Få biler ligger i den øverste amerikanske bulderbasse klasse som Dodge Viper, der er bestykket med en 8,4-liters V10-motor på 645 hk og har muskler til at imponere de fleste bare ved et dap på speederen.

Men nu er det snart slut efter blot 25 år på markedet i forskellige model-generationer.

Der er simpelthen for lidt afsætning på den håndbyggede model fra Dodge, som mange nok også sætter i bås med den uddøde frådende Tyrannosaurus Rex, og som i fjor blot blev solgt i 760 eksemplarer.

Så på den front når Viper ikke samme lange liv som andre ikoniske amerikanske sportsvogne a la Ford Mustang, Chevrolet Corvette og Chevrolet Camaro.

Se også: Frit udsyn: Cadillac gør passagerer usynlige  

Store forhåbninger
Forhåbningerne var ellers store, da motorsportsikonet Carroll Shelby i slutningen af 1980’erne præsterede sit bud på en nyfortolkning af den klassiske Shelby 427 Cobra sportsvogn fra 1960’erne.

Designet blev finpudset af Chryslers designchef, Tom Gale, mens en 8,0-liters V10-motor fra en af de store pickups fik aluminiumstopstykke og blev lirket ned i det voldsomme karrosseri, hvor den sparkede 400 hk fra sig. Konceptet var klart; voldsom motor, baghjulstræk og direkte føling mellem fører og vejen. Ikke noget med en hærskare af elektroniske støttehjul.

Dodge Viper var fra starten en primitiv sportsvogn med masser af kræfter. Den er blevet mere forfinet over årene. Foto: Chrysler  

Den brutale Viper, som var klar i starten af 90’erne fik da også samme effekt som vand på en Miss Wet T-shirt en varm sommerdag hos ungersvendene og blev hurtigt det årtis svar på 70’erners let vulgære Lamborghini Countach.

Skulle løfte mærket
Marketingfolkene hos Chrysler var dog ikke kede af at få løftet mærkets image til mere end nok fornuftige, men også kedelige minibusser, som var hotte i de år. De første modeller fra 1992 var meget rustikke, og først flere år efter kom der for eksempel komfortudstyr som aircondition ombord.

Se også: Test: Denne muskelbil kræver et godt greb i rattet  

I de næste år blev Viper, som også er navnet på en meget giftig slange, og som findes i logoet, optimeret.

I flere omgange har Viper været dømt ude, men modellen fik endnu en omgang med en ny model i 2010, efter Fiat havde overtaget Chrysler, som Dodge er en del af. Men nu ser det ud til at være slut med hug fra slangen.

Viper importeres ikke til Europa. Men i USA starter prisen fra 85.000 dollars, eller 575.000 kr. uden danske afgifter. Så du skal gange med tre for at ramme niveauet.

Island (Ekstra Bladet): På vores breddegrader vrimler det med Land Rover’ere og Range Rover’ere, men i de lande, hvor man virkelig har brug for et køretøj, der kommer gennem alt, ja, der sværger man til Toyota Land Cruiser.

Det skyldes ikke, at Toyota off-road’eren stiller med det mest avancerede udstyr, men slet og ret det faktum, at bilen er så solidt bygget, at den i bogstaveligste forstand klarer alt det ekstreme, som man kan læse om, hvis man bladrer i en brochure for hvilken som helst ægte offroader.

Forskellen på en Land Cruiser og de andre er blot, at bilen kan holde til det år efter år efter år, og derfor er der forsvindende få Land Cruisere til salg som brugte.

Se også: Biltest: Tre tunge tanks til de dyre drenge  

Udvikles langsomt
Den nuværende Land Cruiser er blot generation nr. 4, og den ligner sig selv som den holder på parkeringspladsen foran lufthavnen i Reykjavik. Seneste facelift fik den i 2013, mens selve bilen blev lanceret i 2009.

