Politiets mange nye fotovogne flytter rundt og dukker op overraskende steder og fortæller med en blitz fartsyndere, at nu er der en bøde på vej.

De nye fartmålere behøver ikke behøver at stå inde i den synlige VW-bus, men kan tages ud af vognen og gøres fjernstyret fra et skjulested via et 30-60 meter langt kabel.  

– Derfor får fotovognene en langtidsholdbar effekt, mener Rådet for Sikker Trafik.

Hastigheden falder en anelse på landeveje og 50 km/t-zoner, og det får politiet 100 fotovogne heraf 75 nye en del af æren for.

– Der kan også være andre ting, der spiller ind, men fotobilerne har en indflydelse, det er der ingen tvivl om, siger Mogens Kjærgaard Møller, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik.

Bil nyheder 28. apr. 2015 Se også: Fotovogne skulle være en pengemaskine

Vi har det med at glemme
Adfærdsforskere peger ellers ofte på, at danskerne er ret gode til at glemme.  For eksempel hænger de voldsomt opskruede bødetakster for at køre for stærkt ikke særlig godt fast i danskernes hukommelse.

– Det er rigtigt, at folk har en tendens til at glemme, men det, der adskiller fotobilerne fra for eksempel højere bøder, er, at bilerne bliver man ret tit mindet om, for der er mange, og de flytter rundt i gadebilledet. Jeg tror, at den øgede fartkontrol på de danske veje helt afgjort ændrer folks adfærd – også på den lange bane, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Se også: 15 midlertidige fartkameraer tjente 48 millioner kroner

Sparer 50 sekunder
Sidste år mistede 183 personer livet i trafikken. Det svarer til en dødsulykke hver anden dag. Desuden kom 3.100 mennesker til skade i trafikken. Selv om trafikken generelt er blevet mere sikker over årene, så er der stadig for høj fart involveret i omkring halvdelen af dødsulykkerne på vejene, menes man hos Rådet for Sikker Trafik, hvor man i bund og grund er bedøvende ligeglad med hvordan politiet løser opgave, sålænge farten kommer ned:

– Jeg er græsk katolsk, om fartkontrollen består af fotobiler, lasermålinger eller et utal af ‘stærekasser’ som man bruger i Norge. Der er mange muligheder, så det er kun et spørgsmål om, hvad man ønsker politisk, siger direktøren og tilføjer:

– Men ingen ønsker vel, at Danmark bliver overplastret med stærekasser og fotobiler, kontrolmulighederne skal selvfølgelig afstemmes med problemets omfang. Indtil videre har vi fået en rigtig god start, og 100 fotovogne til det ganske land er stadig ikke mange. Mange andre lande har betydelig mere fartkontrol, end vi har herhjemme.

Vi kører stærkere på motorvejene
De nyeste tal fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser i øvrigt, at det kun er på landeveje og i byer, at hastigheden falder. På samtlige motorveje både omkring København og i resten af landet og på både 110 km/t- og 130 km/t-strækninger er farten steget måned for måned siden årsskiftet.

Motorvejen er dog alt andet lige det sikreste sted at køre stærkt – fordi bilisterne kører i samme retning og ikke møder modgående trafik.

Opgraderingen fra 25 til 100 fotovogne er sket som led i regeringens trafiksikkerhedspakke fra 2012, og der forventes en øget bødeindtægt på op mod 600 millioner kroner årligt.

Holder politiet de rette steder – der hvor det betyder noget for trafiksikkerheden? Send os et billede , som du har taget af en fotovogn – eller læg det på Nationen eller på vores facebookside

Umiddelbart kan det virke underligt, at der skulle gå tre år før medlemmer af Europa Parlamentet og medlemslandene blev enige om, det såkaldte eCall-system skal være standard i alle biler. Det er et system, som ringer til 112, hvis bilen har været udsat for sammenstød, der er så kraftigt, at bilens airbags er udløst. Man startede behandlingen allerede i 2012, og nu er man altså blevet enige om, at eCall bliver standard, men først fra 31. marts 2018.

