I selskab med sin kone, tidligere Metalformand Thorkild Jensen, vennen fra fagbevægelsen John Sigurdsson og flere andre skulle Georg Poulsen på Bakken for at have en hyggelig aften.

Det fik en brat ende, da den 84-årige karismatiske tidligere formand for Dansk Metal faldt om ved 18-tiden onsdag aften foran Dronningeporten ved Restaurant Røde Port på Dyrehavsbakken.

På trods af hurtig hjælp fra tililende, var han ikke til at redde. Ambulancen var meget hurtigt fremme og der blev ydet en massiv indsats inden den kørte mod Bispebjerg.

Har intet fejlet

– Det var et stort chok, da Thorkild ringede og fortalte, at Georg var død. Det var lige sket, da jeg blev ringet op, og jeg er dybt berørt. Og jeg mine tanker går naturligvis til Georgs kone og den øvrige familie. Det er jo kommet meget pludseligt. Georg har intet fejlet, og vi var sammen så sent som for tre uger siden sammen i Helsingør, hvor vi fejrede åbningen af Helsingør Kulturværft, hvor Georg var en af primus motorerne, siger Georg Poulsens afløser som metalformand, Max Bæhring.

Georg Viggo Poulsen var formand for ’smedene’ fra 1978 til 1991. Den ‘stærke’ smed kaldte folk ham.

Ekstra Bladet har kontaktet Dansk Metal, men pressetjenesten meddeler, at man efter aftale med familien først kommer med mindeord og udtalelser torsdag.

– Jeg har kendt Georg siden begyndelsen af ’70’erne. Han var på værftet i Helsingør, og jeg var på Titan, og som årene gik, kom vi til at sidde i samme rum inde i forbundshuset. Han som faglig sekretær, og jeg som oplysningsmand. I hele hans formandstid arbejdede vi tæt sammen, så vi har virkelig haft et stort fællesskab igennem årene, forklarer Max Bæhring.

Aktiv til det sidste

Georg Poulsen var en meget aktiv mand lige til det sidste. Dansk Metal benyttede ham flittigt som foredragsholder på tillidsmandskurserne, og hans interesser i fagbevægelsen var omfattende.

Som det var normen den gang begyndte Georg Poulsen sin fagpolitiske karriere som DKP’er. Som årene gik blev han SF’er, og til sidst var han Socialdemokrat. Sådan var den typiske udvikling for topfolkene i LO-forbundene.

– Dansk Metal og fagbevægelsen som helhed har meget at takke Georg Poulsen for. I hans tid opnåede fagbevægelsen store resultater, så han er en formand, folk vil huske, erklærer Max Bæhring fra sit sommerferie domicil i Norge.

Serge Aurier lignede længe et Arsenal-emne, men de seneste dage har rygterne kørt om et skifte til Paris Saint-Germain, og her til aften er handlen så blevet officiel. Ivorianeren, der imponerede stort ved VM, skifter med øjeblikkelig virkning til de franske mestre efter to sæsoner i Toulouse.

Se også: Paris SG får Champions League-straf

Se også: Derfor er Beckham hård mod sine børn

Aurier skifter til Paris Saint-Germain efter en fantastisk sæson i Toulouse og på Elfenbenskystens landshold, hvor backen har leveret masser af oplæg og gode præstationer. I sidste sæsons Ligue 1 stod Aurier blandt andet for seks assists samt seks mål, hvilket gav ham et plads på årets hold i ligaen.

– At spille med Paris Saint-Germains fantastiske spillere er en barndomsdrøm. Jeg vil give mit bedste for at hjælpe holdet nå toppen. Efter min første optræden ved VM har jeg haft en fantastisk sommer. Jeg vil gerne takke lederne i klubben for deres tillid, siger Aurier til PSG’s hjemmeside.

Den nye højreback er blevet tildelt trøje nummer 19.

Se også: Officielt: Tottenham bytter én – får to spillere

Tour de Frances løbskommissærer har straffet Tinkoff-Saxos Rafal Majka for at holde kortvarigt fast i en motorcykel under den sidste stigning på 17. etape, skriver sporten.tv2.dk.

