Ved siden af dig kører en Ford Mondeo, som ser mistænkelig ud. Der er intet anhængertræk, den kører på benzin og du kan ikke lige se om dimsen i forruden er et fartkamera … måske er det en politibil i civil, tænker du.

Men nu har en gruppe, som kalder sig frihedsaktivisten, programmeret en applikation til android-telefoner, som kan afgøre om bilen er en politibil eller ej.

App’en tjekpanser skal blot have et registreringsnummer for at afgøre om bilen er en politibil. Og det virker, kan jeg konstatere.

App’en tjekpanser afslører den civile politibil. Foto: Anders Berner
 

Forleden tog jeg et billede af en sort VW Passat, som holdt parkeret på Bagsværdvej, Ring 4 mellem lyngby og Ballerup. Politibetjentene havde forladt bilen for at tage opstilling bag et støjhegn, så de i ro og mag kunne måle fart på forbipasserende biler. Et hurtigt tjek af nummeret på bilen og app’en.

App’en er udviklet af Frihedsaktivisten, som fortæller, at den er udviklet på rekordtid.

– Det tog vel 10 timer fra ideen tog form til den første gang slamkode var online på Google Play, fortæller Peter Hansen fra Frihedsaktivisten.

Se også: Fotovogne på gule plader

Peter fortæller at app’en ikke kommer til iOS, fordi det er for dyrt, men at han er ved at udvikle en webudgave. Han har lavet den, fordi han grundlæggende mener, at vi som borgere skal lade politiet vide, at vi holder øje med dem.

– Årsagen til at appen er lavet, er til dels, at det kan lade sig gøre, men også fordi, at jeg set i lyset af den seneste tids ulovlige penisbeluringer, totalkontroller og så videre, mener, at TjekPanser har sin berretigelse.

Frihedsaktivisten.dk er drevet af tidligere politibetjent Lars Kragh Andersen, og siden beskæftiger sig med kampen for de klassiske liberale frihedsrettigheder: retten til liv, frihed og retmæssigt erhvervet ejendom.

Du kan finde app’en på Google Play.

Frihedsaktivistens facebookside

Sådan ser app’en ud live: 

Indtast en nummerplade og find ud af om den er ejet af etaten. Skærmgrab
 

Der lød et ramaskrig fra bilister og politikere i Danmark, Østrig og Holland, da den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, i juli præsenterede sit forslag til en vejskat i EU’s største land.

Den konservative CSU-politiker Dobrindt lagde nemlig op til at indføre afgiften på i gennemsnit 800 kroner om året over hele det tyske vejnet, ikke kun på Autobahn. Og tyske bilister skulle via en modregning i vægtafgiften slippe for at betale.

Planerne stødte også på hård intern modstand hos Dobrindts regeringspartnere i søsterpartiet CDU og det socialdemokratiske SPD, der blandt andet frygtede, at forslaget var i strid med EU-retten og ville gå ud over grænsetrafikken til og fra eksempelvis Holland.

Men nu bøjer Dobrindt sig delvist for kritikken af det, der var det bayerske CSU’s vigtigste valgløfte op til sidste års forbundsdagsvalg.

Når det endelige lovudkast bliver fremlagt i oktober, er landevejene pillet ud: Bilister skal fra 2016 kun betale for at køre på de tyske motorveje og motortrafikveje, de såkaldte Bundesstrassen.

– På den måde bliver der taget hensyn til grænseregionerne, siger en talsmand for det tyske transportministerium til nyhedsbureauet dpa.

Dermed bekræfter han oplysninger fra CSU’s formand, Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer, som tidligere søndag fortalte avisen Bild am Sonntag, at lovforslaget bliver ændret, og at det sker efter aftale med finansminister Wolfgang Schäuble.

– Lovforslaget kommer til at imødekomme alle betænkeligheder, også dem fra grænseregionerne, på tilfredsstillende vis. Striden er bilagt, vejskatten bliver en realitet. Jeg er tilfreds, siger Seehofer, som ellers har beskyldt Schäuble for at sabotere vejskatten.

Store CDU-partiforeninger som i Schäubles hjemlige delstat Baden-Württemberg, Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz har raset over vejskatten, som, de frygter, vil koste turismen og erhvervslivet i grænseområderne dyrt. Grænsetrafikken foregår primært på landeveje.

