Mens der indføres stadig skrappere handelssanktioner mod russiske virksomheder på grund af Ukraine-krisen, så fortsætter Nordea med at deltage i milliardlån på det russiske marked.

Siden 2006 har Nordea ejet en datterbank i Moskva, som de senere år har været særdeles aktiv med långivning til store russiske virksomheder. Alene de seneste måneder, hvor andre banker har droslet aktiviteterne ned på det russiske marked i kølvandet på Ukraine-krisen, har Nordea været aktiv i flere milliardtransaktioner. Og det har Nordea tænkt sig at fortsætte med.

”Vi har fra første dag overholdt alle sanktioner mod russiske virksomheder og enkeltpersoner, såvel de sanktioner der er blevet indført fra EU og fra amerikansk side, og har procedurer der sikrer, at vi løbende lever op til sanktionerne,” siger Nordeas koncernkommunikationschef, Claus Christensen, til FinansWatch.

Russiske virksomheder kan stadig låne penge

Siden Rusland annekterede Krim-halvøen i midten af marts har Nordea været med i udlån for mindst 7,2 mia. kr., viser en sammentælling foretaget af FinansWatch. Nordea har blandt andet været med til at yde et lån på 2,5 mia. kr. til et selskab, hvis bestyrelsesformand er under amerikansk embargo for at være nær ven af Putin, og chef for det firma, der har fremstillet det Buk-missil, der antages at have skudt det malaysiske MH17-fly ned.

“Vi har 600 nordiske erhvervskunder med aktiviteter i Rusland som kunder, lige som vi har russiske privatkunder og russiske virksomheder som kunder. Vi håber naturligvis, at situationen i Ukraine bliver løst fredeligt, og så hurtigt som muligt, men virksomheder, der i øvrigt overholder vores retningslinjer, kan som udgangspunkt fortsat modtage finansiering,” siger Claus Christensen.

Han ønsker ikke at oplyse til FinansWatch, hvorvidt der har været diskussioner i bankens ledelse omkring det etiske ansvar i forhold til at finansiere en lang række oligark-ejede russiske virksomheder.

Vestlige banker trækker sig

På grund af den betændte situation i Ukraine, og de amerikanske og europæiske handelssanktioner, har mange andre vestlige banker trukket følehornene til sig når det gælder lån til russiske virksomheder.

Så sent som i går sagde Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), at han mener, at EU skal indføre sanktioner mod russiske oligarker, der materielt og økonomisk støtter Putin-styret i Moskva.

”Det er min klare opfattelse, at de økonomiske bagmænd, som støtter det her, dem bør vi gå efter nu. Dem bør vi gå efter i dag,” sagde Martin Lidegaard til Ritzau.

Det vil i givet fald komme til at gøre ondt på Nordea, der både før og under Ukraine-krisen i stor stil har finansieret statsejede russiske virksomheder, og virksomheder, der er ejet af nogle af de oligarker, der er tættest på Putin.

Lån til store russiske virksomheder ydes typisk som syndikerede lån, eller såkaldte ”Club Deals”, hvor et antal banker går sammen om at yde lån.

En sammentælling foretaget af FinansWatch viser, at Nordea alene siden nytår været med til at give syndikerede og direkte lån på samlet set knap 1,3 mia. dollar eller 7,2 mia. kr. til virksomheder, der er kontrolleret af magtfulde russiske oligarker, eller den russiske stat.

Til sammenligning blev der i alt ydet syndikerede lån for 6,7 mia. dollar, eller 37,2 mia. kr. i første halvår i Rusland, hvilket er et fald fra 26,1 mia. dollar, eller  145 mia. kr., i første halvdel af 2013, viser tal fra finanstjenesten Bloomberg. Ifølge Bloomberg har blandt andre storbankerne HSBC og Lloyds valgt at trække sig fra at yde lån til russiske virksomheder, på grund af Ukraine-krisen.

”Tingene ændrede sig siden spændingerne i Ukraine og annekteringen af Krim. Markedet gik i stå, og et antal aftaler blev enten udsat eller aflyst. Der var begrænset til ingen aktivitet de seneste måneder, ” fortalte Daniel Sergein, chef for energiråvarer i den hollandske storbank ABN Amro, i et interview med Bloomberg 7. juli.

