Header image alt text

Danmark Søger online

Gennem 50 år har et ægtepar på Fyn samlet på Renault. I dag har de Danmarks formodentlig største samling af klassiske Renault-modeller, men nu har parret indset, at de mange biler næppe kommer ud at køre igen, hvis de selv skal stå for restaureringen. Derfor sender de nu samtlige biler på auktion.

Se også: Smart teknologi: Sådan vil Volvo droppe nøglen til bilen

Faktisk var det en tilfældighed, at det blev Renault, kærligheden faldt på. Det kunne også sagtens være gået anderledes, da Anker Krarup i 1968 købte sin første Renault. For egentligt var han og en ven på vej ud for at se en Folkevogn. Men ved et selskab kom snakken til at handle om Renault, og i stedet for at købe en VW blev det en Renault 4CV, Anker Krarup kastede sine penge efter.

Postbilen her er en Renault 4 van fra begyndelsen af 80'erne. Det er en af de mest velholdte modeller blandt de mange biler fra ladefundet på Fyn. (Foto: PR) Postbilen her er en Renault 4 van fra begyndelsen af 80’erne. Det er en af de mest velholdte modeller blandt de mange biler fra ladefundet på Fyn. (Foto: PR)  

Renaulten blev brugt flittigt og den lille 4CV fik blandt andet en tur til hjemlandet Frankrig. I den forbindelse hører det med til historien, at en 4CV ikke bare er lille, men også temmelig langsom. De bare omkring 20 hestekræfter rakte til en topfart på knap 100 km/t.

Samlingen voksede i 80’erne
Først omkring 1980 mente Anker Krarup, at den hårdtarbejdende 4CV var ved at være lidt slidt. Den blev erstattet af en Renault Dauphine, som dog også allerede i 1980 var en gammel model. Og herefter tog det fart. Når ejerne af gamle Renault-modeller mente, at bilerne skulle skiftes, så købte Anker Krarup dem. Derfor voksede Renault-tallet støt, og efterhånden henvendte folk sig selv, når de ønskede at handle Renault.

Se også: Farlig investering: Værdien på brugte Tesla-modeller styrtdykker

Stort set samtlige Renault-modeller fra halvtredserne og op til halvfjerdserne er repræsenteret, og samlingen tæller blandt andet tre Renault AHG-varevogne fra begyndelsen af 1950’erne, syv Renault 4CV fra 50’erne og 60’erne samt intet mindre end ni forskellige Renault Dauphine-modeller fra fra samme periode.

Der er også masser af reservedele i laderne, hvor de gamle Renault-modeller nu er fundet frem igen efter mange år under afdække. (Foto: PR) Der er også masser af reservedele i laderne, hvor de gamle Renault-modeller nu er fundet frem igen efter mange år under afdække. (Foto: PR)  

Blandt de lidt nyere finder vi blandt andet fire Renault 5’ere fra 1970’erne og 80’erne, ligesom en Renault 4 van fra begyndelsen af 80’erne har fundet vej til parrets lade på Fyn.

Tilbage på vejen
Men Anker og hustruen mener, at biler skal bruges, som de er tiltænkt. De hører hjemme på landevejen. Imidlertid er de færreste af bilerne i samlingen køreklare, og de har indset, at de ikke selv overkommer opgaven med restaureringen af de mange biler.

Auktionarius Finn Campen glæder sig til at svinge hammeren over ladefundssamligen Palmesøndag (Foto: PR) Auktionarius Finn Campen glæder sig til at svinge hammeren over ladefundssamligen Palmesøndag (Foto: PR)  

Derfor er hele den store samling nu sat til salg. Samlingen sælges af Campen Auktioner i Randers, og de mange Renault-modeller er hovedattraktionen ved den traditionelle auktion over special- og klassiske biler Palmesøndags den 20. marts.

Se også: Toyota tilbagekalder 2,9 mio biler: Se her om din bil er ramt

I klippet herover artiklen kan du se, hvordan systemet virker
__________________________________________________

Hullede veje er hverken en livret for bilens affjedring eller førerens rygsøjle, men det behøver ikke være en ubehagelig oplevelse at begive sig ud på en ujævn vej.

Se også: Smart teknologi: Sådan vil Volvo droppe nøglen til bilen

Ford har lavet et system til den nye Ford Fusion – i Danmark bedre kendt som Mondeo – der kan mindske generne fra dybe huller i asfalten til gavn for både bilen og bilens passagerer.

Først i Fusion
Ved hjælp af 12 sensorer analyserer bilen hele tiden underlaget, hvilket betyder, at den på to millisekunder kan ændre affjedringen og på den måde blandt andet sørge for hjulene ikke flyver ned i eventuelle huller i vejen.

Se også: Toyota tilbagekalder 2,9 mio biler: Se her om din bil er ramt

Systemet bliver i første omgang tilgængeligt i sportsversionen af den nye Ford Fusion på det amerikanske marked, men der går næppe længe, før de også finder vej til modellerne på vore breddegrader.

I videoen ovenfor kan du se systemet i aktion.

Se også: Farlig investering: Værdien på brugte Tesla-modeller styrtdykker

Du skal på bilferie med familien, men selvom I er kommet for sent ud af døren og skal nå færgen om en halv time, så stopper du alligevel op, hvis en kvinde skal passere vejen. Hvorfor? Hendes smil viser sig, ifølge et nyt studie fra universitetet Universite de Bretagne-Sud i Frankrig, faktisk at være altafgørende for, om du lader hende passere vejen, det skriver Daily Mail.  

Dette får de mandlige bilister til at stoppe
Studiet, som har taget udgangspunkt i 1200 bilister, som skulle krydse store åbne veje og kryds, uden skiltningskrav om at stoppe, viste, at man som mandlig bilist er mere tilbøjelig til at sænke farten eller stoppe, hvis fodgængeren er en smilende kvinde.

Faktisk stoppede 72 procent af mændene for en smilende kvinde, men det kun var 38 procent af, der trådte på bremsen, hvis de blev mødt af en tvær mand.

Man(d) skal hive smilet frem
Smilende kvinder kunne også glæde sig over, at være heldige at få lov til at krydse vejen, der hvor skilte indikerede, at de faktisk slet ikke måtte krydse vejen – her stoppede 36 procent af mændene nemlig, sammenlignet med ni procent, hvis en mand, der ville passere, ikke smilede. 

Men hvad med de kvindelige bilister, tænker du nok? Undersøgelsen viste, at er du mand, bør du hellere plastre smilet på, da kun 18 procent af de kvindelige bilister ville lade en mand, der ikke smilede, passere over vejen. Mens en mand, der grinede, appellerede til 40 procent af kvinderne.

– Når bilisten modtager et smil skaber det godt humør, konkluderede forskerne altså.

Se også: Se billederne: Fotografs rejsekammerat er dinosaurus