Dobrindt har blandt andet forsvaret sig med, at udenlandske bilister årligt står for 170 millioner køreture på de tyske veje.

/ritzau/dpa

Hvor meget koster en afgiftfri Tesla elbil i tabte afgifter? En million kroner, lyder svaret fra De Danske Bilimportører i en artikel fra forleden.

Og det er netop dét tal, som er blevet centralt i en sag mellem den danske Tesla-importør, De Danske Bilimportører og Forenede Danske Motorejere, FDM.

I en artikel i Metro Express i sidste uge udtaler chefen for FDMs økonomisk- politiske sekretariat, Torben Lund Kudsk:

– Der er noget helt galt med bil-afgiftssystemet, når velhavende danskere får millionstøtte til at købe luksus el-biler, og når miljø- og CO2-effekten samtidig er tæt på ikke-eksisterende.

Hermed blåstempler FDM tilsyneladende tallene fra De Danske Bilimportører, som hvor det fremgår, at staten går glip af omkring en million kroner for hver gang de rige nordsjællændere køber en Tesla S.

Desuden giver artiklen det indtryk, at købet af 140 styk Tesla i 2013 kostede statskassen 127 mio. kroner i tabte registreringsafgifter.

Spekulationer
Faktum er dog, forklarer  informationschefen for Tesla Esben Pedersen Ekstra Bladet,  at en elbil er sat til at koste 130.000 kr. i afgiftstab.

– Derfor er det manipulation af værste skuffe, hvis man udnytter sin position som vagthund til at påvirke andre til at drage forkerte konklusioner. Danske bilimportører lyver, når de i MetroXpress hævder, at statskassen går glip af et millionbeløb, for hver Model S der indregistreres.

Der eksisterer ikke officielle metoder til at beregne registreringsafgift på elbiler, forklarer informationschefen til Ekstra Bladet.

– Det er ren spekulation og faktuelt forkert, siger Esben Pedersen, der ikke mener, at elbiler koster samfundet penge, fordi der jo som bekendt betales moms på elbiler som på alle andre varer.

Idiotisk
Desuden er forudsætningen helt helt gal: Man kan jo ikke antage, at ham, der køber en Tesla til 800.000 ville have givet 1,8 million kroner for den, hvis der havde været afgifter på. Det er jo idiotisk at tro, mener Esben Pedersen og forklarer at en elbil er sat til at koste 130.000 kr. i afgiftstab.

Afgiftsfritagelsen er finansieret med omkring 650 millioner kroner, som opkræves fra dieselbilisterene i ekstra udligningsafgift.

FDM mener dog ikke, at det er utænkeligt, at køberne kunne have købt Tesla’en, hvis prisen havde været en million kroner højere. Ekstra Bladet spørger FDMs Afdelingschef for Økonomisk Politisk Sekretariat, Torben Lund Kudsk om man kan forestille sig, at de  de velhavende danskere ville ha købt Teslaen, hvis der var fuld afgift på?

– Det kan man ikke vide, men ser man på landene omkring os, hvor der ikke er bilafgifter på niveau med de danske, så er bilparken en anden.

Nok ikke sandsynligt …
Hos De danske bilimportører, som netop er organisationen, som er tryllet million-tallene frem i regnearket, tvivler selv manden med lommeregneren Tejs Laustsen Jensen, chefkonsulent i De Danske Bilimportører, at Teslaen kunne sælges, hvis den kostede en million kroner ekstra. Sådan lyder det i hvert fald fra Tejs Laustsen Jensen, da jeg taler med ham i telefonen.

I en mail til Ekstra Bladet er svaret lidt mere vigende, men forklarer præcist hvad tallene i regneeksemplerne gør godt for:

– Beregningerne vi talte om viser, hvad de pågældende elbiler (Tesla S) ville skulle betale i registreringsafgift hvis ikke de var afgiftsfritaget. Det er altså den afgiftsrabat, der gives på bilerne.

Opspind
Hos Tesla mener Esben Pedersen at virkelighedens regnestykke er langt mere kompliceret end den sensationsvinkling påstanden lægger op til, idet der er både helbredsmæssige og klimamæssige mellemregninger.

