Tidligere på sommeren sagde Arsenal farvel til klubbens mangeårige højre back, Bacary Sagna, der er skiftet til Manchester City. Hans erstatning har længe lignet Mathieu Debuchy, og nu er franskmanden officielt på plads i London-klubben.

Den 28-årige back, der kom til Newcastle fra Lille for halvandet år siden, udtrykker stor stolthed over skiftet.

– Jeg er meget stolt over at skifte til en stor klub som Arsenal. Det er en af verdens største klubber. Jeg ser frem til at arbejde med Arsène Wenger, og hjælpe holdet med at bygge videre på sidste sæsons FA Cup-triumf, siger Debuchy til Arsenals hjemmeside.

Også Wenger er glad for, at handlen er faldet på plads.

– Vi er glade for at byde Mathieu Debuchy velkommen til Arsenal Football Club. Han har vist, at han kan præstere på højeste niveau med sin klub og også for Frankrig. Han har en god forsvarsspiller med Premier League-erfaring, og jeg er sikker på, at han passer godt ind her, lyder den Arsenal-managerens dom til klubbens hjemmeside.

Hvor lang en kontrakt Debuchy får i Arsenal fremgår ikke.

Se også: Hollandsk VM-spiller tæt på Premier League

Da Michael Laudrup blev ansat i Swansea i sommeren 2012 var et af danskerens første indkøb angriberen Michu. Umiddelbart ingen bemærkelsesværdig handel, men spanieren tog Premier League med storm i sin første sæson, og havde en stor andel i walisernes succes.

I sidste sæson kneb det til gengæld for både Swansea og Michu. Og siden Laudrup tidligere på året blev fyret i klubben, har det ligget i kortene, at Michu snart skulle være fortid i klubben.

Napoli har være nævnt interesserede ved flere lejligheder, og italienernes klubpræsident, Aurelio De Laurentiis afslører nu, at Michu fremover trækker den lyseblå trøje over hovedet.

– Velkommen til Michu, skriver De Laurentiis på sin Twitter-konto.

Om Michu kommer til Napoli på en lejeaftale eller en permanent kontrakt melder historien endnu ikke nået om, men hvis rygterne prædiker sandt, tyder det på, at italienerne i første omgang må nøjes med at have fornøjelsen af Michu på en midlertidig aftale.

Sport og spil

6. feb 2014


Se også:
Se hvilke spillere, der dolkede Laudrup i ryggen

1-1 på udebane er som regel et meget brugbart resultat i de europæiske klubturneringer i fodbold.

Esbjergs cheftræner, Niels Frederiksen, er da heller ikke ked af netop det resultat i torsdagens udekamp mod Kairat Almaty fra Kasakhstan i Europa League-kvalifikationen.

Resultatet betyder, at Esbjerg har gode muligheder for at gå videre til tredje runde.

– Vi er meget tilfredse med resultatet. 1-1 er bedre end 0-0, og nu er vi sikre på, at de ikke stiller sig og forsvarer resultatet i returopgøret.

– Jeg synes, at man kan se, at det var vores første betydningsfulde kamp, mens de er midt i en turnering, siger Niels Frederiksen til Esbjergs hjemmeside.

Esbjerg var bagud 0-1 kort før slutfløjtet, men så skete der to ting.

Først udlignede Mohammed Fellah til slutresultatet, og kort tid efter blev indskiftede Casper Nielsen fældet i straffesparksfeltet af hjemmeholdets målmand.

Se også: Sen udligning redder Esbjerg

Der blev dog ikke fløjtet for straffespark, og det ærgrer Esbjergs målscorer.

– Det var en svær kamp. Det var vigtigt, at vi scorede til sidst, så vi har en chance i næste runde.

– Jeg synes, at vi spillede okay, men jeg føler, at vi blev snydt for et straffespark til sidst, siger Mohammed Fellah.

Returkampen i Esbjerg bliver spillet den 24. juli.

Se også: Ståle: FCM-boss må selv se sig i spejlet

Det er endnu uvist, om der var danskere om bord på MH-17, som var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur i Malaysia, da det styrtede ned nær grænsen mellem Rusland og Ukraine. Det blev sandsynligvis skudt ned i det uroplagede område.

– Vi arbejder på højtryk lige nu for at finde ud af, om der var danskere om bord på flyet, siger Udenrigsministeriets Borgerservice til Ekstra Bladet.

Krig & katastrofer

3 timer siden


Se også:
Malaysisk passagerfly skudt ned i Ukraine

– Vi er i kontakt med den danske ambassade i Kuala Lumpur, med Kiev og med Haag. Vi arbejder på at få udleveret passagerlisten, og på at få al den information, vi overhovedet kan, lyder det fra Borgerservice.

Den danske ambassade i Kuala Lumpur skal være i tæt forbindelse med de malaysiske myndigheder.