I en pressemeddelelse fra løbets arrangør, ASO, lyder det, at Majka, der endte med at vinde etapen, er blevet tildelt en straf for episoden.

Se også: ‘Riis-helt kunne have kørt klassement’

Se også: Irer havde forudset Majkas succes

Tinkoff-Saxo-rytteren er blevet tildelt en tidsstraf på 10 sekunder i det samlede klassement, og han har desuden fået fratrukket fem point i kampen om den grønne trøje.

Derudover skal Majka betale en bøde på 50 schweizerfranc, der svarer til lidt over 300 kroner.

Alle tre straffe er ret så ligegyldige for Majka. I det samlede klassement er Majka mere end to timer efter den førende Vincenzo Nibali.

Og det er kun den prikkede bjergtrøje, der betyder noget for Majka – og ikke pointkonkurrencen.

Episoden fandt sted på det sidste bjerg uden for kategori, da polakken kørte op ved siden af en tv-motorcykel og brugte en antenne på motorcyklen til at slynge sig selv frem.

Se også: ‘Flot, men umanerligt dumt, Majka …

‘

Se også: ‘ Contador jubler og Tinkov … Tre sejre, fuck dem

‘

På tv-billederne kan man se, at konkurrenten Joaquim Rodriguez bagved Majka gestikulerede med armen og brokkede sig.

Majka forklarede sig senere med, at motorcyklen var i vejen.

En hollandsk politiker har i frustration over nedskydningen af passagerflyet MH17 rettet sin vrede mod Vladimir Putins nærmeste.

Pieter Broertjes, borgmester i byen Hilversum, krævede onsdag, at 29-årige Maria Putin bliver smidt ud af Holland, hvor hun bor med sin hollandske kæreste.

Det skriver The Guardian.

Over halvdelen af de 298 personer, der mistede livet ved flytragedien over det østlige Ukraine i sidste uge, var hollændere.

Broertjes undskyldte senere på Twitter, hvor han kaldte udtalelsen for ’uklog’ og tilføjede, at ordene ‘stammede fra en følelses af hjælpeløshed’.

Samme dag ankom et fly med de første 50 lig til lufthavnen i Eindhoven, hvor kisterne blev modtaget af repræsentanter for den hollandske regering og kongefamilie.

Se også: Sørgedag: Nu kommer ofrene hjem

Der eksisterer kun få oplysninger om Vladimir Putins to døtre, Maria og Yekaterina, der har levet under stor beskyttelse og aldrig er blevet fotograferet officielt som voksne.

Maria Putin er imidlertid blevet sat i forbindelse med den hollandske statsborger Jorrit Faassen. Hollandske medier hævder, at Putin besøgte parret sidste år.

Faassen har haft topstillinger i det russiske oliefirma Gazprom samt i Stroytransgaz, der bygger olierørledninger.

Se også: Skal Putin straffes? Derfor tøver EU

Faassen var sidst i medierne i 2010, da han blev overfaldet af den russiske milliardær Matvei Urins bodyguards i forbindelse med et tilfælde af vejvrede i Moskva.

Urin blev senere anholdt og fængslet for svindel. 

Per Mertesacker, Serge Gnabry, Mesut Özil og Lukas Podolski er tyskerne i Arsenal, men snart den tyske gruppe af spillere blive udvidet med endnu én. Sami Khedira har i flere uger været sat i forbindelse med et skifte til Arsenal, og selvom handlen de seneste dage ser ud til at være strandet, håber Podolski stadig på at se sin landsholdskollega i London.

Se også: Arsenal henter VM-helt for 30 mio

Se også: Arsenal-legende: Messi er en ‘freak’

– Jeg behøver ikke overbevise Khedira om slutte sig til Arsenal. Sami ved, hvor meget sjov han kunne få med mig, Mesut og Per her i Arsenal. Vi havde en god tid sammen ved VM, og jeg vil meget gerne have, at han kommer til London, siger Podolski til Sport Bild.

