En RS-udgave af Ford Focus er stillet i udsigt. Vi har endda set youtube-legenden og Rallycross-køreren Ken Block drifte i den i forbindelse med forpremieren på bilen tilbage i januar måned.
Men inden da må vi nøjes med den mere jordbundne ST-udgave. Heldigvis kan jeg efter to dages køretur rundt i bjergene omkring Barcelona afsløre, at ST-modellen er mere lavtflyvende end jordnær. Alene looket. Med sit store gab og heftige farver ligner den egentlig mere noget der hører til Tokyo-udgaven af Gran Tourismo end i en dansk carport. Og det gør naturligvis ikke noget, hvis du da ikke er typen, som har det bedst med at gemme dig bag slipset i en anonym Toyota eller Audi. Dén her er alt andet end diskret – og det bedste er, at det spraglede look følges op af lige så spraglede køreegenskaber.
Vi starter dagen med at køre den 185 hestes dieselvariant – mjaa … det lyder kedeligt, men tro mig: det er det ikke. Det er lykkedes Ford at give motoren en lækkert soundtrack, god speederrespons og et drejningsmoment, som er en elbil værdig.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ku’ nøjes med tre
Fastklemt i de lækre Recaro-sæder og med små vrik på gearstangen tordner jeg og min køremakker gennem landskabet. Ikke at vi kører stærkt – det kunne jeg aldrig drømme om – men potentialet er der, og på en overlegen – men også anti-gti’sk facon – kan du komme op og ned ad bakkerne i femte og sjette gear i en tordende hast. Den her diesel er så momentstærk, at Ford ku have klaret sig med en tretrins gearkasse. Men har seks trin, og de skifter lækkert, præcist og med en passende mekanisk oplevelse.
Dejlig mekanisk
Styretøjet er også dejlig mekanisk. Det er god forbindelse mellem mine håndflader og asfalten – i det mindste føles det sådan – og det er jo en af hemmelighederne bag en bil, som er sjov. Indstyringen er pænt hurtig – og med 185 hk er der ikke risiko for at det hele går op i hjulspind.
En stor styrke ved dieselvarianten er, at den er støjsvag – det er standard-focus’en også – men her er det mere nærværende, fordi sjove biler bare har det med at støje. Jo mere kontakt – des mere støj – mekanisk kontakt giver lyde. Sådan er det. Men Ford har i forbindelse med faceliftet for nylig formået at tilføje både komfort og ekstra præcision – og den er ellers svær og noget som normalt er forbeholdt dyrere biler som BMW 3-serie eller den nye C-klasse.
Ro i kareten
Efter et hurtigt kaffestop, bytter vi os frem til udgaven med 250 hk fra en toliter benzin-motor. En bil, som jeg tidligere – altså før faceliftet – ikke havde det helt store til overs for (selvom jeg udmærket er klar over, at mange af mine kolleger var vilde med den). Det var med Ford Focus ST lidt ligesom Alfa Romeo 147 GTA – man havde en oplevelse af at bilens mange kræfter tog overhånd. Den er stadig vild, men små justeringer gør den mere harmonisk end tidligere. Og lyden er stadig i særklasse – hvis du ikke allerede har hørt hvordan den lyder, skal du lige tjekke tv-indslaget herover.
Eller se hele Topfart-indslaget her:
Imellem testkørslerne bliver jeg ved med at spørge til om den har fået et nyt differentiale, som holder forhjulene i ro – men jeg kan ikke få svar. Enten ved de folk, som er troppet op her i Spanien intet om det, eller også er det noget, som skal forbigås i tavshed. Ved at granske lidt specifikationer, finder jeg ud af at ST’en hverken har spær eller for den sags skyld revo-knuckle-ophænget fra den gamle RS-model. Alligevel er der mere ro på kareten, når jeg fyrer den af i snævre sving. Elektronikken har fået lidt bedre styr på kraftfordelingen (ved gammeldags afbremsning af de spindende hjul), men i hovedsagen er Forden som før, men nu blot i bedre balance.
Sjovere end Golf GTI
Det her er sjovere end Golf GTI men måske ikke helt så effektivt som Golf GTI med performancepakke og spærredifferentiale. (Golfen er dog også ret sjov – sjovere end den 300 hestes Golf R-model).
ST-modellen er en lynende hurtig GTI’er (men forgængeren var faktisk lidt langsommere i praksis end den føromtalte Golf) og jeg tør næsten ikke tænke på, hvor sjov den kommende RS-model bliver. Den får godt nok firehjulstræk, og det plejer bestemt ikke at gøre noget godt for køreglæden, men Ford lover os, at den kommer til at opleves som en tohjulstrækker.
Mine kolleger, som var med på turen til Barcelona, foretrak alle den 250 hestes benzinvariant – jeg er i tvivl.
Vi holdt omkring 7,5 km på literen i benzin-udgaven, og jeg ved, at verden ser anderledes ud, når der går hverdagspraktik i sagerne, og jeg har brug for at komme til Århus på en enkelt optankning. Og dieselen er heldigvis alt andet end kedelig.
Piv-ringe navigation
På plussiden skal med, at ST er femdørs, så du slipper for at skulle lukke ungerne ind og ud gennem din egen dør.
Er der da slet ikke noget mindre pænt at fortælle om den nye Ford Focus ST? Jo, navigationsanlægget er piv-ringe, og noget som du er tvunget til at investere i, hvis du vil have den store 8-tommer-skærm, og det vil du.
Et andet minus er den enorme venderadius. 12 meter fra kantsten til kantsten er i superbil-liga … og det var ikke en kompliment. Men det er desværre en naturlig konsekvens af de mange hestekræfter.
Og sidst men ikke mindst: Et decideret røverkøb er bilen, som i det laveste trim koster 451.000 kr. naturligvis ikke. Som diesel koster den 5.000 mindre og stationcar-udgaven koster 10.000 ekstra. Og at du i sagens natur er så godt som tvunget til at købe den 8 tommers skærm med Fords nye udgave af deres kommunikations-standard kaldet SYNC II – plus førerassistentpakken til 13.500 kr.
Det er ikke hver dag, man ser to baghjul på samme side. (Foto: PR) 
Flying Huntsman er forlænget 1,4 meter. (Foto: PR) 
Interiøret har fået et ordentligt skud læder. (Foto: PR) 