Ifølge Bloombergs tal styrtdykkede syndikerede lån til russiske råvareproducenter 82 pct. i første halvdel af 2014, til 3,5 mia. dollar. Heraf var Nordea ifølge FinansWatch’ optælling med til at yde lån for 850 mio. dollar, eller 24,3 pct. af det samlede lånemarked.  Bankens faktiske udlån kendes ikke, da fordelingen internt i lånesyndikaterne aldrig offentliggøres.

Nordea fortsætter udlån

18. marts, samme dag som Rusland formelt annekterede Krim-halvøen, offentliggjorde Nordeas russiske datterbank, at man havde ydet en fem-årig kassekredit på 160 mio. dollar, eller 888 mio. kr., til et russisk datterselskab af Rosneft.

Rosneft er ejet af den russiske stat, og landets største integrerede olieselskab. Det er tvivlsomt, hvorvidt det i dag ville være lovligt at yde lån til selskabet, da Rosneft for en uge siden blev ramt af amerikanske handelssanktioner, som blandt andet forbyder lån på mere end 90 dage til olieselskabet. 

For lige godt en måned siden, 16. juni, var Nordeas russiske bank sammen med fire andre banker også med til at yde et femårigt lån til 450 mio. dollar, eller 2,5 mia. kr. til Uralkali, der er et af Ruslands største mineselskaber, og verdens største leverandør af kalium, eller potaske, der er en vigtig ingrediens i kunstgødning. Lånet er ydet uden sikkerhed.

Bestyrelsesformand tæt på Putin

Uralkali er, også efter russiske standarder, et kontroversielt selskab. Virksomhedens bestyrelsesformand hedder Sergei Chemezov.

Næsten to måneder inden Nordeas russiske datterbank skrev under på lånet til Uralkali, var Chemezov blevet omfattet af en individuel amerikansk embargo, der bl.a. indebærer indefrysning af hans aktiver og forbud mod transaktioner med ham.

Embargoen omfatter dog kun Chemezov personligt. Der er derfor intet ulovligt i at yde lån til virksomheder, hvor Chemezov er med i ledelsen, herunder Uralkali.

Nordea ønsker ikke at kommentere Uralkali-lånet over for FinansWatch, da banken af princip ikke udtaler sig om enkeltkunder.

Chemezov er også generaldirektør for Rostec, der er et statsligt mastodentselskab med 900.000 ansatte. Selskabet står blandt andet for langt hovedparten af Ruslands våbenproduktion. Det er således Rostec-selskaber, der har fremstillet det Buk-missil, der efter al sandsynlighed nedskød det malaysiske MH17-fly, og det er også et Rostec-selskab, der har fremstillet separatisternes Kalashnikov-rifler.

Uralkalis bestyrelsesformand er også, ifølge de amerikanske myndigheder, en af Putins nærmeste venner, fra Putins tid som KGB officer i Østtyskland

”Chemezov er en trofast støtte af præsident Putin, som han har kendt siden 1980erne, hvor de boede i det samme lejlighedskompleks i Østtyskland. Sergei Chemezov var en af den russiske regerings kandidater til bestyrelsen for Rosneft, et statsejet russisk olieselskab. Han blev valgt til bestyrelsen 20. juni 2013,” skrev det amerikanske finansministerium i en pressemeddelelse 28. april.

Fængslet topchef

Det er dog ikke kun forbindelsen til Chemezov der gør Uralkali kontroversielt. Sidste sommer blev selskabets adm. direktør, Vladislav Baumgertner arresteret og fængslet i Hviderusland, og derefter udvist og fængslet i Moskva, mistænkt for magtmisbrug i forbindelse med sammenbruddet i et russisk-hviderussisk kaliumkartel. Sagen var så betændt, at den blev kendt som ”potaske-krigen”.

Den stærke mand i Uralkali har længe været Suleiman Abusaidovich Kerimov. Han er en oligark fra den russiske republik Dagestan, og blev i 2008 vurderet til at være den 6. rigeste mand i verden med en skønnet formue på ca. 100 mia. kr., der dog siden er faldet noget. Han er også politiker. I 1999 blev han valgt ind i det russiske parlament, som repræsentant for liberaldemokraterne, den russiske ultranationalist Vladimir Zirinovskis parti. Kerimov anses i dag for at være det rigeste medlem af den russiske Duma, hvor han nu repræsenterer Dagestan.