De seneste dage har rygterne lydt, at Arsenal og Khedira ikke har kunnet finde frem til et fælle fodslag i forhold til tyskerens løs, men parterne skulle angiveligt stadig forhandle. Chelsea skulle også være inde i kampen om at hente den tyske landsholdsspillere, der sammen med Özil, Mertesacker og Podolski midt i juli vandt VM i Brasilien.

Mens der indføres stadig skrappere handelssanktioner mod russiske virksomheder på grund af Ukraine-krisen, så fortsætter Nordea med at deltage i milliardlån på det russiske marked.

Siden 2006 har Nordea ejet en datterbank i Moskva, som de senere år har været særdeles aktiv med långivning til store russiske virksomheder. Alene de seneste måneder, hvor andre banker har droslet aktiviteterne ned på det russiske marked i kølvandet på Ukraine-krisen, har Nordea været aktiv i flere milliardtransaktioner. Og det har Nordea tænkt sig at fortsætte med.

”Vi har fra første dag overholdt alle sanktioner mod russiske virksomheder og enkeltpersoner, såvel de sanktioner der er blevet indført fra EU og fra amerikansk side, og har procedurer der sikrer, at vi løbende lever op til sanktionerne,” siger Nordeas koncernkommunikationschef, Claus Christensen, til FinansWatch.

Russiske virksomheder kan stadig låne penge

Siden Rusland annekterede Krim-halvøen i midten af marts har Nordea været med i udlån for mindst 7,2 mia. kr., viser en sammentælling foretaget af FinansWatch. Nordea har blandt andet været med til at yde et lån på 2,5 mia. kr. til et selskab, hvis bestyrelsesformand er under amerikansk embargo for at være nær ven af Putin, og chef for det firma, der har fremstillet det Buk-missil, der antages at have skudt det malaysiske MH17-fly ned.

“Vi har 600 nordiske erhvervskunder med aktiviteter i Rusland som kunder, lige som vi har russiske privatkunder og russiske virksomheder som kunder. Vi håber naturligvis, at situationen i Ukraine bliver løst fredeligt, og så hurtigt som muligt, men virksomheder, der i øvrigt overholder vores retningslinjer, kan som udgangspunkt fortsat modtage finansiering,” siger Claus Christensen.

Han ønsker ikke at oplyse til FinansWatch, hvorvidt der har været diskussioner i bankens ledelse omkring det etiske ansvar i forhold til at finansiere en lang række oligark-ejede russiske virksomheder.

Vestlige banker trækker sig

På grund af den betændte situation i Ukraine, og de amerikanske og europæiske handelssanktioner, har mange andre vestlige banker trukket følehornene til sig når det gælder lån til russiske virksomheder.

Så sent som i går sagde Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), at han mener, at EU skal indføre sanktioner mod russiske oligarker, der materielt og økonomisk støtter Putin-styret i Moskva.

”Det er min klare opfattelse, at de økonomiske bagmænd, som støtter det her, dem bør vi gå efter nu. Dem bør vi gå efter i dag,” sagde Martin Lidegaard til Ritzau.

Det vil i givet fald komme til at gøre ondt på Nordea, der både før og under Ukraine-krisen i stor stil har finansieret statsejede russiske virksomheder, og virksomheder, der er ejet af nogle af de oligarker, der er tættest på Putin.

Lån til store russiske virksomheder ydes typisk som syndikerede lån, eller såkaldte ”Club Deals”, hvor et antal banker går sammen om at yde lån.

En sammentælling foretaget af FinansWatch viser, at Nordea alene siden nytår været med til at give syndikerede og direkte lån på samlet set knap 1,3 mia. dollar eller 7,2 mia. kr. til virksomheder, der er kontrolleret af magtfulde russiske oligarker, eller den russiske stat.

Til sammenligning blev der i alt ydet syndikerede lån for 6,7 mia. dollar, eller 37,2 mia. kr. i første halvår i Rusland, hvilket er et fald fra 26,1 mia. dollar, eller  145 mia. kr., i første halvdel af 2013, viser tal fra finanstjenesten Bloomberg. Ifølge Bloomberg har blandt andre storbankerne HSBC og Lloyds valgt at trække sig fra at yde lån til russiske virksomheder, på grund af Ukraine-krisen.