Krig & katastrofer

2 timer siden


Se også:
Flykatastrofe: Døde spredt over 15 kilometer

Rejsebureauet Spies oplyser, at de ikke havde nogen rejsende på flyet.

‘Spies havde ingen individuelle gæster med det styrtede malaysiske fly’, siger kommunikationschef Torben Andersen i en pressemeddelelse.

Ifølge hollandske medier var der 19-20 hollandske statsborgere om bord på det forulykkede fly. Det er dog ikke bekræftet af myndighederne.

Flyulykken, hvor et passagerfly fra Malaysian Airlines angiveligt er blevet skudt ned over Ukraine, får også umiddelbare konsekvenser for andre flyselskaber.

Det vurderer Hans Christian Stigaard, der er tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn.

– Selv om der ikke er flyveforbud over Ukraine endnu, vil de fleste luftfartsselskaber nok vurdere, at det er et rigtigt dårligt sted at flyve hen over, indtil det er mere klart, hvad der præcis er foregået. Det ville jeg også gøre, siger Stigaard.

Han forklarer, at det indtil videre er helt op til flyselskaberne selv, hvilke konsekvenser det mystiske flystyrt skal have.

– Skal luftrummet lukkes, er det ukrainerne selv, der skal lukke det, og det kan også være, at det sker. Men indtil da er det selskaberne, der står med beslutningen.

– Der findes et informationssystem, som alle flyselskaber er koblet op på, og sådan noget som det her vil komme ud med det samme. Derfor kan selskaberne også reagere meget hurtigt på det, siger den tidligere trafikchef.

Han mener, at det formentlig kan dreje sig om mange fly, der skal omdirigeres.

– Turen over Ukraine er en rimeligt populær, hvis man skal fra Europa til Asien, siger han.

Det er en rådgiver i det russiske indenrigsministerium, der har fortalt det russiske nyhedsbureau Interfax, at flyet fra Malaysian Airlines, der var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur, er blevet skudt ned med et jord-til-luft-missil.

Hamas-bevægelsen, der styrer Gazastriben, er gået med til at indgå i en fem timer lang våbenhvile i området torsdag.

Våbenhvilen skal gøre det muligt at gennemføre en humanitær indsats, og også Israel er indstillet på at lægge våbnene i perioden.

Aftalen kommer efter, at en embedsmand i FN-systemet havde appelleret til parterne om at indstille fjendtlighederne. Volden har kostet mindst 215 mennesker livet.

Hamas har tidligere forkastet et egyptisk forslag om en våbenhvile i Gaza.

USA’s beslutning om at skærpe sine sanktioner mod Rusland er ødelæggende for forholdet mellem de to lande.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en umiddelbar kommentar til oplysninger i New York Times om, at den amerikanske regering har indført nye straffeforanstaltninger rettet mod en stribe større banker samt selskaber inden for energi- og forsvarsindustrien.

– Sanktioner har en boomerangeffekt, og de vil uden tvivl skubbe de amerikansk-russiske forhold ind i en blindgyde og forårsage megen skade, siger Putin.

Ifølge det amerikanske medie har embedsmænd fra Det Hvide Hus kaldt sanktionerne “de mest straffende indtil videre” som følge af Ruslands intervention i nabolandet Ukraine.

Putin, der i disse dage besøger Brasilien, siger, at han har brug for at se detaljerne i de nye sanktioner, før han kan udtale sig om konsekvenserne.

Han siger også, at Rusland ønsker at se en hurtig afslutning på kampene mellem prorussiske separatister og regeringsstyrker i det østlige Ukraine.

– Jeg ved ikke, om der er et andet land end Rusland, som med undtagelse af Ukraine selv er så interesseret i at se blodsudgydelserne stoppe og situationen blive løst i vores naboland, siger Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

De seneste sanktioner fra amerikansk side skal være sket i koordination med de europæiske EU-ledere, der onsdag aften var samlet til topmøde i Bruxelles. Ifølge Ritzaus oplysninger vil EU blandt andet sætte en stopper for nye investeringer i Rusland via Den Europæiske Investeringsbank og Østbanken (EBRD).

Samtidig vil EU inden for de nærmeste dage udvide definitionen af, hvilke personer og virksomheder der kan rammes af målrettede sanktioner, så der kan ventes en udvidelse af antallet af navne på EU’s sanktionslister.

Der bliver også justeret på de allerede eksisterende sanktioner i relation til Krim-halvøen for at understrege, at EU fortsat ikke anerkender Ruslands annektering af ukrainsk territorium.

Den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, kalder beslutningerne om de strammede sanktioner “intet andet end skandaløs og helt uacceptabel”, skriver nyhedsbureauet Interfax.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kalder det “en klog beslutning”, at onsdagens EU-topmøde i Bruxelles er endt uden en beslutning om, hvem der skal overtage nogle af EU’s topjob til efteråret.

