Hvis du gerne vil have fingrene i et 102 år gammelt eksemplar af den bil, der generelt bliver anerkendt som verdens allerførste sportsvogn, så er det lige nu, at du skal slå til.

Et eksemplar af Vauxhall Prince Henry Sports Torpedo ryger på auktion den 4. december ved Bonhams.

Bilen har haft den samme ejer de sidste 50 år og skulle være i fantastisk stand, selv om den allerede forlod sin forhandler tilbage i 1914.

Prisen?

Bilen er vurderet til mellem 4,1 og 5 millioner kroner.

Topfart: 80 km/t
5 milloner er mange penge, men hvis du er så heldig, at du har dem på kontoen, så er det ikke hvilken som helst bil, du kan komme hjem med.

Prince Henry er generelt anerkendt som verdens første sportsbil, fordi den da den kom ud kunne byde på imponerende tal. Blandt andet havde den en topfart på hele 80 kilometer i timen.

I tider hvor Bugattis verdensrekord for topfart i en vejgodkendt bil ligger på over 400 kilometer i timen, så ser Prince Henrys topfart lidt sølle ud, men da bilen kom ud, så var det noget helt andet.

Det var i bilindustriens helt spæde dage, og 80 kilometer i timen var helt enormt. En gennemsnitlig vejgodkendt bil kunne i 1914 kun køre omkring halvdelen.

Den imponerende topfart kom fra en 4-liters motor, der kunne producere 25 britiske hestekræfter.

Se også: Vildt prisfald: Rockstjernes legendariske superbil til salg

‘Prince Henry’ blev produceret mellem 1911 og 1914. Foto: BONHAMS/SWNS  

Spændende historie
Da bilen, som vi i dag ser på auktion, første gang så dagens lys var den blevet købt af T.W. Badgery, der var forretningsmand og særligt arbejdede med læderindustrien i England. Han kørte bilen indtil 1931, hvor den blev videresolgt. På det tidspunkt havde bilen allerede kørt mere end 200.000 kilometer.

I 1931 købte Laurence Pomeroy Jnr. bilen. Pomeroy var søn af Laurence Pomeroy, der rent faktisk var bilens originale designer. Den nye ejer havde som barn fået en pedaludgave af bilen som legetøj, og han havde lige siden ville have den ægte vare.

Han havde bilen indtil sin død i 1966, hvor den blev købt af dens seneste ejer, ingenøren Reg Long, der døde tidligere på året. Det er hans familie, der nu sætter bilen til salg.

Og nu er det så en ny ejers tur til at få fat i den sjældne bil, som auktionshuset beskriver som ‘patineret’, men det er måske også svært at forlange andet af en 102 år gammel bil.

Se også: Skuffer i test: Sikkerhedsniveau i ny italiener er i bund

Bilen er lettere patineret efter 102 år på gaderne. Foto: BONHAMS/SWNS  

Selvkørende biler er et af de helt hotte emner i bilbranchen, hvor det senest er Tesla, der har annonceret, at samtlige af deres biler fremover vil blive produceret med udstyr, så de med én enkelt opdatering kan gøres fuldstændigt selvkørende.

Og samtidigt er der fuld gang i projekter her i Danmark, der skal få de føreløse biler ud på vores veje.

Men projekterne er indtil videre blevet ramt af et problem: Føreløse biler har ikke været tilladte på de danske veje. Men det vil transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt nu ændre med nyt forslag.

Det skriver FDM.

Tilladelse uden fører
Lovforslaget giver dog ikke helt løse tøjler til den del af branchen, som gerne vil sætte bilerne på gaden.

Det giver i stedet lov til, at ministeren kan tillade forsøg, der vil være tids- og geografisk-begrænsede i første omgang.

I øjeblikket er der to kommuner, der gerne vil starte forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Det drejer sig om Aalborg og Vesthimmerlands Kommune. Sidstnævnte ville allerede have haft førerløse busser på gaderne i september, men det ser nu ud til, at det bliver omkring et år forsinket.

De selvkørende biler vil indtil videre kunne få tilladelse til at køre fra den 1. juli, hvis forslaget går igennem.

Se også: Opfanger mere end fart: Nyt kamera kan blive politiets supervåben

Mere end bare autopilot
Tesla har længe haft den såkaldte autopilot i deres biler, der har givet bilisterne mulighed for at slappe af bag rattet. Forskellen på denne autopilot og de nye selvkørende biler er, at der ved brug af autopilot altid skal sidde en fører bag rattet, der skal holde øje med vejen.

Ambitionen med selvkørende biler er, at man vil kunne spare chaufføren helt væk og i stedet skal bilen helt selv kunne klare turen. Blandt andet Uber arbejder også på en ny flåde i USA.

I det nye lovforslag skal alle forsøg godkendes, og transport- og bygningsministeren skal nu i samarbejde med justitsministeren aftale nye regler, der skal afgøre straffen, hvis de nye biler blandt andet overtræder færdselsloven.

Se også: Nye tal viser: Lavere bilafgifter giver flere penge i statskassen

I denne uge går politiet endnu en gang på gaderne for at fange de bilister, der ikke kan finde ud af at løfte foden fra speederen. Det sker i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, der i disse dage kører en kampagne, der skal få bilisterne til at sætte farten ned.

Alle politikredse vil være på gaderne i hele uge 44, så du bør være ekstra opmærksom allerede fra i dag, mandag, og helt frem til 6. november.

Det er ikke lang tid siden, at politiet sidst var på gaden i forbindelse med Rådet for Sikker Trafiks kampagne. For kun to uger siden kunne Ekstra Bladet sidst advare om en anden stor fartkontrol.

Danskerne er generet af fart
I følge Rådet for Sikker Trafik, så er der god grund til, at danskerne skal lette speederfoden.

Dette skyldes, at cirka halvdelen af dødsulykkerne på de danske veje er sket i forbindelse med fart, hvilket gør det til den største trafikdræber, der er.

Samtidigt viser en ny undersøgelse, at to ud af tre danskere er generet af for høj fart i deres lokalområder.

– Det kan godt være, at man som bilist mener, at man har styr på det og derfor sagtens kan køre lidt for stærkt. Men der er mange mennesker, der bliver generet af det og for eksempel ikke tør lade deres børn gå eller cykle til og fra skole på grund af bilernes fart, siger Liv Knoblauch Kofoed-Jensen, der er seniorprojektleder i Råder for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse.

Se også: En million danskere snyder politiets fartkontroller