I går var 34-årige Michael Mikkelsen i Retten i Roskilde for at få prøvet sin sag om en fartforseelse, og med sig havde han en udskrift af Ekstra Bladets omtale af en anden sag om en fartbøde i Gørslev, hvor en betjent talte usandt om skiltning.

– Min sag ligner meget sagen fra Gørslev, hvilket også var grunden til, jeg tog udskriften med i retten. Artiklen kom som sendt fra himlen, siger en glad Michael Mikkelsen, der oplevede, at anklageren frafaldt sagen mod ham efter få minutters retsmøde.

Se også: Betjent talte usandt i retten: Fældet af bilists mobilfoto

Ligesom i sagen fra Gørslev har Michael Mikkelsens sag også været længe undervejs.

Helt tilbage i november 2014 blev han blitzet af en fotovogn på Greve Strandvej. Han kørte 66 km i timen, hvilket er en smule mere end – hvad han troede var – de tilladte 60 kilometer i timen.

Derfor regnede Michael Mikkelsen med at slippe med en mindre bøde, men da han fik brevet fra politiet, viste det sig, at han også fik et klip i kørekortet, fordi hastighedsgrænsen på strækningen kun er 50 km i timen.

Det var der imidlertid ikke et skilt, der viste, så han gjorde med det samme indsigelse til Midt- og Vestsjællands Politi.

Målingen er rigtig. Skiltningen var forkert
– Jeg bestrider ikke målingen, for jeg er sikker på, den er helt rigtig, men skiltningen var helt forkert, siger Michael Mikkelsen til Ekstra Bladet.

Michael Mikkelsen blev fanget i fartkontrollen kort efter, han var kørt til højre i krydset Godsvej og Hundige Strandvej, som kort efter bliver til Greve Strandvej, hvor politiets fotovogn holdt parkeret.

Men der var intet 50 kilometer-skilt på den strækning, han kørte.

– Der manglede et byskilt og et skilt med ophævelse af 60 km i timen, siger Michael Mikkelsen, der var stædig nok til ikke at betale bøden på 2.500 kroner og tage imod et klip i kortet uden en kamp mod politiet.

– Jeg kørte strækningen flere gange uden at se skiltet, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte bevise min sag med billeder fra Google Street View, siger Michael Mikkelsen, der lagde billederne frem ved det indledende retsmøde i august 2016.

Her vidnede politibetjenten fra ATK-vognen også.

– Han forklarede, at han kendte til ruten, og han kunne ikke se noget i vejen med skiltningen. Han vurderede, at skiltningen var i orden. Men det har jeg jo så rettens ord for nu, at den ikke var, siger Michael Mikkelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Krydset nederst på billedet er Godsvej og Hundige Strandvej. Der er nu opsat et enligt skilt i nordgående spor, hvor den blå ring er, men det var der ikke i november 2014, da Michael Mikkelsen kørte i sydgående retning. Privatfoto  

Årsagen til, at sagen først blev afgjort i går, er, at Retten i Roskilde bad Greve Kommune levere oplysninger, hvorvidt der var korrekt skiltning eller ej, og den 24. oktober 2016 erkendte kommunen, at skiltningen var mangelfuld, da Michael Mikkelsen kørte der i 2014.

– Det gennemhuller i den grad betjentens forklaring, siger Michael Mikkelsen og fortsætter:

– På baggrund af Greve Kommunes udtalelser havde jeg måske allerede den ene fod oppe på sejrsskamlen, men jeg nævnte Ekstra Bladets artikel i retten, og det så i hvert fald ud som om, dommeren kendte sagen fra Gørslev, siger Michael Mikkelsen, der også gjorde Retten i Roskilde opmærksom på, at der godt nok er kommet et 50 km/t-skilt op siden på strækningen – men kun i venstre side som billedet herunder viser – og altså er der stadig ikke korrekt skiltning.

Sådan er skiltningen nu på Godsvej, før man kommer til krydset på Hundige Strandvej. En høj modkørende kan dække for skiltet, så man stadig ikke kan vide, at hastigheden skal nedsættes. Privatfoto

Se også: Dårlig skiltning på omstridt vej? Kan du se, hvad fartgrænsen er?

Det kan være svært at høre sirenerne fra ambulancerne, før de er helt tæt på, hvis man cruiser afsted med sin yndlingssang skruet op for fulde gardiner.

Men i fremtiden kan man få en melding over radioen, hvis en ambulance skal forbi.

