FRANKFURT (Ekstra Bladet): Efter snart et halvt år på markedet er den nye Mercedes-Benz C-Klasse klar som stationcar i september og dermed fortsætter fornyelsen af stjerne-mærket og ambitionerne om at blive verdens største premium-brand.

Mercedes viderefører de mere skarpslebne designtakter fra deres C-klasse sedan i den nye stationcar, hvor designchef, Gorden Wagener, gennemfører den fornyelse af mærket, som skal gøre Mercedes mere ungdommelig, hvilket også gælder stationcarversionen af den mellemste Mercedes-model, kaldet T. Samtidig slipper man for en væsentlig ulempe.

Som sedan tilbyder C-klassen nemlig lidt kneben hovedhøjde ved bagsædet, men den skønhedsplet er fjernet i stationcarversionen, som koster 41.000 kr. mere i Danmark end sedanversionen.

I den tidligere model var prisspringet blot 30.000 kr., men den nye stationcar har som standard elektrisk åbning af bagklappen, og det kostede tidligere 10.000 kr. ekstra. Priserne starter ved 522.000 for basisversionen, C180 T. De mere vigtige beskatningsmæssige værdier ved erhvervsleasing ligger på 399.000 kr. for en 200 Blue TEC diesel med 136 hk, 440.000 kr. for den 170 hk diesel og 419.000 kr., hvis man vælger 2,0 benzin og 184 hk.

TV – Se testen af Mercedes C-klasse sedan

Konkurrenterne til Mercedes nye stationcar er især BMW 3-serie og Audi A4, og den nye Mercedes rummer 490 liter i bagagerummet med sæderne i brug, svarende til konkurrenterne.

Bagsædet kan splittes op i forholdet 40-20-40 mod tidligere 60-40, alt efter om der er en, to eller tre passagerer på bagsædet.

Samtidig byder modellen, som den første i sin klasse, på mulighed for luftaffjedring med niveauregulering – noget, som kan være en fordel med læs om bord. Bagsæderyglænet kan også lægges ned elektronisk med tryk på en knap, mens bagklappen kan åbnes ved at vifte foden under bagkofangeren og aktivere en sensor.

Under præsentationen kører vi først den nye hybridversion, kaldet C300 BluTEC HYBRID.

Den kombinerer dieselmaskinens 204 hestekræfter og massive moment med en 27 hestes elmotor, og det virker godt, for selve skiftene mellem de forskellige drivmidler sker uden, at man stort set kan mærke det, og med bilen i Eco-program og adaptiv fartpilot, spiller bil, batteri og drivlinje perfekt sammen.

Friløb
Hybridteknikken har friløb i en udvidet version, hvor dieselmaskinen slår fra helt op til 140 km/t., når man løfter foden fra speederen. Det er meget imponerende at se omdrejningstælleren, der lynhurtigt dykker til 0, mens bilen lydløst fortsætter.

Hybriden koster 70.000 kr. mere end en 250 C med samme dieselmaskine, men går op til 26,3 km/l mod 22,2 km/l. Det er ikke nogen forskel, der kan berettige prisspringet, men hvis man vælger hybriden, får man en uhyre støjsvag bil, hvor man ved meget bykørsel ofte kan liste rundt på strøm med dieselmotoren slukket.

I komfortens tjeneste
En anden nyhed er den adaptive fartpilot, Distronic Plus, der nu er så fintfølende, at C-klassen ubesværet følger bilen foran også ved 90 graders sving i kryds, og på motorvej er den lynhurtigt til at opdage, at bilen foran er trukket ind i højre spor, og der dermed er fri bane. Her mærker man, at Mercedes efterhånden har haft den slags udstyr i mange år, hvorfor teknikken er blevet forbedret markant fra generation til generation.

Efter et par timer i hybriden skifter vi til mindste benzinmotor og automatgear og må lidt overraskende sande, at de 156 hestekræfter faktisk rækker fint til bilen.