”Tingene ændrede sig siden spændingerne i Ukraine og annekteringen af Krim. Markedet gik i stå, og et antal aftaler blev enten udsat eller aflyst. Der var begrænset til ingen aktivitet de seneste måneder, ” fortalte Daniel Sergein, chef for energiråvarer i den hollandske storbank ABN Amro, i et interview med Bloomberg 7. juli.

Ifølge Bloombergs tal styrtdykkede syndikerede lån til russiske råvareproducenter 82 pct. i første halvdel af 2014, til 3,5 mia. dollar. Heraf var Nordea ifølge FinansWatch’ optælling med til at yde lån for 850 mio. dollar, eller 24,3 pct. af det samlede lånemarked.  Bankens faktiske udlån kendes ikke, da fordelingen internt i lånesyndikaterne aldrig offentliggøres.

Nordea fortsætter udlån

18. marts, samme dag som Rusland formelt annekterede Krim-halvøen, offentliggjorde Nordeas russiske datterbank, at man havde ydet en fem-årig kassekredit på 160 mio. dollar, eller 888 mio. kr., til et russisk datterselskab af Rosneft.

Rosneft er ejet af den russiske stat, og landets største integrerede olieselskab. Det er tvivlsomt, hvorvidt det i dag ville være lovligt at yde lån til selskabet, da Rosneft for en uge siden blev ramt af amerikanske handelssanktioner, som blandt andet forbyder lån på mere end 90 dage til olieselskabet. 

For lige godt en måned siden, 16. juni, var Nordeas russiske bank sammen med fire andre banker også med til at yde et femårigt lån til 450 mio. dollar, eller 2,5 mia. kr. til Uralkali, der er et af Ruslands største mineselskaber, og verdens største leverandør af kalium, eller potaske, der er en vigtig ingrediens i kunstgødning. Lånet er ydet uden sikkerhed.

Bestyrelsesformand tæt på Putin

Uralkali er, også efter russiske standarder, et kontroversielt selskab. Virksomhedens bestyrelsesformand hedder Sergei Chemezov.

Næsten to måneder inden Nordeas russiske datterbank skrev under på lånet til Uralkali, var Chemezov blevet omfattet af en individuel amerikansk embargo, der bl.a. indebærer indefrysning af hans aktiver og forbud mod transaktioner med ham.

Embargoen omfatter dog kun Chemezov personligt. Der er derfor intet ulovligt i at yde lån til virksomheder, hvor Chemezov er med i ledelsen, herunder Uralkali.

Nordea ønsker ikke at kommentere Uralkali-lånet over for FinansWatch, da banken af princip ikke udtaler sig om enkeltkunder.

Chemezov er også generaldirektør for Rostec, der er et statsligt mastodentselskab med 900.000 ansatte. Selskabet står blandt andet for langt hovedparten af Ruslands våbenproduktion. Det er således Rostec-selskaber, der har fremstillet det Buk-missil, der efter al sandsynlighed nedskød det malaysiske MH17-fly, og det er også et Rostec-selskab, der har fremstillet separatisternes Kalashnikov-rifler.

Uralkalis bestyrelsesformand er også, ifølge de amerikanske myndigheder, en af Putins nærmeste venner, fra Putins tid som KGB officer i Østtyskland

”Chemezov er en trofast støtte af præsident Putin, som han har kendt siden 1980erne, hvor de boede i det samme lejlighedskompleks i Østtyskland. Sergei Chemezov var en af den russiske regerings kandidater til bestyrelsen for Rosneft, et statsejet russisk olieselskab. Han blev valgt til bestyrelsen 20. juni 2013,” skrev det amerikanske finansministerium i en pressemeddelelse 28. april.

Fængslet topchef

Det er dog ikke kun forbindelsen til Chemezov der gør Uralkali kontroversielt. Sidste sommer blev selskabets adm. direktør, Vladislav Baumgertner arresteret og fængslet i Hviderusland, og derefter udvist og fængslet i Moskva, mistænkt for magtmisbrug i forbindelse med sammenbruddet i et russisk-hviderussisk kaliumkartel. Sagen var så betændt, at den blev kendt som ”potaske-krigen”.