– Det er derfor politisk vedtaget, at en elbil koster samfundet et afgiftsprovenu på 130.000 kr. Dette er et faktum, som selv FDM logik ikke kan rykke ved. 184 elbiler koster ifølge forliget således samfundet 24 millioner kr. At påstå andet er usandt, og at bøje tallene for at understøtte egen agenda er uredeligt.

Citat uden sammenhæng
Hos FDM er det Torben Lund Kudsk, der føler sig snigløbet af journalisten på Metro Express. Da jeg ringer til Torben Lund Kudsk får jeg at vide, at det citaterne er bragt udenfor en sammenhæng.

– Det var ikke lige det jeg talte med manden om, skal vi ikke bare sige det sådan? Jeg er ikke citeret for noget, jeg ikke har sagt, men det er bragt udenfor en sammenhæng, forklarer Torben Kudsk i telefonen.

Går der ikke lidt misundelses-retorik i sagerne? I artiklen fremstår budskabet som om, at FDM ønsker afgifter på Tesla?

– Vi har intet imod Teslaen, men vi bruger den som et eksempel på en afgiftpolitik, som trænger til et paragraf 77-eftersyn.

... men jeg læser artiklen som om at I beder politikerne om at lægge afgifter på Teslaen?

– Nej, slet, slet ikke. Det er også derfor jeg er lidt irriteret over den artikel, for det er slet ikke det, vi gør. Vi er ude at spørge om der ikke var en ide i at lave et lidt mere folkeligt gennembrud, så vi også fik nogle VW E-Up eller nogle Nissan Leaf ud at køre? For dér er incitatmentet til at købe ikke særligt stort, fordi elbilerne koster det samme som den tilsvarende benzinbil.

Skel til vores naboer
Torben Lund Kudsk mener, at man skæve til Sverige eller Norge – og give et miljøbil-tilskud.

– For Tesla-køberne ville det være en endnu bedre forretning, og for VW E-Up’erne ville der være flere mennesker der tænkte: Sådan en må jeg have! Folk vil gerne købe elbiler, hvis incitamentet er til stede.

Tallene lyder næsten for vilde, til at det kan være sandt; fire elmotorer med hver især 227 hk og hold fast – 2.900 Nm per hjul. Det lyder næsten åndssvagt. Accelerationstiden fra 0 til 100 km/t er opgivet til at være 2,8 sekunder, mens topfarten er drømmende 380 km/t.

Se også: Tværs over Amerika med bacon i tanken
 

Men lige så interessant er bilens rækkevidde opgivet til at være mellem 400 og 600 km. Og så bliver strømmen dannet fra saltvand. Det fortæller det tyske firma Nanoflowcell i hvert fald. De har bygget bilen Quant e-sportlimousine, som netop har er blevet homologeret og godkendt til at blive testet på offentlige veje.

Den lille kemi-professor
Er du ikke stærk til kemi, så tag en dyb indånding eller spring videre til næste afsnit. Energi til bilen bliver skabt i det, firmaet selv kalder deres Nanoflowcell. Disse flowceller kombinerer aspekter fra elektrokemiske akkumulator-celler med en brændselscelle. Her opbevares flydende elektrolytter i to tanke og cirkuleres gennem denne flowcelle. I hjertet af systemet er en membran, som adskiller de to elektrolytiske væsker, men giver dog mulighed for at en elektrisk ladning kan passere gennem membranen og dermed producere strøm til de elektriske motorer.


Bilen har indbygget to 200 liters tanke, som kan påfyldes fra hver side. (Foto: Nanoflowcell)

I dette tilfælde er den elektrolytiske væske blot saltvand, og det betyder, at når bilen er kørt ‘tom’, kan den bare tankes op, som vi er vant til, men selvfølgelig med saltvand.

Se også: Næste Golf bliver ultra-grøn
 

Om Nanoflowcell og Quant e-sportlimousine er for god til at være sand, vil tiden vise. Indtil videre har de fået deres godkendelse til at teste på offentlig vej og indgået et samarbejde med Bosch om udviklingen af bilens elektroniske komponenter. Er du tosset med teknik, kan du læse mere her.