I øjeblikket er de såkaldte crossovere som Nissan Qashqai, Renault Captur og Fiat 500X højeste bilmode. Og fælles for dem alle er, at bilernes maskuline udtryk er understreget med sorte skærmkanter og paneler langs dørene.

– Det ser godt ud, men giver flere steder, hvor der er potentiel risiko for, at fugt kan samle sig, og dermed er der bedre grobund for rust, siger Mogens Vestergaard, teknisk chef hos Dinitrol.

Se også: Drømmebiler fra 1980’erne stiger i pris  

Vi har sat ham stævne på et af Danmarks største centre for rustbeskyttelse for at få hans bud på, om rustbeskyttelsen af nye biler er blevet bedre de senere år.

Mere ens rustbeskyttelse
Hans generelle vurdering er, at rustbeskyttelsen fra fabrikkernes side er blevet mere ens, hvor der for knap 10 år siden var større forskelle mellem mærkerne, men samtidig er konstruktionerne blevet mere komplicerede.

En Volvo Amazon havde eksempelvis 20 steder, hvor den skulle sprøjtes med beskyttelse, mens en moderne bil har omkring 70 såkaldte sprøjtehuller.

Selvom der blot er tale om en to år gammel bil, kan man se begyndende rust i form af små, hvide klatter. Foto: Jens Høy  

Det skyldes, at moderne biler overalt har forstærkninger i konstruktionerne.

– Alle paneler består af små rum, der fungerer som forstærkninger, og her er der samlinger, som kræver, at vi kommer helt ind i hvert hulrum for at sprøjte, forklarer Mogens Vestergaard.

Fugt er fjenden
Antallet af plastafdækninger af vognbunden er øget massivt fra bilfabrikkernes side over de seneste år, og de mange sorte plastskærme på crossover-modeller stiller krav til den efterfølgende rustbeskyttelse.

Topfart – 23. jun. 2015 TV-test: Hva’ ka’ Opel Karl?  

– Det er fugt, der får en bil til at ruste, og skærmkanter samt paneler giver gode muligheder for, at fugten kan opstå. Forbrugerne tror fejlagtigt, at det er vejsalt, der giver rust, men det er fugt, der er den værste fjende. Saltet får blot rusten til at sprede sig hurtigere, lyder det fra Mogens Vestergaard fra Dinitrol.

Pladerne holder ganske enkelt på fugten, så området tørrer langsommere, end hvis der ikke var plastkanter på skærmene, og fartvinden kunne strømme uhindret forbi.

Derfor er de nye crossover-modeller med brede skærme og paneler mere udsatte, vurderer han.

– Vi kan allerede se, at de lidt større SUV-typer med nogle år på tælleren er udsatte for rust dér, hvor der er afdækninger med plast, såsom skærme og paneler, siger han.

Skærmkanter skal af
Hos FDM vurderer man, at de mange plastdele først og fremmest giver mulighed for, at plasten gnaver i bilens lak og på den måde nedbryder den rustbeskyttelse, som lakken giver.

– Skærmkanter er i forvejen et udsat sted for rust, så har man en bred plastskærm, der vrider en anelse, så kan der opstå små lakskader, som man ikke ser, når plasten gnaver gennem lakkens beskyttende overflade, lyder vurderingen fra senior-konsulent hos FDM, Jørgen Jørgensen.

Se også: Benhård priskrig på bilsyn  

Han opfordrer ejere af crossover-biler til at sikre sig, at skærmkanterne afmonteres i forbindelse med en rustbeskyttelse. Ifølge FDM er nye biler generelt hverken dårligere eller bedre beskyttet mod rust, end de var for fem år siden.

– Husk også, at en rustbeskyttelse beskytter mange mekaniske dele, som fra fabrikkens side overhovedet ikke er rustbeskyttet. Det drejer sig eksempelvis om bremserør og motorens bundkar. Et gennemtæret bundkar kan i yderste tilfælde betyde, at motoren brænder sammen, siger Jørgen Jørgensen.

Slut med at bore i bilen
Hos Dinitrol er det stort set slut med at bore i nye biler for at rustbeskytte, idet man benytter sprøjter, der med en diameter på ned til 4 mm kan komme ind overalt.

– I enkelte tilfælde kan vi være nødt til at pille en lyskontakt af for at komme ind den vej, men det er uhyre sjældent, at det er nødvendigt, så i praksis er det et overstået kapitel, at man borer for at rustbeskytte, forklarer Flemming Christensen fra Dinitrol Center Rødovre, der hvert år rustbeskytter omkring 2500 biler.

EKSTRA Tips og guides – 16. dec. 2014 Brugttest: Sådan får du syv sæder for under 130.000 kr  

Det største arbejde ved at rustbehandle en ny eller nyere bil består i at afmontere de mange beskyttelsesplader, som er monteret på en moderne bil.

Hos Dinitrol bruger man omkring 75 pct. af tiden på at afmontere og samle dele fra vognbunden, mens kun 25 pct. af tiden går med det egentlige arbejde med at sprøjte.