Kerimov købte sig ind i Uralkali for lånte penge i sommeren 2010. Ifølge en russisk avis blev lånet ydet af en russisk statsbank efter pres fra Ruslands daværende præsident, og nuværende premierminister, Dimitri Medvedev, som Kerimov skulle have tætte forbindelser til.

Køb af teleaktier

Siden Kerimovs køb har Nordeas russiske bank mindst tre gange deltaget i store syndikerede lån til Uralkali. Hertil kommer, at Nordea Bank i Norge ifølge en russisk avis i august 2012 købte en aktiepost svarende til 1 pct. af telegiganten Rostelekom fra Suleiman Kerimov, for ca. 3,5 mia. rubler, eller ca. 600 mio. kr.

I december sidste år solgte Kerimov dog sine Uralkali aktier ud til to investorgrupper. Den ene var selskabet Uralchem. Også her har Nordea i december 2013 været med til at finansiere et lån på 200 mio. dollar, i øvrigt uden særskilt sikkerhed. Uralchem beskæftiger sig også med kunstgødning, og er kontrolleret af milliardæren Dmiri Mazepin. Andre af Kerimovs Uralkali-aktier blev købt af et selskab kontrolleret af en af Ruslands mest kendte oligarker, Mikhail Prokhorov, der angiveligt personligt er god for mere end 10 mia. dollar.

Lån til uran-selskab

Uralkali og Uralchem er dog ikke Nordeas eneste russiske kunder.

Den 18. april, altså mere end en måned efter Ruslands annektering af Krim-halvøen, blev det offentliggjort, at Nordeas russiske bank uden assistance fra andre banker havde ydet en treårig kassekredit på 264 mio. dollar, eller 1,5 mia. kr., til selskabet Tenex, der ejes af Ruslands statslige atomenergiagentur, Rosatom.

Tenex eksporterer beriget uran og udstyr til berigelse af uran, der anvendes til brændsel på atomkraftværker og til produktion af atomvåben. Rosatom er en organisation med stor strategisk betydning, og den kontrolleres uhyre tæt af Vladimir Putin, og det er da også en tidligere premierminister, Sergei Kirijenko, der er i spidsen for RosAtom.

Kort tid efter, den 28. april, blev det offentliggjort, at Nordea sammen med fire andre banker havde ydet et lån på 400 mio. dollar, eller 2,2 mia. kr., i 6+6 måneder til Acron, der som Uralkali og Uralchem er et mineselskab, som udvinder råmaterialer til produktion af kunstgødning. Selskabet kontrolleres af et selskab på Cayman Islands, ejet af den russiske milliardær Viatcheslav Moshe Kantor. Kantor også en af de russiske forretningsmænd, der er kendt for at have tætte relationer til præsident Putin, der da også sendte en varm fødselsdagshilsen til Kantor sidste år.

Læs mere om Nordeas aktiviteter i Rusland på FinansWatch i morgen.

Der var tale om et sandt stjernedrys, da Fredericia Teater forleden havde premiere på ‘Den lille Havfrue’ i Operaen i København.

Et enigt begejstret anmelderkorps jonglerede med fra fire til seks stjerner i deres anmeldelser af den kendte Disney-version af det smukke eventyr.

‘Den lille Havfrue – The musical’ har tiltrukket sig stor opmærksomhed og er pt. den mest søgte familieforestilling.

De to hovedroller synges af Kristine Yde som havfruen Ariel og Christian Lund som Prins Erik. Her ud over har en gammel kending blandt musical-elskere, Peter Jorde rollen som Ariels far, Kong Triton.

Se også: Musical-stjerne stoppede og blev psykolog

Peter Jorde spiller kong Triton. Foto: PR
 

Peter Jorde fejrede for nogle år siden store triumfer på Det ny Teater som teaterfantomet, i ‘Phantom og the Opera’. Og nu har han tilbage på scenen som den ‘gamle’ konge.

