Midt i al sorgen og de omfattende ødelæggelser i den palæstinensiske by Gaza, så verden et glimt af håb, efter at et lille barn kom til verden fredag 25., på trods af at hendes mor var blevet dræbt af en vildfaren granat.

Se også: Mor dræbt i Gaza: Ufødt barn reddet af lægerne

Pigen, der fik navnet Shayma Shiekh al-Eid, blev i internationale medier kendt som ‘mirakelbabyen’, fordi hun overlevede under så svære omstændigheder.

Men nu har miraklet desværre fået en ende.

Se også: Myndigheder: Dødstal i Gaza passerer 1500

Torsdag måtte lægerne nemlig opgive at redde den seks dage gamle Shaymas liv. Hun havde siden sin fødsel havde fået ilt ved hjælp af en respirator, fordi hun i tiden mellem moderens død og lægernes indgriben ikke havde fået nok ilt.

– Manglen på ilt førte til en uventet kvælning hos babyen, hvilket gjorde at hun blev hjernedød, fortæller lægen Abdel Karem al-Bawab, der er leder af barselsafdelingen på Nasser-hospitalet i Gaza, til nyhedsbureauet AFP.

Måtte genoplive pigen manuelt
Og babyens død skyldes ikke alene komplikationerne efter den dramatiske fødsel.

– De vedvarende strømafbrydelser spillede en rolle, fordi iltapparaterne ikke virkede ordentligt, og vi var nødt til at genoplive hende flere gange manuelt, siger lægen.

Se også: FAKTA: Nedslag i konflikten i Mellemøsten

Lægerne havde tidligere på ugen ellers meldt ud, at den lille pige var i bedring, men at hun måtte ligge i respirator i tre uger for at komme sig helt. Det kunne dog altså ikke lade sig gøre på grund af de strømafbrud, som indbyggere i Gaza lever med dagligt.

Over 1.500 palæstinensere har i alt mistet livet i den indeværende konflikt mellem Israel og terrorgruppen Hamas. De stridende parter havde egentlig indgået en 72 timers våbenhvile, men den nåede kun at vare tre timer, før den blev brudt. Begge sider beskylder modparten for at have skudt først.

Se også: Hamas: Israel har brudt våbenhvilen

Se også: Israel efter brudt våbenhvile: Vi genoptager offensiven

Aftenens Superliga-kamp mellem Silkeborg og SønderjyskE var længe uden højdepunkt, men uden for banen indtraf en pudsig episode.

Silkeborg sparkede bolden langt ud over sidelinien, og en af hjemmeholdets bolddrenge gjorde sit godt job ved sidelinien og var hurtigt henne med en ny bold til SønderjyskEs spiller, der hurtigt kunne sætte spillet i gang igen.

Det var Silkeborg-træner Jesper Sørensen imidlertid ikke helt glad for, hvilket han råbte til den stakkels bolddreng, der blot udførte sit arbejde.

Efterfølgende var altid sympatiske Jesper Sørensen dog ikke bleg for at give bolddrengen en undskyldning, og han tog også fat i drengen i pausen for igen at sige undskyld. Også i tv-studiet efterfølgende erkendte Sørensen sin fejl og sagde undskyld til drengen.

Silkeborg tabte kampen med 0-2 og har efter tre kampe stadig kun det ene point fra åbningskampen mod FC København.

Superligaen

2 timer siden


Se også:
TV: Se vraget mand blive SønderjyskEs helt

Se også: SønderjyskE joker: Vi er klart og lysende tophold

Hendes on/off-kæreste Justin Bieber var onsdag oppe at slås med ‘Pirates of the Caribbean’-stjernen Orlando Bloom på den spanske ferieø Ibiza – angiveligt med Blooms ekskone, Miranda Kerr, som omdrejningspunktet i striden mellem de to kendisser.

Intl. kendte

15 timer siden


Se også:
Orlando Bloom: Slog ud flere gange efter Bieber

Om det var Selena Gomez’ måde at sige ‘kys min røv’ til hele situationen, vides ikke, men den 22-årige sanger og skuespiller valgte i hvert fald at gå ud i et knapt så tækkeligt outfit, da hun torsdag var på vej til et møde i Los Angeles, Californien.

Når enden er god…(Foto: All Over Press).

Meget korte shorts
Med slidte shorts, der nærmest kun dækkede halvdelen af numsen, viste Selena Gomez i hvert fald, at appelsinhud ikke er noget, hun døjer med.

Ifølge Daily Mail fortæller folk tæt på Gomez, at hun ikke har noget med uenighederne mellem Bloom og Bieber at gøre.

