Danmarks mål om at blive klimavenlig og fri for fossile brændsler er en illusion uden elbiler, ifølge adm. direktør Lars Aagard fra brancheorganisationen Dansk Energi.

Han beklager derfor stærkt, at salget af elbiler er gået nærmest i står, efter at et politisk flertal fra januar indførte en stigende afgift på elbiler, der før var afgiftsfri.

– Får vi ikke el ind i transportsektoren, når vi ikke Paris-aftalen fra sidste år om at holde den globale temperaturstigning på under to grader, siger han.

En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen viser, at to ud af tre danskere støtter afgiftsfritagelse af elbiler for at støtte salget.

– Det er godt, at danskerne forstår, at el er vigtig for at skubbe de fossile brændsler ud af transportsektoren, siger han.

Men samtidig peger han på, at elbiler fortsat er en nicheteknologi, som har brug for udviklingshjælp for at fænge. Kun dermed bliver der produceret nye og stadigt mere effektive biler med bedre batterier, og prisen falder til et konkurrencedygtigt niveau.

Problemet er ifølge Lars Aagaard de store summer, som staten får ind på registreringsafgift.

Milliardindtægtskilde
– Registreringsafgiften er en milliardindtægtskilde, så der er mange penge på spil og mange hensyn at tage, siger han.

– Men politikerne har med al afgiftssnakken fået skabt et indtryk hos forbrugerne af, at elbiler er enormt dyre. De er nødt til at reagere på, at når der nærmest ikke bliver solgt elbiler mere, så må de kikke på det igen.

Ifølge Klimarådet, et uafhængigt ekspertråd som rådgiver regeringen, kræver det en million danske elbiler i 2030, hvis vi skal indfri vores andel af EU’s klimamål.

De nuværende afgifter betyder, at der højst vil rulle 200-300.000 elbiler på de danske veje i 2030. I dag er der bare 8000.

– Vi når ikke fra 8000 til en million elbiler fra den ene dag til den andens, siger Lars Aagaard.

Det er et 10-15-årigt projekt, der kræver en løbende udvikling. Derfor nytter det jo ikke, når politikerne pludselig sætter processen helt i stå.

I takt med at bilerne bliver mere intelligente og selvstyrende, bliver de også mere sårbare over for hackere, som i større eller mindre grad kan overtage styringen med dele af helt almindelige biler.

Netop bilproducenten Fiat Chrysler, FCA, har tidligere oplevet, hvor slemt det kan gå, og derfor har de nu lanceret ‘The Bug Bounty Program’ sammen med firmaet Bugcrowd.

Det er et tiltag, der giver hackere mulighed for at afprøve eventuelle svagheder i FCA software og så indberette det direkte til producenten. Og det vil FCA gerne betale helt op til 10.000 kroner for.

Slut med spejle: Her er fremtiden

– Vi vil gerne opfordre uafhængige sikkerhedseksperter til at fortælle os, hvad de har fundet, så vi kan løse potentielle sårbarheder, før de bliver et problem for vores forbrugere, forklarer Titus Melnyk, seniormanager hos FCA’s sikkerhedsarkitektur i en pressemeddelelse.

Tog røven på journalist
Bugcrowd er et såkaldt ‘crowdsourced’ fællesskab med hackere, der i samfundets interesse hacker forskellige systemer for at afsløre svagheder, så de kan blive fikset, inden ondsindede hackere opdager dem.

Tilbagekalder 1,4 mio. biler for sikkerhedsbrist

– Cybersikkerhed i biler er reel, kritisk, og kommet for at blive. Bilfabrikanterne har mulighed for at engagere hackere, der allerede er klar til at hjælpe, og FCA USA er den første bilproducent til at udnytte dette forhold gennem sit bounty-program, siger Casey Ellis, CEO og stifter af Bugcrowd, og uddyber:

– Forbrugeren er begyndt at forstå, at bilen i dag dybest set er en to tons tung computer. FCA’s amerikanske kunder er de virkelige vindere af dette program. De får et endnu mere sikkert produkt.