Den kan være svært for en forestilling at leve op til meget store forventninger. men det lykkes ifølge anmelderkorpset for ‘Den lille Havfrue’. Især hæfter mange sig med det fantastiske scenografi og det flotte effekter – foruden den smukke sang og det fine skuespil.

Forestillingen spiller på Operaen frem til d. 17. august.

FN’s menneskerettighedschef, Navi Pillay, siger i en FN-debat, at der er ‘en stor mulighed’ for, at Israel bryder folkeretten i Gaza og måske begår krigsforbrydelser.

Pillay siger, at drabene på civile i Gaza – og navnligt drab på børn – vækker bekymring og sår tvivl om, de forholdsregler israelerne tager for at skåne de civile. Hun siger samtidig, at der mangler proportionalitet i de israelske reaktioner på palæstinensiske islamisters angreb.

Pillay fordømmer i en hasteindkaldt debat i FN også Hamas for vedholdende angreb på Israel, hvor bevægelsen ikke skelner mellem civile og militære mål, når den sender raketter ind over den israelske grænse.

– Der synes at være en stor mulighed for, at folkeretten krænkes på en måde, der kan udlægges som krigsforbrydelser, siger Pillay om de israelske angreb. Hun henviser til angreb, hvor civile palæstinensere er blevet dræbt -deriblandt børn.

Hun siger, at israelske børn og andre civile også har ret til at lede uden en konstant frygt for raketangreb.

– Jeg fastslår igen, at principperne om at skelne mellem militære mål og civile mål ikke bliver fulgt under de stadige angreb, som Hamas og andre palæstinensiske grupper står for mod Israel, siger hun.

De israelske ledere siger, at det israelske militær gør dets yderste for at undgå civile tab, men at Hamas med fuldt overlæg går efter civile israelere og bruger indbyggerne i Gaza som ‘menneskelige skjolde’.

C20 Cap-indekset falder 0,04 pct. til 805,32 i et marked, der fortsat er præget af tynd handel.

Opkøbsspekulationer har atter sat sit præg på mineudstyrssektoren, hvor FLSmidth og konkurrenter stiger over en bred kam. Skotske Weir, der tidligere i år fik afvist sine tilnærmelser til finske Metso, rygtes i stedet at have kastet sin kærlighed på ligeledes finske Outotec. Fusionsrygterne bringes i flere britiske aviser, herunder The Times, der skriver, at Weir er på vej med et bud på 12 euro, eller markant over den nuværende kurs.

Outotec åbnede op mod 20 pct. højere, men efter ledelsen meddelte, at den ikke har modtaget et konkret bud fra Weir, er stigningen reduceret til 9,6 pct. til 8,36 euro. Metso ligger 1,4 pct. højere, og i Danmark stiger FLSmidth med 1,8 pct.

– Der er efterhånden mange aktier, der har været nævnt i konsolideringssammenhæng i sektoren, og det kan da godt være, at der er nogen, der spekulerer i, at FLSmidth kan blive den næste, siger chef for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til Ritzau Finans.

Underliggende er stemningen på aktiemarkedet neutral til svagt positiv. De store børser i London, Paris og Frankfurt ligger 0,3 til 0,5 pct. højere målt på de toneangivende indeks, og herhjemme er der en lille overvægt af aktier i C20 – i alt 11 ud af 20, der stiger.

Blandt de syv aktier, der falder, er nedturen til Pandora og GN Store Nord dog ret så udtalt.

GN Store Nord dratter hele 4,7 pct. til 143,5 kr., og det skyldes en analyse fra den amerikanske storbank Morgan Stanley.

– Morgan Stanley skal have sænket GN til “equal weight” fra “overweigt”. Samtidig har det sat Sonova (schweizisk rival) på dets “best ideas” og fjernet GN, fortæller Ole Kjær Jensen.

Morgan Stanley peger på, at det kan koste GN Store Nord markedsandele, hvis Sonova får succes med lanceringen af et nyt trådløst høreapparat i efteråret. Dertil kommer, at Sonova med sine nye produktlanceringer vil være i stand til at vinde en kontrakt med Costco til kædens eget brand Kirkland Signature, som GN leverer produkter til, mener Morgan Stanley.