Selvfølgelig kan man sagtens bruge flere kræfter på motorvej i Tyskland, men motoren snerrer sundt, når man presser den på autobahn, og sympatisk for Mercedes-mærket, så kan selv de mindste motorer fås med alt det avancerede udstyr. Du bestemmer, om din C-klasse skal have lille motor og masser af luksusudstyr – i øvrigt en fornuftig disposition i en verden, hvor vi holder mere og mere i kø, og hvor meget kørsel handler om at slappe af og klare telefonsamtaler eller lytte til podcast.

Interiøret oser af flotte materialer og formgivningen er ren spitzenklasse. Alt udstyr kan leveres også til den mindste motor.
 

Med C-klassen er internettet også for alvor rykket ind i Mercedes-bilerne.

Stationcaren er først med “Mercedes Connect Me”, som via din telefon giver mulighed for at tjekke brændstof eller tænde for varmen mm. Det er også muligt at kontrollere, om dørene er låst og med en udbygning af Connect Me kan man på telefon direkte se, hvor man har parkeret bilen. Alle funktioner i systemet ventes først at være klar sidst på året i Danmark.

Alt i sikkerhedsudstyr kan leveres til bilen, men som standard kan bilen ikke bremse selv, det kræver en sikkerhedspakke, men man bliver trods alt i selv den mest skrabede udgave advaret om, at man er på vej til at støde ind i noget.

Mercedes har ingen planer lige nu om 6-cylindrede dieselmotorer til C-klassen, men inden længe kommer en opladningshybrid, der kan kører omkring 50 km på ren strøm.

Netop som det er blevet moderne at benytte ordet plus foran alt, der er større og bedre vælger VW at droppe efternavnet Plus til den buttede og forhøjede udgave af VW Golf. Tidligere hed den oppustede Golf Golf Plus, men i dag hedder den Golf Sportsvan.

I Danmark har Toyota hidtil haft hævd på det efternavn – Toyota Sportsvan er for mange danskere synonymt med en praktisk gulpladebil til sælgeren.

Det uheldige navnesammentræf til trods er VW Sportsvan ikke en gulpladebil, men en moderne MPV bygget på samme tekniske basis som VW Golf. Golf Sportsvan skal ikke forveksles med VW Touran, som for VW er den ægte MPV med op til syv sæder og masser af typiske MPV-løsninger i indretningen.Det med at sætte biler i bås er i højere grad noget som vi journalister har behov for end ham eller hende der køber bilen og som udelukkende har behov for at vide, at det her er en praktisk VW, som er større end Golf og mindre end Touran.

TV: Golfklassens sjoveste bil:
 

Den nærmeste konkurrent til VW Sportsvan er en Ford C-max – altså den lille C-max uden skydedøre og fem siddepladser.

VW Sportsvan er ligesom sine søskende bygget på MQB-platformen, som også Golf og Golf Variant er står på, og mens Sportsvan er 8,3 cm længere end den almindelige femdørs Golf, er den 22,5 cm kortere end Golf Variant. Til gengæld er den hele 158 cm høj.

Sportsvan er et godt bud til børnefamilien, men ligesom med Golf Plus vil VW helt sikkert også finde vej til ældre par som kan lide at den er nem at stige ind i.

TV: vellykket Peugeot

Du er aldrig i tvivl om, at bilen er en VW – heller ikke bag rattet, hvor du selv med lukkede øjne kan lugte og mærke, at det her er en forvokset udgave af VW Golf. Den er lidt mere stringent i linierne – lidt mere moderne at se på end den almindelige Golf, og bag rattet sidder du højt og næsten som i Touran.

TV: Endelig en ny Mondeo

Bagsædet er ret fleksibelt, som du kan se i TV-indslaget – siddebænken har tre pladser, to gode yderpladser og en dårligere plads i midten. Ryglænet kan justeres i hældningen og sæderne kan køres frem og tilbage, så du kan vælge mellem god plads i bagsædet og bagagerummet.

Sportsvan koster fra knap 263.000 kr., men prisen ryger hurtigt i vejret. Med en 125 hestes benzinmotor i, ryger prisen op på 325.000 kr. Dermed er Sportsvan ca. 34.000 kr. dyrere end den femdørs Golf og 19.000 kr. dyrere end Golf stationcar.

Det kan være farligt at sætte sig bag rattet i en nyere Opel af modellerne Adam og Corsa.

