Man skulle tro, at det var de dyre biler som Mercedes og Audi var dem, som biltyven oftest gik efter. Når man nu rapser en bil, kan man jo lige så godt vælge de dyre af dem.
Det lyder logisk, men i praksis går tyvene efter de biler, som der er flest af på markedet, fortæller Arne Knippel, der er kontorchef i Forsikring og Pension.
– Det handler i høj grad om hvilke biler der er flest af på gaden, lyder forklaringen.
Se også: Wanted: 15.000 i dusør
Desuden er de dyre biler ofte udstyret med sporingsudstyr via GPS eller SIM-kort – som gør det meget vanskeligt for tyven at slippe bort med bilen i ubemærkethed. Typisk er en såkaldt tracker et forsikringskrav, når bilen bliver dyr nok.
De hyppigst stjålne bilmærke i første halvår 2014 er:
VW med 406 styks, Toyota med 185 biler, Peugeot med 134, Mercedes med 116 stjålne biler, Opel med 99 biler og Citroën med 97. Audi kommer på syvendepladsen med 85 tyverier, og lige efter dukker BMW op med 76 biler. Lige efter BMW kommer Mazda med 70 stjålne biler i første halvår af 2014.
Biler i krigszoner
Ifølge Arne Knippel er biltyverierne på vesteuropæisk plan ret stabilt omkring 700-800.000 biler om året. I starten af 90’erne var der nærmere to millioner biltyverier om året i Vesteuropa. Hele tyveribølgen tog for alvor fart i begyndelsen af 90’erne efter Berlinmurens fald, hvor tyvebander væltede ind østfra. Sidenhen flyttede trafikken sig mod Balkan og Jugoslavien, fortæller Arne Knippel.
Alt med hjul på – og penge i
Dengang var det de fine biler, man gik efter – gode solide, tyske mærker. Det blev vanskeligere efter indførsel af startspærresystemer på personbilerne i 1996-1996 og herefter gik tyvene efter store varevogne – ala mercedes sprinter, VW Transporter. En ny trend er entreprenørmaskiner.
– Tyvene er ligeglade – bare der er er penge i det. Vandet flyder derhen hvor hullet er – og når bilerne er blevet sværere at stjæle, finder man på noget andet, lyder forklaringen.
Tyvene – de organiserede af dem – fragter typisk bilerne til lande med politisk uro, kaos eller krig – i 90’erne var det Balkan og Jugoslavien.
– I uroplagede lande eller områder kan man få lov at køre den tyvstjålne bil med de originale nummerplader på uden at blive antastet af politiet – simpelthen fordi politiet har for travlt med alt muligt andet og biltyverier er småting i det samlede regnskab.
Arne Knippel regner derfor med, at Ukraine er et godt sted netop nu for afsætning af stjålne biler – fordi der er uro og krig i området.
Dygtige tyve
Og tyvene er efterhånden blevet så dygtige, at opklaringsprocenterne især for dyre biler er små. De store biler bliver lastet op på lukkede lastbiler og bliver aldrig set igen. Det samme gør sig gældende ved forsikringssvindel – hvor det jo selvsagt er formålet, at bilen aldrig skal genfindes, forklarer Arne Knippel.
Hvordan bliver bilerne stjålet? – typisk – og dvs. i 80 procent af tyverierne – har tyven neglet nøglen til bilen i en taske, gennem et køkkenvindue eller lignende, forklarer Arne Knippel.
.jpg)