Færre opløsningsmidler
Produkterne til rustbeskyttelse er udviklet gennem mange år, og det har betydet, at der er færre opløsningsmidler.

I 1970 var andelen af opløsningsmidler ca. 70 pct., mens den nu er godt 22 pct. I gennemsnit bruges der mellem 5,5 og 6,5 kg beskyttelse til en bil.

Se også: Skat lever ikke op til egne regler  

Det stigende antal airbags betyder også mere arbejde, når bilen rustbeskyttes.

Bilfabrikker benytter i stigende grad tryksensorer i dørene i stedet for stødsensorer til at udløse airbaggen, hvis uheldet er ude.

I modsætning til ‘stødsensorerne’, må tryksensorerne under ingen omstændigheder tildækkes med rustbeskyttelse.

* * *

Få lyddæmpet bilen samtidig med at den rustbeskyttes

Dinitrol er sidst på året klar med et nyt produkt, som dæmper lyden fra bilens skærmkasser og bagagerum.

Produktet har været testet gennem de sidste par år rundt omkring i Europa og kan med fordel benyttes i forbindelse med en rustbeskyttelse.

Ved støjdæmpningen lægges et 0,5 cm tykt lag i hele området under bagagerummet. Foto: Jens Høy  

Efter endt rustbeskyttelse påføres et primerlag i skærmkasser og i området under bagagerummet ved reservehjulsbrønden. Herefter påsprøjtes et 0,5 cm tykt lag af det nye lyddæmpende materiale og inderskærmene monteres.

Hvis man vælger at få lyddæmpet sin bil i forbindelse med en rustbeskyttelse, skal man regne med at måtte undvære bilen en ekstra dag, således at den totale rustbeskyttelse/lyddæmpning tager tre dage.

Svimlende 117 milliarder.

Så meget risikerer den tyske bilgigant at skulle betale i bøde, hvis de bliver fundet skyldig i en stor amerikansk bilskandale.

Sent fredag har det amerikanske miljøagentur (EPA) meldt ud, at Volkswagen er under mistanke for at have snydt med satserne for 482.00 diesel-bilers udslip og de såkaldte nitrogenoxider (NOx-gas).

Det skriver AP.

Ifølge miljøagenturet har Volkswagen installeret en række snydeprogrammer, der har sørget for, at diesel-bilernes forureningsudslip har været lavere under testene, end de i virkeligheden er.

Når bilerne var trillet ud fra testanlægget og ud til forbrugerne, var programmet ikke længere aktiveret. Det betød, bilerne udledte op til 40 gange så meget forurening som det tilladte niveau.

Derfor kræver EPA nu en bøde til Volkswagen 37.500 dollars i bøde pr. bil – et beløb, der løber op på svimlende 117 milliarder danske kroner.

– EPA er forpligtet til, at alle bilfirmaer spiller ud fra de samme regler, siger EPA’s såkaldte assistant administrator for enforcement and compliance assurance, der samtidig tilføjer, at det såkaldte ‘snydeprogram’ er ulovligt og en trussel på folkesundheden.

Volkswagen: Ingen kommentarer
Bilgiganten har stadig ikke ønsket at kommentere beskyldningerne, men udtrykker blot, at de i øjeblikket samarbejder med efterforskerne.

Volkswagen ejer også Audi, og ifølge EPA er det følgende modeller, der er berørt:

– Volkswagen Jetta (modeller fra 2009-15)

– Volksvagen Beetle (modeller fra 2009-15)

– Audi A3 (modeller fra 2009-15)

– Volksvagen Golf (modeller fra 2009-15)

– Volksvagen Passat (modeller fra 2014-15)

Der er udelukkende tale om modeller, der er solgt i USA, så der er ingen grund til at droppe weekendplanerne, hvis du har en Volkswagen eller en Audi.

Mens undersøgelserne er i gang, kan de amerikanske bilejere stadig køre rundt i deres biler. De nye oplysninger udgør ingen sikkerhedstrussel, og derfor bliver de ikke tilbagekaldt.

Alligevel har EPA bedt Volkswagen om at finde en holdbar løsning, der kan afhjælpe problemet på de mange biler, der allerede er på vejene.

Alvorligt lovbrud
Ikke overraskende bliver EPA nu hyldet af miljøorganisationer verden rundt, mens Volkswagen får en over snuden.

– Det er i sandhed forfærdeligt, hvis Volkswagen med vilje har installeret software, der har produceret mere smog end, hvad testene har vist, siger Clean Air Watchs præsident Frank O’Donnell til nyhedsbureauet AP.

Nyhedsbureauet har også talt med ekspert på området for Consumer Reports Ellen Bloom, og hun kalder Volkswagens formodede svindel for et alvorligt lovbrud.

– Volkswagen har snydt forbrugerne og samtidig skadet miljjøet. Bilproducenten har tydeligvis installeret et program, der har sørget for, at de slipper mere forurening ud, end de har reklameret med. Det er oprørende.

– Samtidig vil vi gerne hylde EPA, som har slået ned på dette. Det sender et klar signal til bilproducenterne, som forsøger at omgås reglerne, siger Ellen Bloom.