Måske husker du en række kæmpe klodser, der futtede rundt på de danske veje i slutningen af 00’erne?

Det koreanske mærke Ssangyoung havde indtil 2007 en andel på 20 procent af markedet for campere i Danmark, fordi de på den måde kunne få en stor lettelse i registreringsafgiften.

Da det hul blev lukket af folketinget i 2007, døde mærket fuldstændigt herhjemme, og der var næppe mange, der savnede det kluntede design.

Nu er Ssangyoung tilbage og klar til en revanche på normale vilkår, hvor bilerne betaler registreringsafgift som alle andre biler.

Dermed er det ikke længere hullet i det danske registreringsafgifts-kludetæppe, der skal sælge bilerne, men derimod salgsargumenter som plads i kabinen, op til fem års garanti og et bedre design end tidligere.

Tre nye modeller
Der er nyt under solen fra Korea, hvor Ssangyoung stiller med tre modeller, vi ikke har set i Danmark før.

Den mindste familiebil hedder Luvi, som mærket selv beskriver som en ‘økonomisk, kompakt SUV’ til dem med et aktivt liv.

Den er opgivet til at kunne køre 23,8 km/l i dieseludgaven, rumme 423 liter i bagagerummet og har en startpris på knap 200.000 kroner i benzinudgaven.

Næste trin på skalaen er Korando, som er en større og mere crossover-agtig bil.

Med en startpris på 300.000 kroner får den hård konkurrence fra nogle af de etablerede mærker, for dens umiddelbare trumfkort, trækevne på anhængertrækket, er fornuftig, men ikke klasseledende 2000 kilo.

Sidste nyhed er en pickup med dobbeltkabine, som hedder Actyon Sports. Det er en ægte arbejdsbil med firehjulstræk, rummeligt lad og en totallængde på knap fem meter.

I startprisen på 180.000 kroner plus moms kunne der måske have været plads til mere end to airbags, men en fornuftig dieselmotor, klimaanlæg og ikke mindst ESP trækker i den rigtige retning.

Et oplagt trækdyr
To gengangere har sneget sig ind i programmet på Ssangyoungs lineup, og det drejer sig om firehjulstrækkeren Rexton og MPV’en Rodius.

Rexton var indtil 2007 et populært valg på gule plader, og var oplagt som trækdyr til en hestetrailer eller båden.

I samme periode var Rodius en populær familiebil, fordi den på camperreglerne var noget nær uovertruffen på pladsen i det prisleje, den lå i. Især Rodius var dog ikke for køn, men den har i mellemtiden fået en tiltrængt ansigtløftning.

På motorsiden er der også sket en opdatering i Rexton og Rodius, som begge har fået en 2,2-liters turbodiesel i stedet for den tidligere 2,7-liters turbodiesel.

Jyder og sjællændere
I første omgang er det primært jyderne og sjællænderne, der for glæden af relanceringen.

Der kommer nemlig to forhandlere i Jylland (Randers og Herning) ligesom der kommer to forhandlere på Sjælland (Køge og Sorø).

Men hvis du mangler en bil med masser af plads til relativt små penge, var det måske værd at lægge vejen forbi.

Se også: Discount-bil overlever sammenstød med styrtende jagerfly  

Der er altid de der bilister, der aldrig holder tilbage. Dem der kører alt for hurtigt, og dem der dytter og konstant forsøger at overhale, selvom trafikken ikke tillader det.

Alligevel er kør-selv-ferie populært. Og det er der mange gode grunde til. Det er fleksibelt, og der er tit en masse gode oplevelser at tanke på vej til destinationen.

Trafikkaos og kilometerlange køer kan dog være en seriøs humørdræber – og det samme kan man sige om de andre bilisters rådne kørsel.

I en ny undersøgelse foretaget af den svenske turismeorganisation, Visit Värmland, i samarbejde med Analyse Danmark, er danskerne blevet bedt om at forholde sig til de andre bilister på vejene. Hvem kører pænt, og hvem er værst på vejene?

1.051 personer, tilfældigt udvalgt på baggrund af køn, alder og geografi, har deltaget i undersøgelsen.

Tyskerne er bedst
Vores nabo mod syd, tyskerne, suser ind på en klar førsteplads med 31 procent af stemmerne, når det handler om, hvem der agerer bedst på vejene.

På andenpladsen stemmer vi os selv ind sammen med svenskerne med otte procent af stemmerne, mens nordmændene tager fjerdepladsen med tre procent af stemmerne.

Vender vi snuden mod de værste bilister, skal vi til Italien, som 13 procent mener, er knap så talentfulde bag rattet.

