‘Jeep Renegade var en global koordinering mellem Jeep teknik og design, udført i italiensk håndværk.’ Så flot lyder det i pressematerialet om Jeep’s mindste firehjulstrækker, Renegade. Hvis du ikke er helt opdateret, så er Jeep og resten af Chrysler-koncernen i dag ejet af italienske Fiat. Men som bekendt droppede italienerne allerede at interessere sig for byggekvalitet, da de afsluttede Det Sixtinske Kapel i 1481.

Trailhawk
Amerikanerne er heller ikke ligefrem kendte for at kunne skrue biler grundigt sammen. De måler trods alt i tommer i stedet for centimeter. Amerikanerne og italienerne har dog én anden ting til fælles; attitude. Og det uhellige ægteskab har heldigvis proppet denne testbil, en Jeep Renegade 2.0 MJT 4×4 Trailhawk, til randen med attitude.

Biler – 18. mar. 2015 TV: politisk ukorrekte – men helvedes fede

Den specielle oliven-camouflagefarve rager ud, som var bilen i stedet viklet i en selvlysende sikkerhedsvest. Alle, jeg møder, har en mening om bilen, som lader til at være designet med en lineal. Netop Trailhawk-udgaven har et ekstra sejt ydre. Som ham typen, der har rippet en helt friluftsbutik, har Trailhawk 20 mm ekstra frihøjde, særlige terræn-støddæmpere, grovere 17 tommer M+S dæk, beskyttende plader til undervognen, ‘Trail Rated’ skilte der viser, at dette er en rigtig Jeep, samt specielle kofangere med mindre udhæng, så du kan forcere klipper, træstammer, og hvad du ellers kunne møde på Sønder Boulevard.
‘Trail Rated’ er et skilt, der viser, at denne bil lever op til Jeeps højeste krav, når det kommer til terrænkørsel.
Skønhedsfejl
Indvendigt er der masser af hårdt plastik, som ikke virker særligt eksklusivt. Til gengæld er der meget udstyr med til Trailhawk, blandt andet en syv tommer trykfølsomme skærm, samt dobbelt zone klimaanlæg og parkeringssensor. Som ekstraudstyr har testbilen lædersæder, som er med til at hæve det generelle indtryk, men en startpris for Trailhawk på 455.000 kr. er stadig absurd, og til den pris skal du eje mere end bare en enkelt kaffebar.

Se også: Svensk stål bliver til futuristisk café-racer

Prisen virker specielt voldsom, når man hopper om på bagsædet. Komfur-silhuetten hjælper til, at der er masser af plads i hovedhøjde, men det kniber mere med knæ og fødder, som sidder godt klemt, hvis man måler over 185 cm. Også siddehynden er for lav, kort og for flad til at give god støtte på længere ture.
Interiøret ser funky ud, men plastikkvaliteten vinder ikke nogen priser.
Når nu vi er ved skønhedsfejlene, så er der et par små detaljer, som bare irriterer i hverdagen. Start/stop-systemet stopper altid et sekund for sent, så motoren må hoppe i gang igen, lige som den er stoppet. Det er irriterende, og systemet virker komplet formålsløst i København. Den anden hverdagsirritation stammer fra den ellers fine 9-trins ZF gearkasse. Den har et særligt lavt førstegear, der er vigtigt i terrænet, og til gaden er der nok udvekslinger, til at gearkassen bare suser igennem gearene mellem lyskryds. Til gengæld opstår der ofte halvfarlige situationer, når gearkassen sættes i bakgear. Det er som om, der går et par øjeblikke, før gearet kobles ind, og det betyder, at bilen kan nå at rulle – ikke så rart, hvis du er i færd med at parallelparkere på en bakke.

Skateboard og vandrestøvle
Sammen med den 9-trins gearkasse har Trailhawk et Selec-Terrain system, der via en drejeknap ændrer bilens opsætning til at klare mudder, sand, klipper osv. Vi nåede ikke at finde klipper i testugen, men Trailhawk føles kompetent nok til at klare det meste, den danske natur kan finde på.
Alle Renegade-modeller med firehjulstræk har Selec-Terrain, men kun Trailhawk har Rock-funktionen med ægte lavgear og et elektronisk låsbart differentiale i bagakslen.
På asfalten er der mere skateboard end vandrestøvle over Trailhawk. Affjedringen er til den faste side, og den bliver lige hård nok over større bump. Fordelen er så, at krængingen i bilen er begrænset, og det giver indtrykket af en ganske køreglad bil. Specielt i forhold til at Trailhawk trods alt er en ganske habil offroader.