Det oplyser bilgiganten, der efter eget udsagn har solgt og leveret 8000 biler, hvor en komponent i styretøjet ikke opfylder specifikationerne og derfor potentielt kan være farlige.

Opel fraråder derfor ejerne af Adam- og Corsa-biler leveret siden maj 2014 til at køre i bilerne, før de er blevet tjekket.

– Da Opel altid sætter sine kunder først, og eftersom dette forhold handler om sikkerhed, tager firmaet øjeblikkelig handling, skriver Opel på sin hjemmeside.

– Opel tager kontakt til kunder via adskillige kanaler. Hvis deres bil er berørt, vil kunden også direkte blive kontaktet af Opel, lyder det videre.

I Danmark er der leveret 1042 af de pågældende biler med produktion fra maj, skriver Jyllands-Posten, der har talt med Opel Danmarks pressechef, Erik Morsing.

Han fortæller til avisen, at cirka 100 af bilerne solgt i Danmark ventes at have fejlen.

Opel har opdaget fejlen under en rutinemæssig kvalitetskontrol, men oplyser, at man ikke er bekendt med, at der er sket ulykker relateret hertil.

På Opel Danmarks hjemmeside, opel.dk, er der en udførlig vejledning i, hvordan man finder ud af, om ens bil er berørt.

De biler, vi køber i dag, går i snit 35 procent længere på literen end bilerne, vi købte i 2007.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som i går udgav den årlige rapport med den lidet mundrette titel “Energieffektiviteten for nyregistrerede biler”.

I rapporten, som er baseret på de normerede forbrugstal på de indregisterede biler  kan du læse, at bilerne, som vi har købt det første halvår i år går 21,9 km på literen i snit mod 16,2 km på literen i første halvdel af 2007.

– Men det er vigtig at understrege, at det ikke er bilparken, men de nye biler, vi taler om her. Bilparken har vi ikke regnet på, forklarer Fuldmægtig Søren Dalbro fra Danmarks Statistik til Ekstra Bladet.

Mere effektive biler
Forklaringen på at vores nye biler kører så langt på literen er, forklarer Søren Dalbro, at bilerne er blevet markant mindre – men ikke bare det – de er nemlig også mere effektive pr. kg køretøj. Det første handler om hvordan vi køber bil, det andet – effektiviteten pr. kg bil – handler om at bilernes motorer, dæk, luftmodstand osv. er forbedret med henblik på at køre langt på literen.

Mikrobilerne har toppet
Fremgangen for de mindre, billigere, lettere og mere energieffektive biler i perioden er blandt andet et resultat af højere brændstofpriser, og at merprisen i forhold til en brugt bil er blevet mindre. Alligevel har de små og mindre biler haft faldende markedsandele siden begyndelsen af 2013, hvilket har medført, at forbedringen i energieffektiviteten er fladet ud siden sidste år, forklarer Søren Dalbro.

– Du kan se at den røde kurve flader ud i 2013, siger han.

– En sjov ting er desuden, at vi kan se, at de mange små biler ikke er købt på bekostning af de brugte biler. De er altså ikke købt i stedet for en brugt bil, men som bil nummer to. At kurven flader ud kan skyldes et par forhold: at markedet for de små biler mættet og at der er en tendens til at vi køber større biler igen.

Ifølge bilteknisk redaktør hos Forenede Danske Motorejere (FDM), Søren W. Rasmussen, kører bilerne – store som små – en del længere på literen end for nogle år siden.

VW Polo: 22,5 på literen
FDM tester altid hverdagsforbrug på deres testbiler, og selvom det aldrig bliver videnskab, fortæller testresultaterne alligevel end del om udviklingen henimod lavere forbrug:

– Vi har f.eks. testet en Polo 1,2 TSI til at køre 22,5 km pr. liter her i år, hvor en tilsvarende bil med en 1,6-motor i 2007 kørte 16 km pr. liter. Det samme gør sig gældende for dieselbiler, forklarer Søren W. Rasmussen.

Til gengæld bliver det sværere at opnå de opgivne forbrugstal:

– Jo længere en bil går på literen ifølge fabriksoplysninger, desto sværere er det at opnå i praksis, forklarer Søren W. Rasmussen.