Også i denne mindre flatterende kategori lander danskerne på en delt andenplads sammen med franskmændene med otte procent af stemmerne. På fjerdepladsen ligger grækerne med fire procent.

Mens vi er enige om, at nordeuropæerne kører bedst, skraber sydeuropæerne bunden. Og når det kommer til os selv, er meningerne altså temmelig delte.

Det har længe været kendt blandt bilejere, at det brændstofforbrug, bilproducenterne opgiver, ikke hænger sammen med bilernes faktiske formåen.

Men nu er dokumentationen her endelig.

Muligvis belært af tidligere skandaler i bilbranchen, har Citroën og Peugeot selv valgt at smide tallene på bordet frem for senere at blive fanget med bukserne nede om anklerne.

Franskmændene har testet deres biler sammen med to uafhængige organisationer, Transport & Environment og France Nature Environment, og er kommet frem til, at forbruget er langt højere end opgivet. Det viser tal fra newsspress.co.uk.

Voldsom forskel
Undersøgelsen viser, at forbruget er mellem 30 og 58 procent højere end i EU-testen for Peugeots vedkommende.

For Citroëns modeller ser det endnu værre ud, da de brugte mellem 37 og 67 procent mere brændstof, end de er opgivet til ifølge EU-normen.

– Der er ikke noget underligt i, at forbrugstallene afviger. De tal, vi opgiver på vores biler, er baseret på den gældende EU-norm, som ikke nødvendigvis er retvisende for brændstofforbruget i virkeligheden, siger Ellen Nørregaard, pressechef hos Citroën Danmark.

Hun uddyber, at Citroën ser frem til, at der kommer en ny og mere virkelighedsnær test i 2017, og at forbruget på vejen kan afhænge af kørestilen.

Disse familiebiler kører længst på literen

Problemet findes langt fra kun hos Citroën og Peugeot.

Det er derimod et problem, der er indbygget i måden, bilerne testes på og dermed er det sandsynligt, at alle andre biler vil opleve noget tilsvarende. Det bekræfter Per Alkestrup, chef for juridisk og teknisk rådgivning hos FDM.

– Tallene i dag er vildledende for forbrugerne. Bilerne når ikke tilnærmelsesvis det forbrug, de er opgivet til i EU-testen. Vi har kunnet konstatere, at selv når vi kører meget defensivt og pænt, når vi slet ikke de tal, der er opgivet.

Den konklusion er Ellen Nørregaard ikke enig i. Hun mener ikke, at køberne bliver vildledt, da Citroën følger de gældende regler på området.

– Vi vildleder ikke forbrugerne, for de tal, vi opgiver, er lavet efter gældende testprocedurer. Forbrugerne bør altså se det opgivne forbrug som et sammenligningsværktøj mellem forskellige mærker og modeller, men der kan godt være betragtelige forskelle i forhold til det virkelige forbrug.

Højt forbrug på vejen
Testen foregik på en sammensat strækning, som bestod af 25 km bytrafik, 39 km landevej og 31 km motorvej.

Der var desuden personer og bagage i bilerne, ligesom der blev brugt aircondition, og køreturene foregik i normal trafik.

Fordi trafikken kan ændre sig fra testtur til testtur, kan resultaterne variere, men giver alligevel et mere retvisende tal end med den nuværende test.

Spar penge ved at tanke rigtigt

En af årsagerne til den massive forskel er, at der bliver gået lige til grænsen af reglerne i den nuværende EU-test. Det kan Per Alkestrup fra FDM nikke genkendende til.

– Bilfabrikanterne gør alt for at få forbruget ned i EU-testen og afmonterer for eksempel sidespejle og slukker aircondition, hvilket sparer brændstof. Det duer bare ikke i den virkelige verden, siger han.

Ny test på vej
Der er en ny test på vej, som på sigt skal erstatte laboratorietesten. Bilerne bliver i den såkaldte RDE-test (Real Driving Emission test, red.) kørt på en fastlagt strækning og med vægt i bilen samt med elektroniske apparater og air condition tændt.

RDE skal implementeres i 2017 og på sigt erstatte den nuværende laboratorietest.

Danske bilejere kan sove roligt
I Danmark beregnes registrerings- og ejerafgiften på nye biler efter det forbrug, som bilerne er opgivet til i EU-testen.

Derfor kunne man som ejer af en Citroën eller Peugeot nu frygte, at man vil få en efterregning, men Per Alkestrup beroliger bekymrede bilejere.

– Hos FDM mener vi ikke, at nuværende ejere kan komme i klemme i forhold til den kunstigt lave registrerings- eller ejerafgift, der er opnået som følge af de lave forbrugstal, for testens regler er ikke overtrådt.