Næsten lige så ilde tilredt er Pandora, der falder 4,3 pct. Jyske Bank har sænket anbefalingen af Pandora til “reducer” fra tidligere “køb”. Det sker med henvisning til, at regnskabet for andet kvartal næppe vil leve op til markedets opskruede forventninger.

Danske Bank, der står på spring til en hovedrolle torsdag, når banken kommer med halvårsregnskab, ligger anonymt i midten af C20-feltet med en stigning på 0,3 pct. til 155,7 kr.

Analytikere venter, at Danske Bank landet et resultat efter skat på 3729 mio. kr. i andet kvartal mod 2184 mio. kr. i samme periode sidste år. For hele året venter analytikerne et overskud på 12,9 mia. kr. og altså et stykke over Danske Banks egen forventning om at lande i den høje ende af intervallet 9-12 mia. kr.

– Vi vurderer, at Danske Bank kan komme med en opjustering af forventningerne til 2014-resultatet, men at det ikke nødvendigvis vil kunne løfte kursen, da vi vurderer, at aktiemarkedet allerede venter opjusteringen, skrev Alm. Brand Banks bankanalytiker Jesper Christensen forud for regnskabet.

TDC kniber sig ind i top fem af C20 med en stigning på 0,5 pct. til 55,65 kr. Den norske konkurrent Telenor har leveret regnskab, der indikerer hård konkurrence på det danske marked. Mens Telenor fik 26.000 nye kunder i kvartalet, faldt omsætningen til 1166 mio. nkr. fra 1231 nkr. i samme periode sidste år. Driftsresultat gav et minus på 68 mio. nkr. mod et plus på 24 mio. nkr. i andet kvartal af 2013.

Telenors topchef, Jon Frederik Baksaas, er åben over for en konsolidering. Han siger ifølge Bloomberg News, at alle muligheder er åbne på det danske marked.

Nordea vurderer, at investorerne bør foretrække Telenor frem for TDC, der får en “hold”-anbefaling.

Seks børn fra den samme familie blev dræbt ved et luftangreb på en landsby i provinsen Aleppo i det nordlige Syrien, siger en overvågningsgruppe onsdag.

Syriens Observatorium for Menneskerettigheder citerer lokale indbyggere for, at et af regeringens seneste luftangreb dræbte tre drenge og tre piger fra den samme muslimske familie. De blev dræbt ved et angreb tirsdag på landsbyen Wahshiyeh.

Landsbyen ligger i et oprørskontrolleret område i Aleppo, hvor militæret har gennemført næsten konstante luftbombardementer siden sidste år.

Menneskerettighedsgrupper har gentagne gange fordømt regimet i Damaskus for luftangreb, der kun rammer civile – og ikke militære mål.

Tirsdag aften blev en 15-årig også dræbt ved et luftangreb på Latamneh i den centrale provins Hama, og en syvårig pige blev dræbt nær al-Shughur i Idlib provinsen, siger overvågningsgruppen.

I den østlige provins Deir Ezzor, som kontrollerer af Den Islamistiske Stat, meldes en seksårig pige dræbt.

Under konflikten i Syrien er 170.000 mennesker dræbt, deriblandt 9000 børn, viser oplysninger fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

Næsten halvdelen af landets befolkning har måttet flygte fra deres hjem.

Uanset, hvordan man vender og drejer den, så er ældre-milliarden en håndsrækning til landets ældre.

Det siger Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører, Jens Joel, efter, at fagforbundet FOA har regnet sig frem til, at der samlet set skæres i omegnen af 370 millioner kroner på ældreområdet i år.

Ældre-milliarden blev givet som led i regeringens finanslovaftale med Venstre og de Konservative, og milliarden ville ifølge parterne give ‘et markant løft af ældreområdet’.

Men da kommunerne i forvejen havde budgetteret med samlet set at bruge 1,37 milliarder kroner mindre på de ældre i år, så siger FOA til Jyllands-Posten onsdag, at området slet ikke får noget løft. Tværtimod.

Men det afviser Jens Joel, der samtidig fastholder, at kommunerne selv må stå på mål for deres budgetter.