Se også: Ned med farten

Tre år
En af grundene skal findes hos flere politikere, som har udtrykt bekymring for den øgede overvågning, som følger med systemet. Det gælder blandt andet tyske Jan Philipp Albrecht fra De Grønne, som mener, man i stedet skulle fokusere på at forhindre ulykker samt at have bedre redningskorps.

– Konsekvensen af at være forbundet hele tiden betyder, at vi også er omfattet af flere muligheder for at blive sporet, siger han til BBC.

På grund af bekymringerne har man nu besluttet, at den data, der sendes i tilfælde af en ulykke, begrænser sig til biltypen, bilens brændstof, tidspunktet for ulykken samt en lokation for ulykken.

– Vi reducerede de data, der behandles til et minimum, men ikke desto mindre er det stadig teknisk muligt for virksomheder eller for en myndighed at spore din position og endda at overvåge dig. Så jeg synes ikke, at eCall bør være påtvunget alle. Alle skal have mulighed for at vælge det fra, siger Jan Philipp Albrecht.

Fordelene
Et standardiseret system er derimod nødvendigt, mener den tjekkiske socialdemokrat, Olga Sehnalova, som også var ledende forhandler om eCall.

– Først og fremmest vil du gøre redningsaktioner mere effektive, og du vil reducere tiden, det tager redningsfolk at komme frem til et ulykkessted. Når du krydser en grænse, har du et sprogproblem, og ofte ved du ikke engang rigtig, hvor du er, siger hun til BBC. BMW’s eCall-system. (Foto: BMW)
Allerede standard
Flere mærker har allerede systemer, som kan ringe efter hjælp. Motors biltekniske redaktør Søren W. Rasmussen forklarer, at både Citroën, Peugeot, BMW, Volvo, Ford og Mercedes har deres egne systemer til flere forskellige modeller, som allerede er i service i dag. Opel lancerer et system sammen med deres nye mikrobil Karl.

Men ikke alle systemer ringer til en dansk alarmcentral.

– Volvo’s system er en del af On Call-abonnementet, som ringer direkte til Falck i Vejle, som så organiserer, hvad der skal organiseres. Opel har et fælles europæisk system, som ringer til en central i Dublin, som så sender oplysningerne videre.

Se også: Er det ok at køre i blinde?

Søren W. Rasmussen forklarer også, at de fleste systemer bruger et indbygget sim-kort, som ringer op, hvorimod Ford’s system, som er en del af SYNC-systemet, anvender førerens egen telefon.

Fartkameraer er uden tvivl til gavn for trafiksikkerheden, men de kan også sende kaskader af penge ned i statskasserne. Det gælder i hvert fald i Storbritannien, hvor 15 fartkameraer har samlet 4,7 mio. pund ind. Det svarer til 48.223.997,50 danske kroner. Det skriver den engelske avis The Mirror.

Se også: Ny app afslører civile politibiler

Alle kameraer var opsat i forbindelse med vejarbejde på nogle af landets store motorveje. Den længste periode var på to år, mens de fleste stod mellem et halvt og et helt år. I alt blev 77.666 bilister knaldet af de 15 kameraer.

Det sted, som fangede flest lovovertrædere, var M54 nær Wolverhampton, hvor 13.484 bilister med for tung højrefod blev fanget i løbet af 18 måneder. På M6 ved Chesire, må bilisterne dog have haft en særlig tung fod, for her blev 11.384 bonet på kun 10 uger.

Bløde engelske regler
De engelske regler ser ellers næsten blødsødne ud i forhold til de danske, når man triller af sted op ad Køge Bugt Motorvejen. I Storbritannien er fartgrænsen 50 mph eller 80 km/t ved vejarbejdet, og bødens størrelse begrænser sig til 615 kr.

Det får også en talsmand fra Highways England til at tale med store ord.

– Et lille mindretal (af bilister, red.) finder det berettiget at haste gennem vejarbejde. Deres åbenlyse foragt for trafiksikkerheden sætter andre bilister og vores arbejdsstyrke i fare.

Bil nyheder 28. apr. 2015 Se også: Fotovogne skulle være en pengemaskine

Danske fartvogne
For nyligt var der ballade herhjemme, fordi Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, på sin facebook delte en mailkorrespondance mellem Justitsministeriet og Finansministeriet, hvor det tydeligt fremgår, at de nye danske fotovogne skal tjene penge.