Ekstra Bladet i Beijing: Tusindvis af kinesere ankom til den store biludstilling i Beijing – dog efter enorme strabadser med at nå frem til messecentret, der ellers kun ligger 10 km fra centrum.
Problemet er trafikken: I den kinesiske hovedstad er der således cirka fem mio. biler, der konkurrerer om pladsen på et vejnet, der selvfølgelig til stadighed bliver udvidet, men som for 30 år siden stort set kun skulle rumme busser, lastbiler og cykler.
I Kina var der i 1989 kun 147 kilometer motorvej – i dag er der omkring 100.000, og det er stadig ikke nok.
Alene sidste år blev der registreret over 21 mio. nye personbiler i Kina, hvilket bringer det samlede antal op på 172 mio.
Kina har da også i mange år været den globale motor i bilindustrien og er for længst blevet verdens største bilmarked. Derfor er Auto China, som bilshowet officielt hedder, et af verdens absolut største, men også vigtigste biludstillinger, så man forstår godt interessen for at nå til det forjættede land.
Luksus i højsædet
Masserne har fået fod på egen speeder, og når de først nåede ind på messeområdet masede ind- og udenlandske bilbyggere på for at levere den kørende drøm.
Og pudsigt nok var kinesernes trafikale hverdagsproblemer på ingen måde på dagsordenen her. Ok, selvfølgelig var der nogle elbiler, bl.a. en såkaldt LeEco elbil, der er en form for kopi af Tesla, der også er kommet til Kina, men på de fleste stande var alt ved det gamle.
På hæderspladserne stod luksusbiler og sportsvogne, der er større og stærkere end nogensinde, og de var her alle sammen: Audi, BMW, Jaguar, Mercedes, Range Rover, og selvfølgelig superbiler fra bla. Ferrari, Lamborghini og Porsche, mens mærker som Cadillac, Lincoln og Infiniti også bød sig til.
De næsten obligatoriske nyheder var de lange versioner af Mercedes E-klasse, Jaguar XF L og sågar en BMW X1 med forlænget akselafstand, for kineserne vil have god plads på bagsædet, da mange ejere af denne biltype har chauffør.
Generelt er de kinesiske bilkøbere blevet mere krævende og vil have ny teknik, masser af gadgets og fedt design.
Det helt store fokus i Beijing var de førerløse biler, som ikke overraskende vil kunne få enorm betydning i en by, hvor trafikken stort set altid står helt stille.
Hvad kødannelse koster kineserne, må være et eksorbitant beløb, så når Changan Automobil Co viste en førerløs vogn, der har kørt 2.000 km på en lang prøvetur fra Chongqing i den vestlige del af Folkerepublikken til Beijing, er det en teknik, man har store forhåbninger til.
Den skingre, kinesiske musik kunne høres overalt, men man skulle lede godt efter lydkilden, for den vestlige popmusik overdøvede de fleste steder, hvor det nærmest var umuligt at komme frem for kinesere med enorme smartphones, mange påmonteret selfiestang, så vennerne også kunne følge med.
Det pudsige var, at der var ligeså mange kvinder som mænd blandt de besøgende, og de prøvesad og nærstuderede tekniske data som kun bilnørder gør herhjemme.
Også egne biler
På biludstillingen viste kinesiske producenter alt, hvad de havde. Og det er ikke så lidt. Indtil videre skrider den kinesiske invasion af resten af verden dog ikke så rask fremad, som der var forventning om for 10 år siden.
Kineserne er blevet klar over, at kravene til sikkerhed og kvalitet er høje i Europa, til gengæld er de fleste lokale producenter blevet så gode til at designe biler, at det kan være svært at skelne en Toyota fra en Geely.
Det bliver heller ikke lettere af, at logoerne i kølergrillen ligner en fjernøstlig krusedulle, og navnet på bagsmækken får tungen til at slå knuder.
I flere år har VW siddet solidt på tronen som bedst sælgende mærke i Kina med to store partnere i Kina, SAIC og FAW. Men sidste år blev de overhalet af GM og med lokale selskaber, derfor planlægger tyskerne nu en storstilet offensiv, bl.a. med en stribe nye crossovere og SUV’ere, så de kan få tronen tilbage igen.
Indviklet marked
Det kinesiske bilmarked er da også uhørt kompliceret, når man betragter det udefra. Broderparten af bilerne er enten lokalt fremstillet af kineserne selv, som Geely, Chery, Dongfeng eller BAIC.
Eller også er de et resultatet af alverdens samarbejder med amerikanske og europæiske producenter, der har en lokal partner eller samlefabrik i Kina for at spare en dyr importtold og fordi myndighederne forlanger, at 90 pct. af bilernes materialer stammer fra Kina.
VW har således haft alliance med SAIC siden 1979. Et samarbejde der i 1984 resulterede i den første kinesisk fremstillede VW.
I 1976 døde Mao Zedong, tidligere kommunistisk leder, og den kultur-revolution, som han havde sat i gang, blev bragt til ophør. Den kinesiske bilindustri blev udpeget til at være drivkraften i industrialiseringen af Kina. I fremtiden skulle kinesernes drøm ikke være et armbåndsur eller en symaskine. I 1980 var der ingen privatbiler.
De mange udstillingshaller var fyldt med myriader af ens og kedelige sedaner – det er sådan nogle, Kinas førstegangskøbere foretrækker – af mystiske konceptbiler og næsten lige så mystiske produktionsmodeller, og ikke mindst en hærskare af SUV-modeller.
Kinesiske SUV’ere
De lokale mærker har fanget den nye tendens og viser masser af SUV’ere – både som koncepter og som produktionsklare biler.
Her er det i øvrigt interessant, at landet har ændret sin et-barnspolitik til en to-barnspolitik, og det var der flere bilfabrikker, der henviste til under deres salgstaler, bl.a. Volkswagens kinesiske topchef, Jochem Heizmann, der henviste til den nye Touran, der nu også kan fås i Kina.
Som journalist er det altid en hektisk oplevelse at rapportere fra de internationale bilshows, men det er noget helt særligt i Kina. På trods af, at førstedagen officielt var reserveret til pressen, var journalister nemlig i klart undertal her i Beijing, hvor gæsterne i udpræget grad var kinesiske VIP’s, der nonchalant kastede et blik på lokalt producerede biler, hvorefter de styrede målrettet mod Ferrari og Lamborghini.