– Ældre-milliarden går jo direkte til ældreområdet, og derfor er det også en markant håndsrækning til området. Man skal søge til specifikke projekter for at få del i pengene, og det bliver holdt øje med, at de ikke bliver brugt på et andet område, siger han.

– Men der er da ikke tale et løft af ældreområdet, hvis der samlet set spares?

– Kommunernes budgetlægning – som FOA har analyseret på – må kommunerne jo svare for. Jeg konstaterer bare, at ældre-milliarden er et ekstra bidrag, som kun kan bruges på de ældre.

– Man gav en milliard til ældreområdet for at give det et løft. Men området får jo slet ikke noget løft – det bliver bare skåret mindre ned?

– Altså, vi har kommunalt selvstyre, og derfor skal man også spørge kommunerne om, hvad det er der gør, at man har budgetteret med et lavere udgift. De kan også bedre forklare, om det er øget velfærdsteknologi eller andre ting, der ligger til grund for det, siger Jens Joel.

Kommunernes Landsforening begrunder overfor Jyllands-Posten besparelserne med, at de ældres ‘sundhedstilstand’ generelt er blevet bedre, samt at kommunerne satser mere på velfærdsteknologi og såkaldt ‘hverdagsrehabilitering’.

Østjyllands Politi undersøger udtalelser om at ‘destruere zionistiske jøder’, som den omstridte imam i Grimhøjmoskeen i Aarhus angiveligt udtalte under en fredagsbøn i en moské i Berlin.

Politiet overvejer derfor, om de skal rejse en sag af egen drift mod imam Abu Bilal Ismail for brud på straffeloven.

– Vi går ind og laver vurderinger af, hvordan sagen hænger sammen, og om der umiddelbart er en overtrædelse. Det går vi i gang med nu, siger politiinspektør Jan Andersen fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Imamens fredagsbøn blev fanget på video, og ifølge tyske medier opfordrer Abu Bilal Ismail til at dræbe jøder.

– Tæl dem og dræb dem hver og én. Skån ingen af dem. Få dem til at lide forfærdeligt, sagde imamen angiveligt i Al-Nusra-moskeen i Berlin fredag i forrige uge.

Østjyllands Politi vil i deres undersøgelse blandt andet får fredagsbønnen oversat.

– Den dokumentation, som vi skal bruge i en eventuel sag, sørger vi for, at den lever op til kriterierne, og det kunne blandt andet være en oversættelse, fortæller Jan Andersen.

Grimhøjmoskeen er tidligere blevet beskyldt for at radikalisere unge, og hele 22 yngre mænd er ifølge politiet rejst i krig i Syrien eller Irak, efter at have haft deres gang i moskeen.

Til BT nægter Abu Bilal Ismail, at han opfordrer til drab på alle jøder.

– Jeg mener ikke, at det er alle jøder, der skal dø. Det er kun jøder, der har dræbt befolkningen i Gaza. Jeg har bedt gud om at ødelægge de jøder, der dræber os, siger han til BT.

Udtrykket zionistiske jøder bruges ofte om jøder, der mener, at de har ret til dele Palæstina – heriblandt Jerusalem.

Flere end 600 mennesker – herunder næsten 100 børn – er blevet slået ihjel i Gaza striben, siden Israel indledte sine bombeangreb 8. juli, oplyste redningstjenesten i Gaza striben ifølge Reuters.

Den israelske hær siger, at den har dræbt i alt 183 militante palæstinensere.

Hvert år udarbejder det amerikanske erhvervsmagasin Fortune en liste over de 500 største selskaber i verden målt på omsætning, og dette år er ingen undtagelse.

Listen er som altid præget af en lang række banker, forsikringsselskaber, teknologigiganter, samt aktører indenfor shipping og minedrift – og ikke mindst olieselskaber.

Men en række af verdens såkaldte Big Pharma-selskaber har også formået at finde vej til listen. Du kan her se hvilke aktører fra medicinalindustrien, der er blandt de største i verden:

121. Johnson & Johnson:

Den amerikanske medicinal- og medicogigant Johnson & Johnson er fortsat verdens største aktør på medicinalmarkedet. Koncernen omsatte i 2013 for 71,3 mia. dollar – en stigning på 6,1 pct. i forhold til året før, mens man landede 13,8 mia. dollar på bundlinjen, hvilket var 27,4 pct. mere end i 2012.

