Volvo XC90 er tæt på at være den sikreste bil, der nogensinde er bygget. Der er ganske enkelt ingen, der bygger sit image op omkring sikkerhed i samme grad, som svensken gør det.
XC90 er et gigantisk monstrum bygget op om et orgie af højstyrkestål, deformationszoner, passiv og frem for alt aktiv sikkerhed.
Bag rattet i en XC90 er man ganske enkelt overvåget som en utilpasset ungdomskriminel. Betryggende. Og fornemmelsen af tryghed fortsætter på hele turen. XC90 er ganske enkelt enorm.
Man har det lidt som en lilleput, der har stjålet jættens bil og skal bruge et leksikon at sidde på og klodser på pedalerne for at nå dem. Heldigvis er der kun to af dem, for XC90 fås udelukkende med automatgear. Naturligvis.
Lille stor motor
Under hjelmen i testbilen lå dieselmotoren, som er den eneste tilgængelige dieselmodel. Den findes – fuldstændigt i tråd med Volvos nye motorfilosofi – udelukkende i en to-liters firecylindret udgave.
I XC90 har motoren 225 hk og mægtige 470 Nm, så der altid er power nok til det firehjulstrukne monstrum og de to ton egenvægt.
Den er opgivet til 17,2 km/l, hvilket selvfølgelig intet har med virkeligheden at gøre. Men de 14-15 km/l, computeren viste efter en hel dag med forsigtig økonomi-kørsel, er nu også ganske imponerende for en bil af XC90’ vægt, dimensioner og præstationer. Så mange kræfter – leveret så smidigt – og så fra en 2,0-motor er en præstation i sig selv.
Køreoplevelsen er et kapitel for sig. Skal du køre økonomisk, skal du ifølge Volvos egne målinger montere den med de ’små’ 19-tommer fælge.
Testbilen havde 22 tommer på, og det gik ikke alene ud over forbruget – de bidrager heller ikke just til komforten, selvom du kan indstille undervogn og motorrespons til både ekstra komfort, økonomi og sport.
Se også: Danmarks længste byggeplads
På motorvej er den uovertruffen, selvom den støjer mere, end man kan forvente af en kostbarhed som XC90. De brede lavprofildæk bærer selvfølgelig deres del af skylden, men det er alligevel skuffende.
I mere snæver trafik og til bykørsel har den alene i kraft af sin størrelse sine begrænsninger. Men ret hurtigt lærer man at sætte pris på al den fantastiske teknik.
Kameraer hele vejen rundt leverer eminent overblik med 360-graders billede i den iPad-store touchskærm, så man har styr på bilen helt ned på millimeterniveau.
Plads til jagtgeværet
Varebilsudgaven har fordel af det enorme førerrum. Masser af plads til at indstille forsæderne i alle de mulige justeringsmuligheder – uden at den rigtigt vellykkede varebilsopbygning og skillevæggen kommer i vejen.
Eneste ballade er, at du må undvære det bløde lædersæde, når træthedsovervågningen sender dig ind på næste rasteplads til en hurtig morfar.
Ombygningen er en af de mest vellykkede, vi har set. Testbilen havde Premium-pakken med en skuffe i PC-størrelse i hver side. Der er ikke plads til jagtgeværet, som det er tilfældet i de modeller, hvor rummet går hele vejen på tværs af gulvet. Det er der til gengæld i det aflåselige rum i selve skillevæggen.
Minimalistisk gigant
Som det er trend, har Volvo formået at skjule de fleste funktioner i tablet-skærmen midt i instrumentbordet. Det fungerer bedre end gennemsnittet og kombineret med Volvos fleksible Bluetooth-teknologi og et pragtfuldt musikanlæg, hører det til i den absolutte top.
Helt med fremme er Volvo også i indsatsen for at gøre kabinen så minimalistisk som muligt. Det skulle fremme overskueligheden til gavn for trafiksikkerheden, og hvis man formår at lade skærmen være under kørslen, så er projektet lykkedes til fulde.
Helhedsindtrykket er i bund og grund meget lig instrumentbordet. Gennemført, gennemtænkt, højteknologisk – og lidt sterilt.
Den er på mange måder en svensk/kinesisk variant af Audi Q7, men her mangler lidt personlighed og komfort. Til priser fra 682.000 til 773.000 kroner inklusiv moms kunne man godt forvente lidt hygge. Men effektiviteten fejler ikke noget.