– Det havde været bedre, om vi havde fundet en løsning i dag. Men jeg tror ikke, at det betyder det store for Europas fremtid, at vi først finder en løsning om en måned, siger Thorning.

Lederne er enedes om at gøre et nyt forsøg på at løse jobkabalen om udenrigschefen, EU-præsidenten og en ny, fast formand for eurogruppen på et nyt topmøde lørdag den 30. august.

Og den danske statsminister fastholder, at hun ikke selv er kandidat – blandt andet med den begrundelse, at hun har tænkt sig at forhandle både finanslov og gymnasiereform i Danmark til august og åbne Folketinget til oktober.

– Der flyver mange navne rundt i denne her diskussion. Og et af de navne, der har været nævnt, er mit navn.

– Derfor vil jeg sige det samme, som jeg har sagt til jer og mine kolleger hele vejen igennem: Det er, at jeg er rigtig glad for at være statsminister i Danmark, og derfor er jeg ikke kandidat, siger Thorning.

Mindst 20 personer er blevet dræbt under årets hidtil hårdeste storm i Filippinerne.

Tyfonen Rammasun bevæger sig nu mod Kina, efter at den har hærget den filippinske hovedø Luzon og millionhovedstaden Manila.

Torsdag ventes de finansielle markeder i Filippinerne igen at åbne, mens indbyggerne går i gang med at rydde op i gaderne, hvor træer og elledninger ligger spredt oven på voldsomme vindstød.

Samtidig skal myndighederne forsøge at genetablere strømforsyningen i dele af det asiatiske land.

Landets beredskab er fortsat i gang med at vurdere skaderne efter Rammasun, men det ser ud til, at Quezon-provinsen syd for Manila er blevet værst ramt. Provinsen er kendt for dyrkning af kokosnødder.

– Det ser ud til, at der har været en del skader, fortæller en beredskabskilde, som siger, at undersøgelser fra luften tyder på, at 95 procent af provinsen har lidt skade under det voldsomme vejr.

Tyfonen er blevet nedgraderet til en kategori 1-storm på en skala, der går til fem, og bevæger sig nu mod nordvest og ind i Det Sydkinesiske Hav.

I hele landet blev flere end 420.000 tvunget til at forlade deres hjem og lade sig indlogere på evakueringscentre.

Mange af de døde blev ramt af væltende træer og elmaster. Ud over de mindst 20 personer, der er omkommet, meldes fem savnet.

Filippinerne er stadig ved at komme sig over tyfonen Haiyan, der ramte landet i november og dræbte tusindvis af personer og gjorde millioner hjemløse.

Filippinerne rammes årligt af omkring 20 store storme.

– Det er en smule uheldigt, men slet ikke dramatisk, siger EU-præsident Herman Van Rompuy efter en topmødemiddag blandt EU-landenes chefer, hvor de ikke blev enige om, hvem der skal besætte nogle af de EU-topposter, der er i spil.

– Jeg har de seneste uger holdt omfattende konsultationer med EU-landenes stats- og regeringschefer og er kommet til den konklusion, at vi endnu ikke er nået til et punkt, hvor vi med konsensus kan nå frem til en løsning om en hel pakke, siger han til pressen efter mødet.

EU-præsidenten forklarer, at det tager tid at få sådan nogle brikker til at falde på plads.

Men han er helt overbevist om, at EU’s stats- og regeringschefer vil være klar til at tage en beslutning om hele navnepakken lørdag den 30. august, hvor de skal mødes igen.

Med en hel pakke mener han, at der skal sættes navne på den næste EU-præsident, EU’s udenrigschef og en fast formand for eurogruppen.

Det var egentlig meningen, at EU-topmødet skulle have resulteret i som minimum at få udnævnt den næste udenrigschef, da den stilling er en del af EU-Kommissionen, som den kommende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, skal i gang med at sætte sammen over sommeren.

Men Herman Van Rompuy tror ikke, at den manglende udnævnelse af en ny udenrigschef vil forsinke processen, da EU-Parlamentet først skal høre de kommende kommissærer i slutningen af september.

– Så du kan ikke rigtig tale om en forsinkelse, siger Van Rompuy.

Han siger, at det er hans håb, at alle medlemslande snarligt og inden slutningen af juli måned får sendt navne på deres bud på kommissærer til Juncker, så han kan begynde arbejdet.

Der har svirret rygter de seneste dage og uger om, at den italienske udenrigsminister, Federica Mogherini, skulle være nuværende udenrigschef, britiske Catherine Ashtons, efterfølger.

Van Rompuy vil ikke kommentere, om Italien kan få en anden toppost, hvis det ikke lykkes at få Mogherini som udenrigschef.

– Det ville jeg kun kunne svare på, hvis vi var nået til en beslutning. Og det er vi ikke.

– Vi har brug for at træffe en beslutning om en hel pakke. Vi har ikke fokuseret på ét navn. En aftale om ét navn ville have ført til en hel pakke, siger han efter topmødet.