Balladen for FCA startede, da det lykkes to hackere at stoppe en Jeep Cherokee på motorvejen, på trods af at der sad en journalist fra magasinet Wired bag rattet.

Efterfølgende tilbagekaldte FCA 1,4 millioner biler med det særlige multimedia-system, som var sårbart.

Problemerne hober sig fortsat op for Volkswagen.

Udfordringerne med forurening skulle ellers være løst med en handlingsplan fra fabrikken, men den har de strenge californiske myndigheder netop skudt ned. Det skriver usatoday.com

Handlingsplanen skulle omfatte cirka 16.000 biler med den 3-liters V6-turbodiesel, som ligger i mange af mærkets større modeller som Volkswagen Touareg, Audi A8 og i nogle Porsche-modeller.

Den manglende godkendelse kommer nu som endnu en dårlig nyhed for Volkswagen.

Et af problemerne er, at myndigheden, U.S. Environmental Protection Agency (EPA), vurderer, at der i stedet er tale om i omegnen af 85.000 biler med den motor i årgangene 2009-2016.

Det er en af grundene til, at myndigheden nu afviser Volkswagens plan og kalder den ‘ukomplet og utilstrækkelig’, og påpeger, at den desuden ikke lever op til de lovmæssige krav, de skal leve op til for at bringe bilerne op til de standarder, som Volkswagen lovede, da bilerne blev solgt.

Holder kortene tæt til kroppen
Volkswagen holder kortene tæt til kroppen, når det kommer til at forklare de konkrete tiltag, der skal få motorerne til at forurene mindre.

Faktisk vil VW ikke løfte sløret for, præcis hvordan snydesoftwaren fungerede.

Dermed har myndighederne ikke mulighed for at vurdere, om VW’s foreslåede reparationer rent faktisk vil kunne løse problemet, hvilket igen har været med til at forkaste forslaget.

Bump på vejen
Det lader dog ikke til, at Volkswagen selv for alvor synes, at afslaget af handlingsplanen er et stort problem. De betegner afslaget som ‘et skridt i proceduren’.

Den officielle melding fra VW er, at man vil fortsætte med at arbejde tæt sammen med myndighederne i USA.

I sidste måned blev det offentliggjort, at Volkswagen risikerer at skulle betale en erstatning i omegnen af 100 milliarder kroner til over 475.000 amerikanske Volkswagen-ejere, hvis biler er udstyret med 2-liters dieselmotoren.

Volvo kendte til Volkswagen’s fusk

Tænk at kunne sætte sig bag rattet og se en god film, mens du drøner ud ad landevejen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det vil det også forsat være, hvis du kører Volvo.

For selvom Volvo næste år skal teste deres nye autopilotsystem, så melder de ud, at de ikke har planer om at indføre et fuldautomatisk system, der kan køre hele turen for ejeren.

Volvo vil i stedet præsentere et halvautomatisk system, der for eksempel kan slås til på motor- og landeveje.

– Det er meningen, at man skal have begge hænder på rattet, når man kører Volvo. Der går mange år inden, at vi kommer til at se en Volvo, der kan køre helt selv. Det handler om sikkerhed, forklarer Jan Larsen, PR-chef hos Volvo Danmark.

Autopilot og Harry Potter måske skyld i dødsulykke.

Ikke på grund af Tesla-ulykke
At Volvo ikke vælger at udvikle en enerådende autopilot har ifølge Jan Larsen intet at gøre med, at der på det seneste har været flere ulykker, der har været forbundet til Teslas autopilot.

– Vi har ikke ændret vores planer, fordi Tesla har haft problemer. Vi kigger ikke på andres planer – vi laver vores egne, siger Jan Larsen.

Testen af Volvos nye system kommer til at foregå i Sverige og i London-området, og systemet vil i alt blive testet i 100 biler af almindelige brugere, der hver får stillet en XC90 til rådighed som hverdagsbil i perioden.

Se også: Fed eller fesen? Sådan er ny Porsche skruet sammen