Den stærke mand i Uralkali har længe været Suleiman Abusaidovich Kerimov. Han er en oligark fra den russiske republik Dagestan, og blev i 2008 vurderet til at være den 6. rigeste mand i verden med en skønnet formue på ca. 100 mia. kr., der dog siden er faldet noget. Han er også politiker. I 1999 blev han valgt ind i det russiske parlament, som repræsentant for liberaldemokraterne, den russiske ultranationalist Vladimir Zirinovskis parti. Kerimov anses i dag for at være det rigeste medlem af den russiske Duma, hvor han nu repræsenterer Dagestan.

Kerimov købte sig ind i Uralkali for lånte penge i sommeren 2010. Ifølge en russisk avis blev lånet ydet af en russisk statsbank efter pres fra Ruslands daværende præsident, og nuværende premierminister, Dimitri Medvedev, som Kerimov skulle have tætte forbindelser til.

Køb af teleaktier

Siden Kerimovs køb har Nordeas russiske bank mindst tre gange deltaget i store syndikerede lån til Uralkali. Hertil kommer, at Nordea Bank i Norge ifølge en russisk avis i august 2012 købte en aktiepost svarende til 1 pct. af telegiganten Rostelekom fra Suleiman Kerimov, for ca. 3,5 mia. rubler, eller ca. 600 mio. kr.

I december sidste år solgte Kerimov dog sine Uralkali aktier ud til to investorgrupper. Den ene var selskabet Uralchem. Også her har Nordea i december 2013 været med til at finansiere et lån på 200 mio. dollar, i øvrigt uden særskilt sikkerhed. Uralchem beskæftiger sig også med kunstgødning, og er kontrolleret af milliardæren Dmiri Mazepin. Andre af Kerimovs Uralkali-aktier blev købt af et selskab kontrolleret af en af Ruslands mest kendte oligarker, Mikhail Prokhorov, der angiveligt personligt er god for mere end 10 mia. dollar.

Lån til uran-selskab

Uralkali og Uralchem er dog ikke Nordeas eneste russiske kunder.

Den 18. april, altså mere end en måned efter Ruslands annektering af Krim-halvøen, blev det offentliggjort, at Nordeas russiske bank uden assistance fra andre banker havde ydet en treårig kassekredit på 264 mio. dollar, eller 1,5 mia. kr., til selskabet Tenex, der ejes af Ruslands statslige atomenergiagentur, Rosatom.

Tenex eksporterer beriget uran og udstyr til berigelse af uran, der anvendes til brændsel på atomkraftværker og til produktion af atomvåben. Rosatom er en organisation med stor strategisk betydning, og den kontrolleres uhyre tæt af Vladimir Putin, og det er da også en tidligere premierminister, Sergei Kirijenko, der er i spidsen for RosAtom.

Kort tid efter, den 28. april, blev det offentliggjort, at Nordea sammen med fire andre banker havde ydet et lån på 400 mio. dollar, eller 2,2 mia. kr., i 6+6 måneder til Acron, der som Uralkali og Uralchem er et mineselskab, som udvinder råmaterialer til produktion af kunstgødning. Selskabet kontrolleres af et selskab på Cayman Islands, ejet af den russiske milliardær Viatcheslav Moshe Kantor. Kantor også en af de russiske forretningsmænd, der er kendt for at have tætte relationer til præsident Putin, der da også sendte en varm fødselsdagshilsen til Kantor sidste år.

Læs mere om Nordeas aktiviteter i Rusland på FinansWatch i morgen.

Der var tale om et sandt stjernedrys, da Fredericia Teater forleden havde premiere på ‘Den lille Havfrue’ i Operaen i København.

Et enigt begejstret anmelderkorps jonglerede med fra fire til seks stjerner i deres anmeldelser af den kendte Disney-version af det smukke eventyr.