Se også: Hyldest til Defender – på offroadtur i Wales

Hipsterens schweizerkniv
Trailhawk har mange irriterende småfejl, men alligevel er jeg villig til at overse dem, for den er som en schweizerkniv, der kan det hele, og så har den oceaner af attitude, og til forskel fra de fleste crossovers og små SUV’er, er Trailhawk ikke bare show. Det gør Trailhawk forfriskende ærlig og autentisk, og er der noget, hipsters ‘graver’, så er det det autentiske.

Opel har i den grad savnet en lilleput, som kunne bide skeer med VW Up og alle de andre, som de seneste fire år har forandret danskerne måde at købe bil på. Godt nok har Opel Corsa ligget lunt i svinget med priser helt ned til 110.000 kr. men intet virker appellerende på danskernes købelyst som en lavprisbil til et godt stykke under 100.000 kr.

Og nu er den her altså – 11 år efter at den første Kia Picanto gjorde sit indtog, 10 år efter den første Toyota Aygo og tre år efter at VW Up. Og nu da køberne har fået nok af de små biler – fordi der står én i hver tredje danske carport, beslutter Opel sig for at lancere sin mikrobil kaldet Karl. Det kan kalde dårlig timing.

Selvfølgelig er vi ikke holdt op med at købe de mindste biler, men det går bare ikke helt så stærkt som tidligere, og Opel Karl skal da nok få sin plads i det danske gadebillede med årene.  Udgangspunktet er godt:

Først og fremmest er der mere bil i Karl end de populære trillinger fra VW, Skoda og Seat, henholdsvis Toyota, Peugeot og Citroën. Karl har altid fem døre, op til fem pladser, rigtig bagklap, rigtigt handskerum, to vinduesviskere foran, fire luftdyser, gardinairbags og sideruder i bagdørene, der kan rulles ned. Altså en rigtig bil!

Koreanske aner
I modsætning til alle andre Opel’er er Karls slægtskab med den koreanske Chevrolet Spark meget tydeligt. Det er godt for prisen, men knap så godt for kvaliteten – når du går bilen i detaljer. På afstand er alt godt. Bilen ser ud som en Opel, dørene smækker med et svup, som får en VW Up og en Toyota Aygo til at lyde som blikdåser og kabinen har en meget høj kvalitet overalt. Rat, sæder og instrumenter er meget Opelsk og emmer af god kvalitet.

Men ude til venstre for førersædet sidder en lille løftepal (det viser jeg på på TV-indslaget) som åbner benzindækslet – nøjagtig som du kender det fra billige japanske og koreanske biler. På samme måde bærer rustbeskyttelsen også præg af at bilen skal være billig. Der er ingen inderskærme ved baghjulene og det tynde lag lak står stort set ubeskyttet og venter på at vinteren og rusten sætter sit præg. Men Opel overvejer at tilbyde inderskærme til eftermontering, fortæller Opel mig.

På det punkt er Opel dog ikke markant værre end de andre. En VW Up har heller ikke inderskærme ved baghjulene og Toyota Aygo, Citroen C1 og Peugeot 108 er ligesom Opel Karl veritable rustfælder.

Kører fint
Hvordan kører Karl? Rigtig godt. Meget voksent og meget lidt småbilsagtigt. Styretøjet er passende vægtet og giver sammen med et fint, præcist gearskifte en oplevelse af en bil af høj mekanisk kvalitet. Motoren, som altid er på 75 hk og dermed er 15 hk stærkere end den billigste VW Up, trækker rent og godt, og du føler dig ikke generet af manglende kræfter. På motorvejen er der selvsagt en del støj, men ikke mere end i de bedste konkurrenter.

God plads
Pladsen er god, Karl er 12 cm længere end VW Up, og det kan tydeligt mærkes i bagsædet, hvor der er godt med benplads. Bagagerummet er godkendt med sine 215 liter. Det er dog tydeligt mindre end det du finder i Hyundai i10 og VW Up. Det er prisen for at bagsædet er pænt stort. Små biler har med få undtagelser kun to seler i bagsædet, og her er Karl ingen undtagelse, hvilket selvfølgelig skyldes at de er smalle. Men du kan købe en ekstra sele. Karl står nogle steder oplyst til at være 169,5 cm bred og andre steder 162 cm.