 Verdens største medicinalselskab gør klar til opkøb 

 Verdens største opjusterer efter stærkt andet kvartal 

170. Novartis:

Det schweiziske flagskib kommer ind på en flot andenplads på medicinalselskabernes interne liste. Selskabet hævede i 2013 sin omsætning med 2,2 pct. til 58,8 mia. dollar, mens bundlinjen faldt med 3,5 pct. til 9,2 mia. dollar.

 Milliardær køber selskab af Novartis

 Marginal fremgang for Novartis 

191. Pfizer:

Den amerikanske kæmpe kan fortsat bryste sig af at være ”verdens største forskningsbaserede medicinalselskab”, der fokuserer udelukkende på dette segment. Pfizers omsætning faldt dog med 12,2 pct. i 2013 til 53,8 mia. dollar. Til gengæld hævede man nettoresultatet med mere end 50 pct. til 22 mia. dollar.

 Pfizer fremviser positive resultater

 Pfizer i milliardopkøb 

193. Bayer:

Tysklands største medicinalselskab, Bayer AG, følger lige i hælene på sin amerikanske konkurrent med en omsætning i 2013 på 53,3 mia. dollar – en fremgang på 4,3 pct. Også her er bundlinjen løftet markant med 34,7 pct. til 4,2 mia. dollar.

 Bayer gør klar til tronskifte

 Bayer bruger mia. på Merck-division 

196. Roche:

Herefter følger endnu en schweizisk storaktør, koncernen Roche, som solgte for 52,5 mia. dollar sidste år (+3,7 pct.), hvilket blev omsat til 12 mia. dollar på bundlinjen (+18,4 pct.).

 Supersællert tættere på ny indikation 

 Roche køber amerikansk sekventeringsselskab 

238. Sanofi:

Herfra skal man et godt stykke nedad listen til nummer 238 for at finde Frankrigs største medicinalkoncern og Novo Nordisk-rival, Sanofi. Diabeteskæmpen havde en omsætning på 44,2 mia. dollar i 2013 (-4,3 pct.) og et nettorresultat på 4,9 mia. dollar (-22,7 pct.).

 Novo-rival vil sige farvel til superbrands 

 Medie: Sanofi i forhandlinger om frasalg 

241. Merck:

Amerikanske Merck & Co. udmærker sig med en årsomsætning på 44 mia. dollar (-6,8 pct.) og en bundlinje på 4,4 mia. dollar (-28,6 pct.).

 Merck satser mia. på Alzheimers-kandidat

 Merck vil betale rekordstor præmie 

265. GlaxoSmithKline:

Det britiske flagskib GlaxoSmithKline (GSK), som har været presset af skandaler i de senere år, er stadig en væsentlig aktør med en omsætning på 41,4 mia. dollar (-1,1 pct.) og et nettoresultat på 8,5 mia. dollar (+17,5 pct.).

 2013 et hårdt år for medicinalgigant i Danmark 

 GSK indgår milliardstor forskningsaftale 

357. Sinopharm:

Kina’s største medicinalselskab Sinopharm følger godt med sine europæiske og amerikanske konkurrenter med en omsætning på 33,3 mia. dollar (+27 pct.), mens bundlinjen lander på ’sølle’ 343 mio. dollar (+0,2 pct.).

422. Phoenix Pharmahandel:

Phoenix Pharmahandel er Tysklands største medicinalgrossist, og den position har givet koncernen en omsætning på 29 mia. dollar (+6 pct.) i 2013, hvilket dog kun førte til 66 mio. dollar (-65,6 pct.) på bundlinjen.

444. Fresenius-Kabi:

Tysklands Fresenius-Kabi udvikler både lægemidler, udstyr og tilbyder en række services. Koncernen havde en omsætning på 27 mia. dollar (8,9 pct.) og et nettoresultat på 1,3 mia. dollar (12,8 pct.) i 2013.

 Fresenius sætter ind mod medicinbrug i henrettelser 

468. AstraZeneca:

Det eneste – omend perifære – skandinaviske islæt på den interne medicinlliste er svensk-britiske AstraZeneca på plads nummer 468, som omsatte for 25,7 mia. dollar (-8,1 pct.) i 2013 og landede 2,6 mia. dollar på bundlinjen (-59,4 pct.).