Den faceliftede Toyota Land Cruiser ligner sig selv. Priserne starter fra 731.000 kr. (før afgiftsomlægning) på hvide plader. Foto: Toyota  

Vi er inviteret til at køre bilen gennem Islands barske natur, fordi den ikoniske bil har fået nye dieselmotorer. Eller rettere, Toyota var af forurenings-krav nødsaget til at skifte maskinen for at kunne sælge bilen i Europa.

Bil nyheder – 4. sep. 2015 U.S. Army skifter køretøj: Rammer 160 km/t i terræn  

Sammensat interiør
De første minutter bruger jeg til den aha-oplevelse, det altid er at sætte sig bag det store rat i en Land Cruiser.

Formgivningen er det resultat, man får, ved at lade en ingeniør om at bestemme det meste og en japansk designer med udtalt søvnmangel om resten…

Glem alt om moderne skærme og eksklusiv formgivning, men glæd dig i stedet over noget, der bare holder og som kræver lidt af brugeren i form af at skulle sætte sig ind i de myriader af knapper, man skal henholdsvis skrue og dreje på, for at bilen kan yde sit ypperste offroad.

Den opdaterede dieselmotor på 2,8 liter yder 177 hk og et moment på 420 nm. Det rækker dog kun lige til at trække den tunge Land Cruiser. Foto: Toyota

Vi lægger lufthavnen bag os og begynder turen på plan asfalt med lette stigninger og regn samt massiv blæst. Her kommer den nye 2,8-liters diesel fuldkommen til sin ret i samspil med en ny 6-trins automatgearkasse. I sammenligning med forgængeren er den forbedret, både hvad angår effekt og evnen til at trække fra lave omdrejninger, men på landevejen rækker kræfterne kun lige.

Her er 177 hestekræfter og 420 Nm ikke meget til et køretøj, der vejer lige under tre ton. Vi noterer til gengæld et meget lavt støjniveau fra maskinen, og det giver Landcruiseren en ny fornemmelse af premium.

Over stok og sten
Landevejens komfortable asfalt er forbi, og vi kværner nu ud over grusveje med knædybe huller med lysebrunt vand, og der går ikke længe, før bilen er oversprøjtet med så meget, at det er nødvendigt ind i mellem at bruge sprinklervæske for at kunne se ud gennem det mudrede grums på forruden.

I et kort flashback til en Toyota-tur sidste år, husker jeg en tilsvarende vejtype bag rattet i en RAV4, og det understreger, hvor velbygget en Land Cruiser er i forhold til en Toyota RAV4, der rasler og skramler i sammenligning. Land Cruiseren føles mest af alt, som sad du i en bankboks.

Se også: Første test af Mercedes lille 4×4  

Nedkørselssystem
Efterhånden slipper grusvejene også op, og gennem forruden sænker mørket sig, idet kolonnen af Land Cruiser’ere begiver sig ud i Islands sorte ørkensand. Vi kravler langsomt op i højderne, og flere steder skal vi i 4Low for at komme op gennem sandet, og på nedkørslen kan man så nyde Land Cruiser-nyheden, der kaldes Crawl Control.

Det er en avanceret kørsels-kontrol, hvor man kan vælge mellem fem hastigheder.

På højeste udstyrsniveau er læder standard. Designet er sammensat og lidt nørdet. Den store runde knap i midten af instrumentbordet styrer hastigheden ved brug af Crawl Control. Foto: Toyota  

Herefter er det blot at styre, og bilen bremser/accelererer de nødvendige hjul og tager dermed al dramatikken ud af kørsel i ekstreme situationer, hvor hjulene gør brug af de store fjedervandringer, hvor man som chauffør har tilbøjelighed til at vippe foden på speederen frem og tilbage i takt med ujævnhederne, og fordi man ofte ikke kan se, hvad forenden af bilen foretager sig.

Crawl Control er en del af Toyotas Multi-Terrain-Select System, hvor man kan vælge mellem fem typer af terræn som grundindstilling af bilens firehjulstræk.