Prisen er i orden. 80.000 kr. for den billigste model – det er hvad de andre biler i klassen koster, så det skal Opel Karl naturligvis også koste. Men næste niveau, som Opel som sædvanlig kalder Enjoy, giver nok mere mening for de fleste, fordi den har aircondition, elruder foran, radio, indfarvede kofangere og elbetjente sidespejle og endda også fartpilot. Den koster 100.000 kr.

Opel har i den grad savnet en lilleput, som kunne bide skeer med VW Up og alle de andre, som de seneste fire år har forandret danskerne måde at købe bil på. Godt nok har Opel Corsa ligget lunt i svinget med priser helt ned til 110.000 kr. men intet virker appellerende på danskernes købelyst som en lavprisbil til et godt stykke under 100.000 kr.

Og nu er den her altså – 11 år efter at den første Kia Picanto gjorde sit indtog, 10 år efter den første Toyota Aygo og tre år efter at VW Up. Og nu da køberne har fået nok af de små biler – fordi der står én i hver tredje danske carport, beslutter Opel sig for at lancere sin mikrobil kaldet Karl. Det kan kalde dårlig timing.

Selvfølgelig er vi ikke holdt op med at købe de mindste biler, men det går bare ikke helt så stærkt som tidligere, og Opel Karl skal da nok få sin plads i det danske gadebillede med årene.

Koreanske aner
I modsætning til alle andre Opel’er er Karls slægtskab med den koreanske Chevrolet Spark meget tydeligt. Det er godt for prisen, men knap så godt for kvaliteten – når du går bilen i detaljer. På afstand er alt godt. Bilen ser ud som en Opel, dørene smækker med et svup, som får en VW Up og en Toyota Aygo til at lyde som blikdåser og kabinen har en meget høj kvalitet overalt. Rat, sæder og instrumenter er meget Opelsk og emmer af god kvalitet.

Men ude til venstre for førersædet sidder en lille løftepal (det viser jeg på på TV-indslaget) som åbner benzindækslet – nøjagtig som du kender det fra billige japanske og koreanske biler. På samme måde bærer rustbeskyttelsen også præg af at bilen skal være billig. Der er ingen inderskærme ved baghjulene og det tynde lag lak står stort set ubeskyttet og venter på at vinteren og rusten sætter sit præg. Men Opel overvejer at tilbyde inderskærme til eftermontering, fortæller Opel mig.

På det punkt er Opel dog ikke markant værre end de andre. En VW Up har heller ikke inderskærme ved baghjulene og Toyota Aygo, Citroen C1 og Peugeot 108 er ligesom Opel Karl veritable rustfælder.

Kører fint
Hvordan kører Karl? Rigtig godt. Meget voksent og meget lidt småbilsagtigt. Styretøjet er passende vægtet og giver sammen med et fint, præcist gearskifte en oplevelse af en bil af høj mekanisk kvalitet. Motoren, som altid er på 75 hk og dermed er 15 hk stærkere end den billigste VW Up, trækker rent og godt, og du føler dig ikke generet af manglende kræfter. På motorvejen er der selvsagt en del støj, men ikke mere end i de bedste konkurrenter.

God plads
Pladsen er god, Karl er 12 cm længere end VW Up, og det kan tydeligt mærkes i bagsædet, hvor der er godt med benplads. Bagagerummet er godkendt med sine 250 liter. Små biler har med få undtagelser kun to seler i bagsædet, og her er Karl ingen undtagelse, hvilket selvfølgelig skyldes at de er smalle. Karl står nogle steder oplyst til at være 169,5 cm bred og andre steder 162 cm.

Prisen er i orden. 80.000 kr. for den billigste model – det er hvad de andre biler i klassen koster, så det skal Opel Karl naturligvis også koste. Men næste niveau, som Opel som sædvanlig kalder Enjoy, giver nok mere mening for de fleste, fordi den har aircondition, elruder foran, radio, indfarvede kofangere og elbetjente sidespejle og endda også fartpilot. Den koster 100.000 kr.