Volvo’s direktørvogn S80 har længe trængt til at blive udskiftet, og nu sker det endelig, for allerede fra 2016 kan vi forvente en ny model på gaden i Europa. Den kommende model får navnet S90, og den vil dele platform med den nye SUV XC90, som er på trapperne nu.

Se også: Volvo til de hovedløse

S90 sigter lige midt i fjæset på direktørfavoritterne Audi A6 og BMW 5-serie, men det betyder ikke, at Volvo vil udkonkurrere tyskerne på deres egen bane. Det forklarer Volvo UK’s direktør, Nick Connor, til engelske Autocar.

– Volvo har nu selvtilliden til at gå sine egne veje – vi har ingen interesse i at kopiere de tyske mærker. Det giver ikke mening at forsøge at bygge en bil, som styrer bedre end 3-serien. Vi har vores egne værdier omkring design, både udvendigt og indvendigt, om sikkerhed, komfort, og vi har vores unikke drivlinjer, som skiller sig ud for deres egne kvaliteter.
(Foto: Volvo)
Stationcar på vej
S90 skal dele platform med XC90, så vi kender allerede hele motorprogrammet. Kraftigste model bliver T8 Twin Engine, som til dels har en 2-liters, firecylindret benzinmotor med både turbo og kompressor, og så er der en elmotor i bagakslen. Samlet er der 400 hk og 640 Nm. Desuden giver et indbygget batteri mulighed for at køre op til 40 km på strøm alene.

Se også: Ny Volvo med plads til syv har 400 hk – men kører 40 km/l

En stor limousine som S90 er vigtig for Volvo, specielt i lande som Kina og USA, men til os europæere kommer der sandsynligvis også en stationcar-version, kaldet V90, som bliver introduceret kort efter S90.

(Foto: Andreas Lang Hedegaard)
Rauno Aaltonen bliver ikke kaldt Rally Professoren for ingenting. Som han står der i et Mini-salgslokale nord for København, er der en slående lighed mellem den 77-årige finne og Harry Potter gamle læremester, Professor Dumbledor. Nå ja, og så har Aaltonen fra første minut snakket om alt fra undervognsopsætning, Genéve-konventioner til vindens venturi-effekt, som var han ansat ved et universitet og ikke en hærdet racerkører.

Se også: Subaru’s rallyjern – 0 til 100 på kun to sekunder!

Hans begrænsede grå hår flagrer over den bare isse, og hænderne gestikulerer, mens hans milde øjne kigger på hver og en af os, og han fortæller, hvordan han fik ideen til at bruge sin venstre fod til at bremse med. Det er en teknik, som alle seriøse racerkører bruger i dag, men som i 60’erne var uhørt.
Rally Professoren mangler skægget, men der er alligevel en hvis lighed mellem Rauno Aaltonen og Dumbledor, en af personerne fra Harry Potter. (Foto: Andreas Lang Hedegaard)
– Da jeg gik fra at køre baghjulstrækkere til forhjulstrækkere, plejede jeg at have en del ulykker – jeg kørte simpelthen ligeud i stedet for at følge svinget svingene. Det er det, man kalder understyring, og alle sagde til mig, at jeg var dum, for jeg kunne jo bare bruge håndbremsen, og så ville bilen dreje fint. Men den ide kunne jeg ikke lide, for så skulle jeg fjerne en hånd fra rattet, og hvis man bruger den for meget, koster det på farten. Så jeg fik den ide, at bruge motoren og bremser på samme tid, for så ville motorens moment kompensere for bremserne på forhjulene, mens baghjulene ville blive låst, og derfor få bagenden til at dreje lettere. Det var begyndelsen til venstre-fods bremsning.

Monte Carlo ’67
Verdensmesterskabet i rally blev første gang afholdt i 1973, inden da var Monte Carlo-løbet et af de absolut største løb. Det vandt Rauno Aaltonen i 1967, men ikke kun på køreteknik, lige så meget på grund af hans snuhed. Det specielle løb foregår altid i januar, og med mange ruter i bjergene over Monte Carlo, kan vejrforholdene ændre sig meget på samme prøve. Det gør det svært at vælge optimale dæk, for enten passer de bedst til asfalt, og er langsomme på sne, eller omvendt. Rally Professoren havde dog sin egen løsning.
Rauno Aaltonen i hans storhedstid i 1967 på vej til at vinde Rally Monte Carlo, en af datidens største motorløb. (Foto: PR)
– I 1967 var der en regel, der dikterede, at man kun måtte have otte dæk til hvert loop, så jeg fik den ide, at jeg puttede pigge i dæk, som var beregnet til asfaltkørsel. Hvert dæk fik pigge på begge sider, men to mm nede i gummiet. Det betød, at jeg op af Col de Turini, en af løbets mest berømte strækninger, havde godt greb på den tørre asfalt, men som jeg kom op i sneen, var gummiet slidt ned, og piggene kom frem, netop som jeg ramte sneen.