 Hedgefond-manager satser stort på AZ

 AstraZenecas generiske trængsler tydelige i Danmark 

478. Afresa Holdings:

Som rosinen i pølseenden finder man endnu en kinesisk aktør, nemlig holdingselskabet bag medicinalproducenten og –grossisten Afresa. Holdingselskabet omsatte for 25 mia. dollar (-13 pct.) og sikrede sig 255 mio. dollar (2 pct.) på bundlinjen.

Medicomangel og dansk islæt

Udover de nævnte medicinalselskaber finder man også en lang række andre aktører, der har berøring med medicinalindustrien på listen over verdens 500 største selskaber, bl.a. UnitedHealth Group (39), der leverer såkaldte healthcare services, samt Express Script (62), der er USA’s største pharmacy benefit manager og har stor indflydelse på medicinpriserne og –udbuddet i landet.

 Medie: Prisstigninger driver vækst i Novo 

 Her er Novos stopklods 

Det er også værd at bemærke, at der ikke er et eneste dedikeret medicoselskab i nærheden af den globale top-500 (Johnson & Johnson operer dog også på medicomarkedet). Verdens største dedikerede aktør indenfor medicinsk udstyr, amerikanske Medtronic, landede sidste år en omsætning på omkring 16,5 mia. dollar. Den omsætning kan dog stige markant i de kommende år, da Medtronic for nyligt opkøbte sin store irske rival Covidien.

 Medie: Covidien-ledelse kan score 440 mio. kr. på salg

 Gigantopkøb: Medtronic har købt Covidien 

Som et sidste lille kuriosum kan det nævnes at den danske shippinggigant A.P. Møller-Mærsk er det eneste indslag fra vores egen lille andedam. Mærsk kommer ind på nummer 172 over verdens største selskaber. Koncernen omsatte i 2013 for 57,5 mia. dollar, hvilket dog var en nedgang på 2,6 pct. i forhold til 2012, mens nettoresultatet faldt med 7,8 pct. til 3,5 mia. dollar.

Se hele listen fra Fortune Magazine her.

17. etape af årets Tour de France er kun 124,5 kilometer lang, til gengæld fører den over tre kategori 1-stigninger og Saint-Lary Pla d’Adet uden for kategori.

Michael Rasmussen kender terrænet, og det er ikke sjovt, afslører han.

– Fra Col du Portillon (den første stigning, red.) er ruten identisk med den etape i 2005, som George Hincapie vandt. Det er en af de hårdeste etaper, jeg husker at have kørt, på grund af den måde, terrænet blev brugt på, fortæller Kyllingen.

Se også: Hårdt slag for Riis: Contador opgiver Vueltaen

– Hvis nogen vil lave det store kup på klassementet, er dette dage, hvor de kan lade sig gøre.

– Idet bjergene ligger meget tæt og uden nævneværdig transport mellem dem, er der chance for, at en klassementrytter angriber langt ude fra.

– Det er en meget kort men til gengæld modbydelig hård etape, hvor mange af feltets tunge ryttere vil frygte at falde for tidsgrænsen. Af løbets sidste 75 kilometer går de 38 kilometer op ad bakke. Især finalebjerget er modbydeligt, siger Kyllingen, der husker, hvordan Team CSC i 2005 brugte etapen til at sætte flere ryttere i angreb hen over stigningerne.

– Hvis nogen i år vil lave en lignende aktion, kræver det stor tiltro til holdkaptajnen. Jeg er overbevist om, at Bjarne Riis også kan huske den etape fra 2005, lyder det fra Kyllingen.

Se også: Fuglsang betvivler fransk forklaring på Tour-succes

Omsætningen faldt til 36,6 mia. skr. fra 38,3 mia. skr.

Vattenfall er Vestas-kunde på sin relativt beskedne vinddel.

Ud af en elproduktion i andet kvartal på 39,7 TWt kommer kun 0,7 TWt fra vind. Størstedelen – 19,0 TWt kommer fra fossil-produktion og 10,6 TWt stammer fra atomkraft.