Intl. kendte

i går


Se også:
Efter slåskamp: Bieber gør grin med Orlando Bloom

Der har ellers gået rygter om, at striden mellem Orlando Bloom og Justin Bieber begyndte, efter der i foråret dukkede billeder op af Gomez og Bloom sammen.

På billederne sad de to og røg en cigaret ved siden af hinanden.

– Du er aldrig for god til at spille i Arsenal, og det ved Steven Gerrard godt.

Sådan svarede Arsenal-manager Arsène Wenger, da han på et pressemøde fredag blev bedt om at kommentere på Liverpool-anfører Steven Gerrards friske udsagn.

Premier League

i går


Se også:
TV: Liverpool slår City uden Daniel Agger

Gerrard havde sagt, at han havde rådet Luis Suarez til ikke at skifte til Arsenal, da han mente, at den daværende Liverpool-angriber var for god til Arsenal.

Wenger udtrykker dog forståelse for udtalelsen, samtidig med at han sender en stikpille til Gerrard.

– Jeg forstår fuldt ud, at han bad Suarez om at blive, fordi han ønskede at spille sammen med ham og have en chance for at vinde Premier League.

– Men det kom ikke til at ske. Suarez smuttede alligevel, siger Wenger med hentydning til Suarez’ skifte til FC Barcelona.

Blandt andet i kraft af Suarez’ 31 ligascoringer sluttede Liverpool foran Arsenal i tabellen i sidste sæson. Det var første gang i fem sæsoner, det skete.

Den nye Premier League-sæson skydes i gang 16. august.

Se også: Brøndby-rigmand udelukker Agger: Ren utopi

Se også: Arsenal vil hente sydamerikansk vidunder

VIL LEGE SAGSBEHANDLERE: Man ved ikke, om man skal grine eller græde: Venstre og Dansk Folkeparti planlægger, at politikerne fremover skal kunne ophæve lovgivningen i enkeltsager på udlændingeområdet og lave deres egen vupti-sagsbehandling i Folketinget.

Tilsyneladende først og fremmest hver gang, der popper endnu en tragedie op i pressen. Så vil de med et politisk snuptag i Folketinget gå ind og agere frelsende engle med dertil hørende hyldest for handlekraft og menneskelighed. De tænker f.eks. på den syvårige pige Im Nielsen, der helt urimeligt blev smidt ud af landet med sin thailandske mor. Eller super-studinen fra Køge, Songúl Yüksel, der skulle deporteres til sin mor i Tyrkiet imod sin vilje.

Guderne skal vide, at udlændingelovgivningen er skyld i mange hårrejsende afgørelser – den er et kludetæppe af klamp, som de nu vil bygge ovenpå – oven i købet med et brud på det grundlovsfæstede skel mellem lovgivende og udøvende magt. Svaret på de smadrede menneskeskæbner er ikke, at så må politikerne hellere blande sig i, hvornår loven skal gælde, og hvornår den ikke skal gælde. Svaret må være at have en lovgivning, der virker efter hensigten uden for mange gråzoner. Og nogle politikere, der ved, hvad de beslutter, og står ved det.

En Venstre-ordfører, Jan E. Jørgensen, begrunder ønsket med, at det ’handler om at ansvarliggøre folketingsmedlemmerne’.

Ansvarliggøre? Folketinget har ansvaret for lovgivningen. Hvad med om de tog det mere alvorligt? Der bliver jævnligt klaget over, at lovarbejdet jaskes igennem.

Og når der så følger vilde urimeligheder i kølvandet, siger de, at det var skam ikke meningen, selv om de pustede sig op som klippefaste, da loven blev lavet. Dansk Folkeparti er naturligvis ellevilde ved tanken om at få grabberne ned i menneskeskæbner og regner med, at politikerne må i aktion i en håndfuld sager om året … Gang det med ti, DF! Hvis først folk finder ud af, at de kan påvirke lovgivningen med deres personlige historie, vil politikerne da for alvor blive bestormet af de, der har kræfterne til det.

Endnu kan man ikke sige, at Argentina er gået bankerot – også selvom handelsorganisationen ISDA har afgjort, at landet er gået konkurs.

Men situationen er “speget”, siger seniorstrateg i Jyske Bank, Ib Fredslund Madsen.

– Det er ikke sådan, at der ikke er nogen penge i Argentina, men det er klart, at de er voldsomt pressede, siger han.

Selvom ratingbureauer og ISDA, International Swaps & Derivatives Association, fredag har afgjort, at Argentina er gået konkurs, nægter den argentinske regering, at landet er bankerot.