Lige nu bliver et nyt system nemlig afprøvet på en håndfuld ambulancer i Sverige, og hvis det viser sig at være en succes, kan det meget vel blive udbredt.

Afbryder radioen
Selvom sirener er designet til at kunne høres af både forbipasserende og bilister, så sker det ofte, at de ikke kan komme hurtigt nok forbi, hvis en chauffør hører musik.

Det gør det heller ikke bedre, at nyere biler er bedre isoleret end gamle modeller.

Og i sådanne tilfælde kan de sekunder, det tager ambulancen at komme forbi, betyde forskellen på liv eller død.

Det nye system, der er udtænkt af en gruppe studerende fra Royal Institute of Technology i Stockholm, hijacker i bund og grund bilradioerne i bilerne foran.

På den måde kan de advare bilisterne tidligere om, at der er en ambulance på vej.

Se også: Kvinde ville på værksted: Måden hun kørte dertil chokerede politiet

Intet nyt udstyr
Men det smarteste er, at det ikke kræver et eller andet topsmart teknologisk udstyr installeret i bilerne.

Ambulancerne udsender nemlig advarslen gennem en transmitter over FM-båndet, som er tilgængeligt i langt hovedparten af bilradioerne på markedet.

Advarslen sendes ud både som en stemme, der direkte afbryder radiokanalen, og som en tekst, der vises på radioens display.

Det nye system kræver selvfølgelig, at føreren har sin radio tændt, men hvis han ikke har, ville han nok kunne høre de gammeldags sirener alligevel og komme af vejen på den måde.

Se også: Danskerne går bil-shop-amok

Skatteminister Karsten Lauritzen læste i starten af januar med stor interesse Ekstra Bladets sag om Claus Ødegaard og hans kanariegule Audi.

Se også: Skat tog Claus’ bil: Vi kan læse dine tanker

40-årige Claus Ødegaard er nemlig anklaget af Skat for at ville snyde sig til en billigere registreringsafgift på sin bil – ikke fordi han har forbrudt sig mod den regel, der hedder, at han maksimalt må opholde sig i Danmark i 185 dage, når han bor i Sverige – men fordi Skat har kigget i en krystalkugle og mener, at Claus Ødegaard i fremtiden har påtænkt sig at sove meget mere i Danmark.

Ikke overraskende fandt mange af Ekstra Bladets læsere, at det er helt hen i vejret, at man kan blive anklaget for ikke beviselige tanker. Og også Venstre-skatteministeren.

Var forarget
– Jeg oplevede den samme forargelse, som I og jeres læsere, siger Karsten Lauritzen, der nu vil ændre registreringsbekendtgørelsen.

– Jeg har undersøgt sagen og besluttet, det skal være slut med, at Skattevæsenet kan påtænke borgeres ophold. Så ser man forhåbentlig ikke sådan en sag igen, siger Karsten Lauritzen til Ekstra Bladet.

I 2014 blev registreringsbekendtgørelsen ændret af den daværende skatteminister Benny Engelbrecht, så det var muligt at ‘påtænke et ophold i Danmark’, når man vurderer, om der er forsøgt at unddrage dansk registreringsafgift. Allerede inden ændringen trådte i kraft udtalte både Danske Advokater og Danske Revisorer kritik af den nye regel, fordi ændringen kunne medføre uheldige virkninger.

‘Det vil stort set være umuligt for den afgiftspligtige at bevise, at denne alene har påtænkt et ophold i 130 dage og ikke i 185 dage, og det bør præciseres, at Skat har bevisbyrden for, at opholdet er påtænkt i 185 dage eller mere’, lød det i et af høringssvarene fra Danske Advokater.

Kontrolregime
Claus Ødegaards sag satte lys på den absurde ‘påtænker’-regel i registreringsbekendtgørelsen, og Karsten Lauritzen streger nu de linjer, der omhandler ‘påtænker’.

– Et skattevæsenet med fokus på borgernes retssikkerhed skal ikke kunne påtænke, hvorvidt en borger opholder sig i et land eller ej. Der må man bevise, at borgeren ikke har overholdt de regler, der gælder. Bevisbyrden, som Skat skal løfte, bliver nu større i de her sager. Der er ikke proportionalitet mellem forseelsen og kontrolregimet, slår Karsten Lauritzen fast og fortæller, at ændringen kan træde i kraft i løbet af et par måneder.

