Mange nye biler har i dag en start/stop-knap, hvor man i stedet for at dreje nøglen skal trykke ‘start’ for at få gang i motoren. Tilsvarende skal man trykke ‘stop’ for at standse den. Men har du nogensinde overvejet, hvad der vil ske, hvis du trykker ‘stop’, mens du er i fuld fart? Eller grebet dig selv i at være bekymret for, om børn eller andre pilfingre i passagersædet kunne finde på at gøre det for dig?

Det er selvfølgelig noget, som man ikke selv skal teste, og derfor har AutoVlog gjort det for dig.

Forsøget fandt sted i en Ford, og knappen er testet ved både 10 og 90 kilometer i timen.

Se også: Har du styr på dem? Her er de nye trafikregler for 2017

Forskel på resultaterne
Først forsøger AutoVlog at trykke på knappen ved den beskedne ‘trillefart’ af 10 kilometer i timen. Og overraskende nok så bliver instrumentbrættet helt sort og motoren stopper.

Det er sjældent en katastrofe, hvis en bil stopper ved så lav en hastighed, men hvis bilen er oppe i et væsentligt højere tempo, så kan et pludseligt motorstop være væsentligt mere farligt.

Derfor testes det også ved 90 kilometer i timen, hvor der heldigvis intet sker, når der bliver trykket på knappen. Bilen har nemlig registreret, at den er oppe i fart og nægter derfor at slukke.

Det er vigtigt at huske, at det ikke er alle biler, der reagerer på samme måde, men stort set alle biler er lavet med en sikkerhedsmekanisme, der beskytter dig imod et pludselig stop ved et enkelt tryk på knappen. Enten vil der intet ske, eller også vil den spørge dig, om du virkelig ønsker at slukke. Grunden til at forsøgsbilen stopper ved 10 kilometer i timen er højst sandsynligt, at enkelte biler har en lille fejlmargin, hvor bilens computer adlyder dig, fordi det ikke bør være til at fare for dig.

Står du alligevel i en situation, hvor du er langt oppe i i fart, men af den ene eller anden grund bliver nødt til at ‘nødstandse’ din motor, så kan det i mange modeller lade sig gøre ved at holde knappen nede i tre sekunder eller mere.

Men i de fleste tilfælde er der altså ingen grund til at være bekymret for at komme til at trykke på knappen ved en fejl.

Se også: Har du styr på reglerne? Sådan undgår du en parkeringsbøde

Det gik helt fantastisk for elbilsalget i 2015, og der blev især slynget et meget højt antal Tesla’er over disken. Men det var et kunstigt højt salg. For da rådhusklokkerne slog os ind i 2016, så forsvandt afgiftsfritagelsen på elbiler, der dermed steg væsentligt i pris. Dette havde fået danskerne til at skynde sig til fadet – både af lyst til at eje en elbil, men også i håb om, at de gjorde en god investering.

Nu har vi tallene fra 2016, og elbilsalget tog et hårdt slag. Dermed blev der kun indregistreret 1312 nye elbiler i Danmark sidste år. I 2015 blev der indregistreret hele 4329.

Hvis de politiske planer går som ventet, så vil afgiften på elbiler stige yderligere frem mod 2020. Her vil den komme til at ligge på samme niveau, som det der i dag gælder for benzin- og dieselbiler.

Det har fået Ingeniørernes interesseorganisation, IDA, til at foretage en undersøgelse blandt 2000 danskere, og den viser, at hele to ud af tre danskere mener, at registreringsafgiften på elbiler skal fjernes helt. Det skriver Ingeniøren.

Se også: Snart er der 800 km i din elbil

Tænk langsigtet
Undersøgelsen får IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, til at ønske en langsigtet plan.

– Rigtig mange lande rundt om os har set i øjnene, at benzin- og dieselbiler er på vej til at forlade markedet. Sideløbende er verden ved at tune ind på elbiler, og i IDA mener vi, at Danmark skal være med på første bølge. Med den udvikling vi har set i salget af elbiler sidste år, er det tydeligt, at vi ikke er med, siger han til Ingeniøren.

Thomas Damkjær Petersen er dog ikke den eneste, der ønsker en ændring af afgifterne på elbiler. Også direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen, fortæller i en pressemeddelelse, at afgiftsformen bør ændres.

– De afgifter som blev pålagt elbilerne fra januar 2016 har været ødelæggende for salget, og der kommer yderligere afgifter på fra i år og frem til 2020. Den tidligere afgiftsfritagelse fungerede ikke optimalt, og de nuværende afgifter fungerer heller ikke. Vi mener, at den eneste rigtig model er en samlet reform af afgifterne, hvor vi beskatter ud fra bilens CO2-udledning og vægt, i stedet for som i dag ud fra bilens værdi. Kun på den måde kan vi sikre mere miljørigtige biler, og i øvrigt også mere sikre biler, siger han.

Se også: Voldsom stigning: Ny biltype stormer frem

Der er få ting, der er mere irriterende, end at få en p-afgift, også selvom man for det meste godt ved det, hvis man holder forkert.

Men der er også de gange, hvor man har glemt en enkelt lille detalje og pludselig står med ørerne i maskinen. For eksempel hvis man kommer til at holde for tæt på en tværgående cykelsti. Hvis du føler dig lidt rusten i de offentlige parkeringsregler, så er der her en lille opfrisker omkring de ting, der sjældent er skiltet med på stedet.

Ellers kan det blive dyrt. For en parkeringsafgift udstedt af det offentlige koster normalt 510 kroner – der vil dog være enkelte tilfælde, hvor det koster hele 1020 kroner.

Dit ansvar
Generelt er det vigtigt, at du altid sørger for at parkere din bil på en måde eller et sted, hvor du ikke er til fare og ulempe for andre bilister. Desuden skal du parkere i færdselsretningen. I enkelte tilfælde kan det dog ske i anden side, hvis vejen for eksempel er ensrettet.

Herudover er det ikke tilladt at parkere på hovedveje, for eksempel landeveje, der ikke ligger i et såkaldt ‘tættere bebygget område’.

Det er desuden heller ikke lovligt at parkere foran en indkørsel til en ejendom eller bare at holde sådan, at det kan blive vanskeligt for ejeren af ejendommen at komme til.

Se også: Har du styr på dem? Her er de nye trafikregler for 2017

Hold ikke her
Der er også andre steder, hvor det er forbudt at holde, selv om der ikke er skiltet med parkeringsreglerne.

– I et vejkryds eller mindre end 10 meter væk fra nærmeste krydsende vej

– Ud for en spærrelinje – med mindre der er mere end tre meter mellem din bil og selve spærrelinjen

– På eller mindre end fem meter fra et fodgængerfelt

– Mindre end fem meter fra en tværgående cykelsti eller ved udkørslen fra en cykelsti

– På en bakketop eller tæt på, så andre bilister ikke kan se dig i ordentlig tid

– På gangstier, cykelstier, midterrabatter, helleanlæg, spærreflader og fortov – hvis du bor udenfor en byzone, så vil der dog være enkelte undtagelser

– På motorvejsbroer, tunneler eller i viadukter

– Ved busstoppesteder eller andre pladser, der er reserveret til for eksempel taxa’er, handicapparkering eller elbiler

Se også: Danskerne købte biler som aldrig før i 2016