Argentina er blevet erklæret konkurs, fordi landets kreditorer ikke har fået betalt de renter, de har krav på.

Årsagen til krisen går tilbage til 2002, hvor Argentina gik statsbankerot. Størstedelen af landets investorer gik dengang med til at lægge gælden om. Men en lille gruppe, der består af nogle amerikanske hedgefonde, vil have fulde betaling.

Det nægter Argentina at gå med til, og landet har derfor kun fundet penge til at betale de investorer, som har omlagt gælden. En praksis, som den amerikanske højesteret har dømt ulovlig.

Derfor er pengene til kreditorerne strandet i en amerikansk bank, som frygter et sagsanlæg, hvis de fordeler dem videre, og det betyder, at investorerne ikke har fået deres penge inden deadline, som var torsdag morgen klokken seks.

– Argentina befinder sig i et ingenmandsland, siger Ib Fredslund Madsen.

– Dets regering kan åbenbart ikke forhandle mere med de her hedgefonde, og dets økonomi kommer til at reagere negativ med højere renter, inflation og arbejdsløshed, siger han.

En mulig løsning kunne, ifølge seniorstrategen, være, at en række investorer vil kunne se en god forretning i at købe hedgefondenes statsobligationer.

– Jeg ved, at der har været møder, og jeg tror også, man er nået et stykke af vejen, så jeg tror godt, at det kan blive en løsning, siger han.

Efter knap en måned hvor Israel har bombarderet mål i det tæt befolkede Gaza, og Hamas har skudt raketter ind over Israel, har danskerne mest sympati med palæstinenserne.

Det viser en måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV2, skriver Politiken lørdag.

– Målingen viser, at krigen i danskernes øjne har skadet Israels omdømme mest, siger professor i statskundskab Peter Nedergaard, Københavns Universitet, til Politiken, og tilføjer at den dog også viser, at der ikke er stor sympati for nogen af parterne.

Mens 43 procent af de adspurgte ikke holder med nogen part, har 28 procent udelukkende sympati eller overvejende sympati for palæstinenserne, 21 procent for Israel. I en lignende måling fra 2008 havde 31 procent omvendt mest sympati for Israel, 23 procent for palæstinenserne.

Krigen har altså flyttet holdningen til begge parter. 35 procent er blevet mere eller meget mere negative over for Israel, 21 procent har det sådan over for palæstinenserne.

I resten af Europa ser man samme udvikling, fortæller Peter Nedergaard, mens man i USA er mere tilbøjelig til at betragte konflikten fra det israelske synspunkt.

I målingen svarer kun ganske få, at de har fået større sympati for nogen af parterne.

Lektor og mellemøstekspert Sune Haugbølle, der var medunderskriver på erklæringen “Fordøm Israels angreb på civile i Gaza”, mener, at holdningsændringen skyldes de stærke billeder, der har været bragt af ofrene for de israelske bombardementer i det tætbefolkede område.

– Der tales om proportionalitet – at Israels svar på raketterne skal stå i rimeligt forhold til Hamas’ raketter. Og den er ikke til stede. Det kan man se på antallet af dræbte og sårede og ødelæggelsen af skoler og sygehuse, siger han til Politiken.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, som støtter Israel, mener dog, at undersøgelsens spørgsmål er stillet forkert.

– Det er jo ikke en krig mellem Israel og palæstinenserne, men mellem Israel og Hamas, siger han til Politiken.

Hvis Nets og it-firmaet IBM havde brugt sit eget sikkerhedsværn, ville tys-tys-kilden, der lækkede oplysninger til Se og Hør, hurtigt være blevet bremset. Det vurderer flere eksperter i Politiken lørdag.

It-giganten IBM har et avanceret produkt på lager, der ifølge eget udsagn vil “opdage interne trusler og intern svindel”.

Men denne intelligente sikkerhedsløsning, kaldet security intelligence eller SIEM, var efter alt at dømme ikke koblet på Nets’ kreditkortsystem, da det gennem flere år blev misbrugt af en IBM-medarbejder.

IBM har siden 2007 stået for driften af Nets’ systemer. Ifølge en række it-sikkerhedseksperter var tys-tys-kildens ulovlige udtræk af kendtes kreditkortdata mellem 2008 og 2012 hurtigt blevet opdaget, hvis IBM’s eget avancerede sikkerhedssystem havde været installeret – og været korrekt installeret.

– Nets har ry for at have et generelt højt niveau af it-sikkerhed, så det undrer mig, at man ikke har haft et velfungerende security intelligence-system, der har kunnet detektere det her misbrug, siger Klaus Kongsted, administrerende direktør i it-sikkerhedsvirksomheden Dubex, til Politiken.

