Årets danske sommer har været præget af flere lange perioder med strålende solskin og høje temperaturer, hvorefter det – som regel i slutningen af en weekend – er blevet afbrudt af stedvis voldsomt vejr med torden og massive vandmængder.
Ifølge DMI adskiller det voldsomme vejr sig da også meget fra normalen, hvor vi ofte oplever længere perioder med regnvåde dage og relativt lave temperaturer.
– Danmark ligger i vestenvindsbæltet, og vores normale vejr er præget af de lavtryk, som kommer ude fra atlanten og giver os ustadigt vejr, siger John Cappelen, klimatolog ved DMI, til Ekstra Bladet.
Det usædvanlige i år består derfor i, at der i lang tid har ligget et højtryk nær Danmark.
– Hvis man skal sige det lidt populært, så har vi en stabil sommer i Danmark, når vi har et højtryk, der holder den normale lavtryksaktivitet på afstand, siger han.
– Højtrykket sørger så for, at vi får pumpet tør varm luft op over os fra østlige og sydøstlige kanter. Her har luften bevæget sig meget langt over land og har samlet meget varme op, inden den rammer Danmark. Og det er så det, der er sket i en længere periode i år, forklarer han.
Regn i store portioner
Selvom der har været meget få regnvejrsdage i juli, er der hver gang kommet store mængder på én gang. Det har betydet, at der nogle steder på kort tid er faldet, hvad der svarer til en hel måneds regn.
– Der har været flere af sådan nogle episoder, senest her i weekenden, hvor vi har fået noget ustabil luft ind over Danmark, og det har dannet grundlag for opbyggelsen af store bygeskyer, som kan give det her kraftige regn og lyn og torden. Og det kan faktisk også give skypumper, som har været observeret indimellem.
Se også: Trods voldsomt uvejr: Rolig nat for Falck
Grunden til, at hver varme periode bliver afsluttet så voldsomt, skyldes ifølge John Cappelen den store mængde energi, der befinder sig i den varme luft.
– Når der er så meget energi, er der også meget energi til at lave de store bygeskyer, der kan danne torden. Så torden er mest et sommerfænomen på grund af den store varme, der er i luften, og dermed også mere energi, siger John Cappelen.
Torden dannes på flere måder
Når de store energimængder er ophobet, kan tordenvejret blive dannet på flere forskellige måder.
– Det kan enten dannes i en ustabil atmosfære, hvor skyen får lov til at vokse, men den kan også dannes på en front mellem kold og varm luft, altså for eksempel en koldfront, hvor kold luft fortrænger varm luft, fordi koldere luft er tungere. Og så bliver den varme luft sendt op i vejret, hvorefter luftmassen bliver ustabil, og de store bygeskyer kan så dannes på fronten, lyder det fra klimatologen.
Se også: Varmerekord og massive skybrud: Bornholmerne smeltede
Ifølge DMI’s månedsprognose for juli ser det ud til, at perioderne med varmt og stabilt vejr vil fortsætte ind i august, hvor temperaturerne måske bliver knap så høje, men hvor det fortsat vil være et højtryk, der dominerer vejret med få afbrydelser af frontpassager.
Dermed undgår vi umiddelbart det klassiske sommervejr, der er domineret af meget regn.
– Så snart vi får lukket op for lavtrykkene, så har vi et andet vejr. Så kommer det mere fra de sydvestlige kanter med frontpassager, og så har vi det ustadige vejr med frontregn, som ikke er så kraftige byger, som vi har set, men mere vedvarende regn over længere tid, som falder mere blidt. Og det har vi ikke haft meget af, må man sige, lyder det fra John Cappelen.