‘Den lille Havfrue – The musical’ har tiltrukket sig stor opmærksomhed og er pt. den mest søgte familieforestilling.

De to hovedroller synges af Kristine Yde som havfruen Ariel og Christian Lund som Prins Erik. Her ud over har en gammel kending blandt musical-elskere, Peter Jorde rollen som Ariels far, Kong Triton.

Se også: Musical-stjerne stoppede og blev psykolog

Peter Jorde spiller kong Triton. Foto: PR
 

Peter Jorde fejrede for nogle år siden store triumfer på Det ny Teater som teaterfantomet, i ‘Phantom og the Opera’. Og nu har han tilbage på scenen som den ‘gamle’ konge.

Den kan være svært for en forestilling at leve op til meget store forventninger. men det lykkes ifølge anmelderkorpset for ‘Den lille Havfrue’. Især hæfter mange sig med det fantastiske scenografi og det flotte effekter – foruden den smukke sang og det fine skuespil.

Forestillingen spiller på Operaen frem til d. 17. august.

FN’s menneskerettighedschef, Navi Pillay, siger i en FN-debat, at der er ‘en stor mulighed’ for, at Israel bryder folkeretten i Gaza og måske begår krigsforbrydelser.

Pillay siger, at drabene på civile i Gaza – og navnligt drab på børn – vækker bekymring og sår tvivl om, de forholdsregler israelerne tager for at skåne de civile. Hun siger samtidig, at der mangler proportionalitet i de israelske reaktioner på palæstinensiske islamisters angreb.

Pillay fordømmer i en hasteindkaldt debat i FN også Hamas for vedholdende angreb på Israel, hvor bevægelsen ikke skelner mellem civile og militære mål, når den sender raketter ind over den israelske grænse.

– Der synes at være en stor mulighed for, at folkeretten krænkes på en måde, der kan udlægges som krigsforbrydelser, siger Pillay om de israelske angreb. Hun henviser til angreb, hvor civile palæstinensere er blevet dræbt -deriblandt børn.

Hun siger, at israelske børn og andre civile også har ret til at lede uden en konstant frygt for raketangreb.

– Jeg fastslår igen, at principperne om at skelne mellem militære mål og civile mål ikke bliver fulgt under de stadige angreb, som Hamas og andre palæstinensiske grupper står for mod Israel, siger hun.

De israelske ledere siger, at det israelske militær gør dets yderste for at undgå civile tab, men at Hamas med fuldt overlæg går efter civile israelere og bruger indbyggerne i Gaza som ‘menneskelige skjolde’.

C20 Cap-indekset falder 0,04 pct. til 805,32 i et marked, der fortsat er præget af tynd handel.

Opkøbsspekulationer har atter sat sit præg på mineudstyrssektoren, hvor FLSmidth og konkurrenter stiger over en bred kam. Skotske Weir, der tidligere i år fik afvist sine tilnærmelser til finske Metso, rygtes i stedet at have kastet sin kærlighed på ligeledes finske Outotec. Fusionsrygterne bringes i flere britiske aviser, herunder The Times, der skriver, at Weir er på vej med et bud på 12 euro, eller markant over den nuværende kurs.

Outotec åbnede op mod 20 pct. højere, men efter ledelsen meddelte, at den ikke har modtaget et konkret bud fra Weir, er stigningen reduceret til 9,6 pct. til 8,36 euro. Metso ligger 1,4 pct. højere, og i Danmark stiger FLSmidth med 1,8 pct.

– Der er efterhånden mange aktier, der har været nævnt i konsolideringssammenhæng i sektoren, og det kan da godt være, at der er nogen, der spekulerer i, at FLSmidth kan blive den næste, siger chef for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til Ritzau Finans.

Underliggende er stemningen på aktiemarkedet neutral til svagt positiv. De store børser i London, Paris og Frankfurt ligger 0,3 til 0,5 pct. højere målt på de toneangivende indeks, og herhjemme er der en lille overvægt af aktier i C20 – i alt 11 ud af 20, der stiger.

Blandt de syv aktier, der falder, er nedturen til Pandora og GN Store Nord dog ret så udtalt.