Se også: Claus’ kæreste kan koste ham Audien

(Artiklen fortsætter under billedet)

Claus Ødegaard fik sin bil igen den 19. januar – et halvt år efter at Skat snuppede den. Foto: Tariq Mikkel Khan

Den 18. januar vandt Claus Ødegaard sagen om beslaglæggelse i Østre Landsret, og dagen efter fik han endelig sin bil igen. Men selve skattesagen, hvor Skat mener, at Claus Ødegaard forsøger at unddrage registreringsafgift er ikke afgjort.

– Hvad betyder regelændringen for Claus Ødegaard. Som jeg ser det, har han ikke gjort noget forkert, men han har stadig en skattesag kørende. Når du nu ændrer loven om to måneder, hvad sker der så med hans skattesag?

– Jeg må ikke blande mig i konkrete sager, men når man ændrer generelle regler, så kan det have positive og negative konsekvenser, og jeg håber da, at det vil være tilfældet i den her sag. Men det er op til domstolene at afgøre. I første omgang har han fået ret i noget af sagen ved Landsretten, siger Karsten Lauritzen.

Claus Ødegaard er glad for, at Karsten Lauritzen hiver ‘påtænker’-reglen ud af registreringsbekendtgørelsen.

– Det er fantastisk også fremadrettet for alle mulige andre mennesker. Jeg er glad for, hvis ikke de havner i samme situation, siger Claus Ødegaard.

Se også: Dommere afviser Skats tankelæsning: Claus får sin Audi tilbage

Biler – 19. jan. 2017 Nu har Claus fået sin bil igen

(Se tv-indslag herunder fra den dag, Claus Ødegaard fik sin Audi igen efter seks måneder)

Se også: Skatteminister erkender: Jeg kan ikke læse tanker

Troede man, at selvkørende biler ville blive nøglen til at løse trængselsproblemerne på de danske veje, så må man sætte forventningerne ned igen.

Det viser en endnu ikke offentliggjort prognose fra Vejdirektoratet, skriver Ingeniøren.

Godt nok bliver selvkørende biler bedre bilister end mennesker, så de kan køre tættere og frigøre op til 30 procent mere plads på vejene.

Men de selvkørende biler vil være så attraktive, at den ledige plads hurtigt bliver optaget af endnu flere af dem.

Når alle biler er førerløse i Danmark, vil mængden af trafik således stige med 14 procent. Og i hovedstadsområdet vil trængslen stige med 15 procent, viser prognosen.

Kan udnytte vejene bedre
– Der er tale om to modsatrettede effekter. Fordi selvkørende biler kan køre tættere, kan vi udnytte vores veje bedre. Men det bliver samtidig mere attraktivt at køre i selvkørende biler, siger Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratets analyseenhed, til Ingeniøren.

Det er første gang, myndighederne har regnet på effekten af selvkørende biler i Danmark. Vejdirektoratets nye prognose står i kontrast til udmeldinger fra en lang række analytikere og politikere.

Den negative effekt kan dog minimeres, hvis fremtidens biler bliver delebiler.

Det vurderer trafikforsker Harry Lahrmann, lektor ved Aalborg Universitet og medlem af Trængselskommissionen.

– Man kunne jo forestille sig et selvkørende kollektivt trafiksystem, der løbende sætter passagerer af og samler nye passagerer op i stedet for at køre ud af byen for at parkere som i Vejdirektoratets beregning, siger han.

Se også: Nu skal de selvkørende biler til Danmark

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) fremsatte for nylig et lovforslag, der skal åbne for forsøg med selvkørende biler. Han håber, at det kan bidrage til at minimere trængselsproblemerne.

– Uanset om bilerne bliver selvkørende eller ej, får vi mere trængsel. Men selvkørende biler kan forhåbentlig hjælpe os med at reducere kødannelse og trængsel, siger han til Ingeniøren.

TIP OS: Hvordan oplever du parkeringskontrollen i din by? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Kødbyen.

Det populære område med barer, butikker og restaurationer i hjertet af Vesterbro i København er livsfarligt, hvis man vil undgå en p-afgift.

For både på Flæsketorvet inde i Kødbyen og Halmtorvet ved siden af er med på top-ti over de steder i København, hvor der falder flest p-afgifter.

Alene disse to gader udløste sidste år flere end 8000 afgifter.

Også området ved Rigshospitalet og flere af de centrale gader i København ligger højt på listen over steder, hvor p-vagterne ofte har ‘fangst’.

Se også: P-vagter giver færre afgifter – men flere klager