Se også: Monte Carlo: Ni-dobbelt verdensmester vender tilbage til psykopaternes legeplads

En kort tur tilbage i Nordsjælland bekræfter, at Aaltonen stadig kan styre en Mini, selv nu i en høj alder, og som en anden Dumbledor, er han ivrig for at vise sine mange tryllekunstner. Rauno Aaltonen er en sand professor i rally.

(Foto: Andreas Lang Hedegaard)
Rauno Aaltonen bliver ikke kaldt Rally Professoren for ingenting. Som han står der i et Mini-salgslokale nord for København, er der en slående lighed mellem den 77-årige finne og Harry Potter gamle læremester, Professor Dumbledor. Nå ja, og så har Aaltonen fra første minut snakket om alt fra undervognsopsætning, Genéve-konventioner til vindens venturi-effekt, som var han ansat ved et universitet og ikke en hærdet racerkører.

Se også: Subaru’s rallyjern – 0 til 100 på kun to sekunder!

Hans begrænsede grå hår flagrer over den bare isse, og hænderne gestikulerer, mens hans milde øjne kigger på hver og en af os, og han fortæller, hvordan han fik ideen til at bruge sin venstre fod til at bremse med. Det er en teknik, som alle seriøse racerkører bruger i dag, men som i 60’erne var uhørt.
Rally Professoren mangler skægget, men der er alligevel en hvis lighed mellem Rauno Aaltonen og Dumbledor, en af personerne fra Harry Potter. (Foto: Andreas Lang Hedegaard)
– Da jeg gik fra at køre baghjulstrækkere til forhjulstrækkere, plejede jeg at have en del ulykker – jeg kørte simpelthen ligeud i stedet for at følge svinget svingene. Det er det, man kalder understyring, og alle sagde til mig, at jeg var dum, for jeg kunne jo bare bruge håndbremsen, og så ville bilen dreje fint. Men den ide kunne jeg ikke lide, for så skulle jeg fjerne en hånd fra rattet, og hvis man bruger den for meget, koster det på farten. Så jeg fik den ide, at bruge motoren og bremser på samme tid, for så ville motorens moment kompensere for bremserne på forhjulene, mens baghjulene ville blive låst, og derfor få bagenden til at dreje lettere. Det var begyndelsen til venstre-fods bremsning.

Monte Carlo ’67
Verdensmesterskabet i rally blev første gang afholdt i 1973, inden da var Monte Carlo-løbet et af de absolut største løb. Det vandt Rauno Aaltonen i 1967, men ikke kun på køreteknik, lige så meget på grund af hans snuhed. Det specielle løb foregår altid i januar, og med mange ruter i bjergene over Monte Carlo, kan vejrforholdene ændre sig meget på samme prøve. Det gør det svært at vælge optimale dæk, for enten passer de bedst til asfalt, og er langsomme på sne, eller omvendt. Rally Professoren havde dog sin egen løsning.
Rauno Aaltonen i hans storhedstid i 1967 på vej til at vinde Rally Monte Carlo, en af datidens største motorløb. (Foto: PR)
– I 1967 var der en regel, der dikterede, at man kun måtte have otte dæk til hvert loop, så jeg fik den ide, at jeg puttede pigge i dæk, som var beregnet til asfaltkørsel. Hvert dæk fik pigge på begge sider, men to mm nede i gummiet. Det betød, at jeg op af Col de Turini, en af løbets mest berømte strækninger, havde godt greb på den tørre asfalt, men som jeg kom op i sneen, var gummiet slidt ned, og piggene kom frem, netop som jeg ramte sneen.

Se også: Monte Carlo: Ni-dobbelt verdensmester vender tilbage til psykopaternes legeplads

En kort tur tilbage i Nordsjælland bekræfter, at Aaltonen stadig kan styre en Mini, selv nu i en høj alder, og som en anden Dumbledor, er han ivrig for at vise sine mange tryllekunstner. Rauno Aaltonen er en sand professor i rally.