Ekstra Bladet har forsøgt at komme i kontakt med Peugeots pressechef, men Peugeot har ikke svaret på henvendelsen.

Kør din benzinbil som en dieselbil

Hos Underground Racing i North Carolina i USA, må der gå nogle rigtig sultne fyre rundt.

Sultne på kræfter, for de har netop frigivet deres tunings-kit til den nye Audi R8 V10 Plus. Og hvis du også er sulten, kan du nu få mellem 800 og vanvittige 2200 hk.

Det er næsten på grænsen til åndssvagt, for en standard Audi R8 V10 Plus er ikke ligefrem langsom.

Den 5,2-liters V10-motor yder 610 hk, og det er nok til at sende den tyske sportsvogn fra 0 til 100 km/t på 3,2 sekunder og videre til en topfart på 330 km/t.

Men det er altså ikke nok for Underground Racing, som er kendt for at lave nogle heftige tunings-kits til superbiler.

Se også: Bilejer smadrer Ferrari til 20 millioner

Den vildeste udgave
Hvis du synes, at R8 V10 Plus er sløv, så starter Underground Racings mildeste biturbo-kit med 800 hk på amerikanernes 93 oktan benzin. Og så giver de faktisk stadig to års garanti eller 38.000 kilometer. Eneste ulempe lader til at være prisen.

Skal du have 800 hk koster det nemlig 327.354 kroner.

Der findes også et 850 hk-kit, men det kraftigste kit, som stadig har garanti, koster 661.389 kroner. Men så får du også 1000 hk på 93 oktan eller 1250 hk med racerbenzin.

Husk dog, at prisen for en Audi R8 V10 Plus starter ved 3.696.515 kroner på danske plader.

Den vildeste udgave yder som bekendt 2200 hk på racerbenzin eller 1200 hk på almindelig benzin.

Men så er der ingen garanti, hvilket giver god mening, for med så mange kræfter er det svært at bygge en drivlinje, der kan holde til ret mange eksplosive accelerationer.

Ifølge en pressemeddelelse fra Underground Racing giver det ikke mening at prøve at beskrive oplevelsen af at køre den kraftigste udgave med ord.

– At køre en Underground Racing TT R8 Plus er noget, som kun bør opleves, ikke forklares. Det er en oplevelse at accelerere væk med launch control og den 7-trins LDF dobbeltkoblingsgearkasse med hjælp fra ekstra boost, som styres via vores egen JRR Motec M1 motorstyring og firmware.

Se også: Gadebil banker alle på Le Mans med 380 km/t

Teslas autopilot er endnu en gang kommet i søgelyset.

En mand fra Pennsylvania hævder, at autopiloten i hans nye Tesla Model X var skyld i, at han og hans svigersøn havde et voldsomt uheld, som betød, de begge måtte indlægges. Det skriver Carsccops.

Politimand Dale Yukovich var en af de første ved ulykken og ifølge hans rapport, ramte den elektriske SUV et autoværn i højre side af vejen, for så at krydse over i den modsatte kørebane.

Teknologi – 6. jul. 2016 Selvkørende i døden – Tesla skjulte ulykke for nye aktionærer

Her ramte den et autoværn af beton, som fik den til at flippe rundt på taget for så at ende midt i den modsatte kørebane.

Chaufføren af bilen hævdede over for Dale Yukovich, at Autopilot var slået til, men til Detroit Free Press har politimanden udtalt, at de formentlig vil sigte chaufføren, men at han ikke vil gå i detaljer, før efterforskningen er afsluttet.

Tesla nægter
Tesla har allerede fået masser af dårlig omtale for en dødsulykke.

For nylig omkom en Tesla-afficionado i en ulykke, fordi autopiloten muligvis ikke nåede at reagere, da en lastbil svingede ind foran Teslaen. Desuden så føreren af Teslaen en Harry Potter-film, da ulykken skete.

I ulykken fra Pennsylvania, nægter Tesla at påtage sig skylden, fordi de selv er i tvivl om, hvorvidt autopiloten var i brug eller ej.

Det skyldes blandt andet, at bilens antenne, som normalt sender informationer om ulykken direkte til Tesla, blev beskadiget under ulykken. Tesla har udsendt en kommentar:

– Vi har modtaget en automatiseret indberetning fra køretøjet den 1. juli, som indikerer, at airbagen blev udløst, men logfilerne, der indeholder detaljerede oplysninger om bilens tilstand på ulykkestidspunktet, blev aldrig modtaget. Dette er i overensstemmelse med de beskadigelser, som pressen har berettet om, og som kan have forårsaget, at antennen ikke har virket.

Se også: Verdens hurtigste bil skal køre 1600 km/t