Security Intelligence er et automatiseret alarmsystem, der skaber overblik over millioner af data og straks slår alarm, hvis der er en unormal adfærd i systemet. Hvis en medarbejder eksempelvis misbruger sin adgang til oplysninger på særlige tidspunkter, registreres og anmeldes det.

Netop fordi security intelligence er et særdeles effektivt redskab, er en række eksperter forundrede over, at IBM tilsyneladende har undladt at tage sin egen medicin i driften af Nets’ kreditkortsystem.

– Misbruget er foregået over så lang tid, at de kontroller, som skulle have været der, har været fraværende. Om IBM har implementeret sine egne sikkerhedsløsninger, er et stort spørgsmålstegn, men hvis de har – så har systemet været installeret forkert, fordi tys-tys-kilden så har haft adgang til at ignorere og slette de alarmer, han selv har udløst, siger Peter Kruse, direktør i sikkerhedsfirmaet CSIS, til Politiken.

Hverken Nets eller IBM ønsker at kommentere sagen, da sikkerhedsprocedurer er “fortrolig information”.

I juridisk forstand er Nets den virksomhed, som er ansvarlig for at beskytte data. Men de tekniske eksperter peger på, at ansvaret for svigtet også påhviler IBM.

Den amerikanske dommer Thomas Griesa kritiserer i kontante vendinger Argentinas beslutning om undlade at betale investorer, sådan som dommeren havde beordret.

I en retshøring opfordrer dommeren argentinernes advokater til at sørge for, at “den vildledende information, som republikken offentliggør” om uenighederne mellem investorerne og landet, stoppes.

Diplomater i det sydamerikanske land har vedholdende proklameret, at landet har levet op til sine gældsforpligtelser, men det betegner den amerikanske dommer for “en halv sandhed”.

– Republikken er kommet med offentlige udtalelser, der har været meget vildledende, og det må stoppes, siger dommeren.

Griesa havde pålagt Argentina at betale over en milliard dollar til to ledende amerikanske hedgefonde, som landet indtil videre har nægtet at betale til.

Konflikten går tilbage til 2002, hvor Argentina gik statsbankerot. Størstedelen af landets investorer gik dengang med til at lægge landets gæld om. Men de amerikanske hedgefonde vil have fuld betaling.

De sidste 12 år har landet prøvet at genforhandle gælden for at komme ud af konkursen. To dages forhandlinger i New York mellem repræsentanter for den argentinske regering og hedgefondene endte onsdag, uden at parterne er kommet til enighed.

Torsdag morgen var der deadline for at betale afdrag til kreditorerne. Argentina har overført penge til den amerikanske bank New York Mellon, men kun til de kreditorer, som er gået med til at nedskrive gælden.

Derfor har Griesa beordret banken til ikke at overføre pengene til kreditorerne.

– Halve sandheder er ikke det samme som sandheden, sagde han fredag i retten.

Da kreditorerne ikke har fået deres penge, har flere ratingbureauer og ISDA, International Swaps & Derivatives Association, fredag afgjort, at Argentina har misligholdt sin gæld, og at landet dermed er gået konkurs.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, erkender, at efterretningsagenter i kølvandet på terrorangrebet mod USA i 2001 benyttede sig af tortur.

– Vi torturerede nogle folk, siger Obama ved et pressemøde.

– Vi gjorde nogle ting, der er det modsatte af vores værdier, siger præsidenten.

Erkendelsen kommer i forbindelse med, at Obama-administrationen i løbet af de kommende dage ventes at offentliggøre en rapport fra det amerikanske senat, der i detaljer gengiver efterretningsagenternes fremfærd i jagten på terrorister.

– Allerede inden jeg blev præsident, var jeg klar over, at vi umiddelbart efter 9/11 gjorde nogle ting, der var forkerte.

– Vi gjorde en helt masse ting, der var rigtige, men vi torturerede også nogle folk, siger Obama.

Han understreger dog samtidig, at efterretningsagenterne arbejdede under et ekstremt pres i tiden efter den skæbnesvangre septemberdag i 2001.

– Folk vidste ikke, om der ville komme flere angreb, og der var et enormt pres på vores efterforskere og vores nationale sikkerhedshold.

– Det er vigtigt, at vi ikke er for skinhellige i forhold til det hårde job, de havde, fastslår Obama.

Den amerikanske efterretningstjeneste (CIA) har længe været beskyldt for, at agenternes afhøringsteknikker brugt mellem 2002 og 2006 i jagten på al-Qaeda var ulovlige.