit brand mod negativ omtale og miste kunder på den konto, så er der også penge at spare især på småskader og ulykker.
Faktisk er erhvervsbiler involveret i en tredjedel af dødsulykkerne i trafikken, og selvom det ikke nødvendigvis er førerens skyld, så er skaderne mere alvorlige, fordi kørertøjet er tungere.
Selv småskader, hvor bilen bakker op i andre biler, kan forebygges, hvis man får taget en snak med sin medarbejder om, hvordan man gør sig klar til at køre, påpeger Maria Bryld Tværmose Hansen.
– Hvis man som firma løbende tager problematikken op, kan mange af de her skader undgås og samtidig få gladere medarbejdere. Faktisk synes 47 procent i undersøgelsen, at det er en god ide med en trafiksikkerhedspolitik på deres egen arbejdsplads, siger hun.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4217312’,
placement: ‘artikelbannerstor’,
eleId: ‘contain4217312’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4217312’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4217312’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘artikelbannerstor’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Nu er dommene faldet i Retten i Lyngby mod de 14 bilister, der har forsøgt at kæmpe mod den fartbøde, som de har fået på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen i sommeren 2015.
– I alle 14 sager er anklagemyndighedens påstande taget til efterretning. Skiltningen var lovlig, siger dommeren og fortsætter:
– I alle tilfælde med betinget frakendelse af kørekortet er anklagemyndighedens påstande taget til efterretning, men i de to sager, hvor bilisterne har fået frakendt deres kørekort ubetinget, ændres det til betinget frakendelse, fordi de ikke opdagede, de var blevet blitzet to gange, forklarer dommeren.
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Hør anklager Rikke Hald kommentere dommen her. Video: Kristian Hansen
Ingen af de 14 bilister var til stede i Retten i Lyngby for personligt at modtage dommen, så det er deres forsvarer, Poul Bach, der nu må overrække den nedslående besked.
Bilisterne har nu to ugers betænkningstid til at overveje, om de anker.
De 14 bilister var prøvesag for 170 yderligere, der havde samme ønske, nemlig at påvise, at skiltningen ved de to fartfælder i Nordsjælland var mangelfuld, og de dermed ikke havde mulighed for at undgå at få en stor bøde eller i værste fald at blive frakendt deres kørekort.
Retten i Lyngby har brugt tre dage til at afhøre de 14 sigtede og de 14 færdselsbetjente, der hver har blitzet de pågældende bilister på forskellige dage i sommeren 2015.
Mandag den 23. janaur afgav den første tiltalte og den første politimand forklaring i Retten i Lyngby om skiltningen på Lyngby Omfartsvej i sommeren 2015.
– Skiltningen holder, vidnede politiassistenten, der forklarede, han tjekkede, at skiltningen var i orden, både før og efter han foretog fartkontrollen.
Bilisten mente derimod, at der ikke var et skilt, der viste, at fartgrænsen på grund af vejarbejde var sat ned fra 90 kilometer i timen til 50 kilometer i timen.
– Jeg fik simpelthen et chok, da jeg fik brevet halvanden måned senere. Jeg ville aldrig lave en sådan overskridelse. Det er fuldstændig uretfærdigt og urimeligt, sagde den 55-årige kvindelige bilist, der blev målt til mindst 83 kilometer i timen på Lyngby Omfartsvej, og dermed står til en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 5000 kroner.
På Lyngby Omfartsvej blev der udstedt mere end 5300 fartbøder i løbet af 14 kontroller i maj og juni 2015, og på Helsingørmotorvejen blev der sat Danmarksrekord, da der blev udstedt mere end 2.500 bøder på én enkelt dag – den 29. juli 2015, da Nordsjællands Politi afholdt ‘blitz-krig’.
Foruden de i alt 184 bilister, som er gået med i sagen, er der altså et hav af andre bilister, der fik betinget frakendt deres kørekort på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen, som har valgt at betale bøden og gå til ny prøve.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘1843369’,
placement: ‘Bottom2’,
eleId: ‘contain1843369’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_1843369’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_1843369’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘Bottom2’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis. Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
Gode råd om vinterkørsel Når nu du har gjort både dig selv og din bil klar til at skulle ud på de vinterklædte landeveje, er næste skridt selve kørslen.
Her er FDM også behjælpelig med råd til, hvordan du kommer sikkert frem på de glatte veje:
– Se vejrudsigter, og sæt ekstra god tid af til kørsel i vintervejret
– Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er glat på vejen, så sænk farten
– Hold ekstra god afstand til de forankørende på de snedækkede og glatte veje
– Vær påpasselig på det såkaldte sorte is, som er et farligt, usynligt isslag på asfalten
– Hvis du kører i lavtliggende områder eller på og under broer, er der større risiko for, at der er glat
Hørsholm Kommune i Nordsjælland er som en af de første kommuner herhjemme klar til at hoppe på den førerløse bølge. Kommunen planlægger nemlig allerede næste år at slippe en førerløs, selvkørende minibus ud i trafikken i bymidten.
I januar fremsatte transportminister Ole Birk Olsen (LA) nemlig et forslag, der skal gøre det nemmere at få de selvkørende transportmidler ud på de danske veje. Og hvis alt går efter planen, og lovgivningen ligger klar til sommer, forventer Hørsholm Kommune, at de førerløse minibusser kan komme i gang i løbet af 2018.
På forsøgsbasis Selvom det i første omgang er på forsøgsbasis, så er drømmene store. Kommunen har allerede nu afsat 100.000 kroner til at undersøge mulighederne, og formanden for Miljø- og planlægningsudvalget, Peter Antonsen (BL) forventer, at de selvkørende busser bliver en fast del af bybilledet inden for fem år.
Til at starte med bliver det førerløse shuttlebusser, hvor der dog sidder en chauffør, der kan gribe ind, hvis teknikken svigter.
– De selvkørende shuttlebusser er udstyret med nogle sensorer, der kører efter striberne på vejen, men hvordan reagerer de, når der er sne om vinteren? Det er sådan noget vi skal finde ud af igennem forsøg med de nye køretøjer, siger Peter Antonsen.
Hørsholm Kommune er ikke den eneste kommune, der barsler med de selvkørende drømme. Også Vesthimmerland Kommune og Aalborg Kommune har lagt i støbeskeen til at få selvkørende busser på forsøgsbasis.
Foto: PR 