GN Store Nord dratter hele 4,7 pct. til 143,5 kr., og det skyldes en analyse fra den amerikanske storbank Morgan Stanley.

– Morgan Stanley skal have sænket GN til “equal weight” fra “overweigt”. Samtidig har det sat Sonova (schweizisk rival) på dets “best ideas” og fjernet GN, fortæller Ole Kjær Jensen.

Morgan Stanley peger på, at det kan koste GN Store Nord markedsandele, hvis Sonova får succes med lanceringen af et nyt trådløst høreapparat i efteråret. Dertil kommer, at Sonova med sine nye produktlanceringer vil være i stand til at vinde en kontrakt med Costco til kædens eget brand Kirkland Signature, som GN leverer produkter til, mener Morgan Stanley.

Næsten lige så ilde tilredt er Pandora, der falder 4,3 pct. Jyske Bank har sænket anbefalingen af Pandora til “reducer” fra tidligere “køb”. Det sker med henvisning til, at regnskabet for andet kvartal næppe vil leve op til markedets opskruede forventninger.

Danske Bank, der står på spring til en hovedrolle torsdag, når banken kommer med halvårsregnskab, ligger anonymt i midten af C20-feltet med en stigning på 0,3 pct. til 155,7 kr.

Analytikere venter, at Danske Bank landet et resultat efter skat på 3729 mio. kr. i andet kvartal mod 2184 mio. kr. i samme periode sidste år. For hele året venter analytikerne et overskud på 12,9 mia. kr. og altså et stykke over Danske Banks egen forventning om at lande i den høje ende af intervallet 9-12 mia. kr.

– Vi vurderer, at Danske Bank kan komme med en opjustering af forventningerne til 2014-resultatet, men at det ikke nødvendigvis vil kunne løfte kursen, da vi vurderer, at aktiemarkedet allerede venter opjusteringen, skrev Alm. Brand Banks bankanalytiker Jesper Christensen forud for regnskabet.

TDC kniber sig ind i top fem af C20 med en stigning på 0,5 pct. til 55,65 kr. Den norske konkurrent Telenor har leveret regnskab, der indikerer hård konkurrence på det danske marked. Mens Telenor fik 26.000 nye kunder i kvartalet, faldt omsætningen til 1166 mio. nkr. fra 1231 nkr. i samme periode sidste år. Driftsresultat gav et minus på 68 mio. nkr. mod et plus på 24 mio. nkr. i andet kvartal af 2013.

Telenors topchef, Jon Frederik Baksaas, er åben over for en konsolidering. Han siger ifølge Bloomberg News, at alle muligheder er åbne på det danske marked.

Nordea vurderer, at investorerne bør foretrække Telenor frem for TDC, der får en “hold”-anbefaling.

Seks børn fra den samme familie blev dræbt ved et luftangreb på en landsby i provinsen Aleppo i det nordlige Syrien, siger en overvågningsgruppe onsdag.

Syriens Observatorium for Menneskerettigheder citerer lokale indbyggere for, at et af regeringens seneste luftangreb dræbte tre drenge og tre piger fra den samme muslimske familie. De blev dræbt ved et angreb tirsdag på landsbyen Wahshiyeh.

Landsbyen ligger i et oprørskontrolleret område i Aleppo, hvor militæret har gennemført næsten konstante luftbombardementer siden sidste år.

Menneskerettighedsgrupper har gentagne gange fordømt regimet i Damaskus for luftangreb, der kun rammer civile – og ikke militære mål.

Tirsdag aften blev en 15-årig også dræbt ved et luftangreb på Latamneh i den centrale provins Hama, og en syvårig pige blev dræbt nær al-Shughur i Idlib provinsen, siger overvågningsgruppen.

I den østlige provins Deir Ezzor, som kontrollerer af Den Islamistiske Stat, meldes en seksårig pige dræbt.

Under konflikten i Syrien er 170.000 mennesker dræbt, deriblandt 9000 børn, viser oplysninger fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

Næsten halvdelen af landets befolkning har måttet flygte fra deres hjem.