Gennem tiderne har bilen haft forskellige navne, men det officielle navn er Land Cruiser 150, og det er en kostbar bil, selv om den faktisk er blevet lidt billigere med alderen.

Billigste version koster således fra 731.000 kr., og kan man nøjes med forsæder, er prisen 379.000 kr. plus moms på gule plader.

Ekstra Bladet var inviteret til Island af Toyota.

Kantet som en Lego-klods og praktisk med masser af plads til både høje galopderby-hatte og stabler af kasser med fish and chips.

Sådan har beskrivelsen af den navnkundige sorte London Cab set ud i årtier.

Men alderen begynder at trykke modellen, der løbende er blevet fornyet og i dag produceres af The London Taxi Company. Derfor har firmaet nu præsenteret en helt ny version, som er renere, grønnere, mere praktisk og stadig ligner den gamle.

Se også: Brug delebilen på din storbyferie  

Den nye, kaldet TX5, er udviklet helt fra bunden og som en såkaldt plug-in-model, der kan oplades i en stikkontakt og fortsætte, når batteriet efter op mod 150 km kørsel er løbet tør ved hjælp af en firecylindret benzinmotor. London har som by en vision om, at taxaerne i byen ikke forurener fra år 2018 og frem – planen kaldes Zero Emissions – nul udledning.

De kendte sorte taxaer i London har de seneste år fået konkurrence af mere kulørte farvevalg. Foto: The London Taxi Company

London Taxi Company ejes af kinesiske Geely, der har masser af erfaring med den slags teknologi fra hjemmemarkedet, og det er også meningen, at modellen skal eksporteres fra den helt nye fabrik i England, der kan spytte op mod 36.000 ud om året.

Skrappe krav
Den opfylder selvfølgelig alle de kendte krav til at være taxi i London. Eksempelvis krav om plads til kørestole, bagagekapacitet ved siden af føreren, en lille venderadius og de klassiske ansigt-til-ansigt-passagersæder, som kendetegner modellen.

– Den er lidt højere og lidt længere end sine forfædre, siger Geelys designchef, Peter Horbury, der har ført tilsyn med projektet, til Autocar og fortsætter:

– Men den er ikke bredere, og taxachauffører, vi har talt med, fortalte os, at det er meget vigtigt.

Peter Horbury er i øvrigt ikke hr. hvem-som-helst, da han har været designchef hos Volvo i en længere årrække.

Klassisk inspiration
Man har mere end skelet til den oprindelige FX4 fra 1958, som Horbury mener, har større autenticitet end senere designs. Samtidig skulle sikkerheden være så god, at producenten forventer fem stjerner i den uafhængige Euro NCAP-crashtest.

Se også: BMW invaderer den offentlige transport  

London Taxi Company blev stiftet tilbage i 1899 med det formål at fremstille taxaer, og det gik også fint indtil 2012, hvor en konkurs truede. Herefter blev selskabet overtaget af Geely, der ret hurtigt fik gang i produktionen igen. Men det har længe været planen, at en afløser var nødvendig. Vi må dog vente til 2017, før den nyeste generation er klar.

Der er strikse krav til London taxaernes indretning, bl.a. skal de være handicapvenlige. Foto: The London Taxi Company  

London-taxiens historie går helt tilbage til 1948, hvor den første FX3 blev bygget. Den blev samlet hos Carbodies of Coventry, og selve vognchassiset kom fra Austin.

Se også: Flere lejer deres private bil ud  

I 1959 kom så den legendariske FX4 – også kaldet ‘The Black Cab’. Dens karrosseri var mere moderne end FX3, bl.a. fik den fire døre i stedet for FX3’s tre døre. Den fjerde dør bruges til bagageafdelingen ved siden af chaufføren. Bagdørene var dog stadig hængslet bagtil for nemmere ind- og udstigning. FX4 endte med at køre næsten uændret i knap 40 år helt frem til 1997.