1200 kilometer fra den danske lovgivnings begrænsninger, der forhindrer aktiv dødshjælp, har fire danskere – med Flemming Schollarts assistance – begået selvmord.

Flemming Schollaart er formand i Landsforeningen En Værdig Død, og han kæmper for, at aktiv dødshjælp bliver lovliggjort i Danmark.

– Det altafgørende er, at lidelserne, som de mennesker, der ønsker at dø har, er ubærlige. Og det er selvfølgelig en 100 procent individuel vurdering, mener Flemming Schollaart, der er fortaler for den hollandske model af aktiv dødhjælp.

Samfund

1 time siden


Se også:
Det Etiske Råd: Vi tager ikke ordentlig vare på vores døende – men løsningen er ikke at slå dem ihjel

Samfund

13 timer siden


Se også:
91-årigs nødråb: Hjælp mig med at dø

Livstræthed er ikke nok

Flemming Schollaart understreger, at han ikke selv har mødt Kurt Olav Oest, og derfor ikke kender hans lidelser og dødstrang helt indgående – men han har dog været i kontakt med barnebarnet Christian, der fortalte om farfaderens dødsønske.

– Er det at være ’mæt af dage’ nok til at kunne få aktiv dødshjælp i din optik?

– Det er svært at sige. Føler de selv, at de ikke har mere at leve for, og at det ligefrem er ubærligt at leve, så burde det i princippet være nok. Men almindelig livstræthed er f.eks. ikke grund nok til aktiv dødshjælp i Holland, siger formanden for Landsforeningen En Værdig Død.

Samfund

13 timer siden


Se også:
Sygeplejerskens råd: Lad ham dø af tørst

Debatten, der aldrig vil dø.

Sådan betegner formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, diskussionen om aktiv dødshjælp.

– Men debatten skal heller ikke dø. Aktiv dødshjælp angår os alle, det handler om grundlæggende værdier og principper, og derfor bliver debatten ved med at være aktuel. Men vigtigst af alt, så er det et dilemma, hvilket vil sige, at det er noget, vi ikke kan løse, men skal blive bedre til at håndtere, siger han.

Når vi taler om aktiv dødshjælp, mener Jacob Birkler, at der er to centrale elementer, vi skal fokusere på.

– Det handler om, at vi skal hjælpe bedst muligt. Hvis en borger ønsker aktiv dødshjælp, er der ingen tvivl om, at vi skal hjælpe aktivt. Og det skal vi blive bedre til. Vi tager ikke ordentlig vare på vores døende i Danmark – men løsningen er ikke at slå dem ihjel, mener han.

Samfund

13 timer siden


Se også:
91-årigs nødråb: Hjælp mig med at dø

Samfund

13 timer siden


Se også:
Sygeplejerskens råd: Lad ham dø af tørst

Værdighed er individuel

– Vi skal blive bedre til palliativ, lindrende pleje og behandling. Bedre til at være der for de døende. I Danmark er vi meget fokuserede på at gøre noget, frem for at være noget. Vi kan eksempelvis sige til patienten: ’Vi kan ikke tage dig af dage, men vi vil hjælpe dig så godt vi kan’.

Og så er begrebet værdighed vigtigt:

– Vi ønsker alle en værdig død. Men værdighed ligger ofte i øjnene, der ser. Og ofte, når vi taler om værdighed i forbindelse med døden, er det de pårørende, der beskriver, hvor uværdigt og svært det er at se på deres nærmeste, der lider. Men udgangspunktet bør altid være patienten.

– Samtidig skal vi også tænke på, at giver vi en livstræt 90-årig sprøjten til at ende livet, hvad sætter vi så i gang blandt alle de andre 90-årige, der ligger og er trætte af livet og i virkeligheden mest af alt føler sig som en belastning for deres omgivelser?

Samfund

1 time siden


Se også:
Foreningen En Værdig Død: Det skal være ubærligt, før vi kan hjælpe døden på vej

Vi avler på problemet

– Vi bliver jo flere og flere ældre, så diskussionen bliver vel kun mere aktuel i fremtiden?

– Ja, på den måde kan du sige, at vi avler på problemet med aktiv dødshjælp. vi bliver bedre til at behandle og holde patienter i live. Men skal vi det, når det er udsigtsløst?

– Jeg mener ikke, vi skal behandle bare fordi vi kan. At man kan, er ikke det samme som, at man bør, siger Jacob Birkler, der selv har været tilhænger af aktiv dødshjælp, men har skiftet holdning efter at have fulgt døende og dem som plejer dem gennem flere år.

– Og netop de, der har med problemstillingen at gøre på daglig basis, gentager ofte, at dilemmaet mellem behandling og behandlingsstop i praksis er meget vigtigere og mere presserende.

– Hvad siger de døende selv?

– Det er et godt spørgsmål. For igen og igen bliver vi præsenteret for undersøgelser, der viser, at danskerne gerne vil have indført aktiv dødshjælp. Men vi ved for lidt om, hvad de døende selv mener. Hvor mange drejer det sig om? Hvad mener de, når de siger, at de vil have lov at vælge en værdig død? Det kræver flere undersøgelser.

Nordjyden Flemming Jensen har sine heste klar, når der er finaler i Travliga.

Søndag eftermiddag skal han følge op på seneste succes. I forrige meeting vandt han tre af fem finaler i Travligaen.

 Se også: Live: Årets største dag i provinsen

Alene i Liga 1-finalen søndag eftermiddag i Aarhus har han tre heste med i finalen. De kan alle vinde.

Okay Bee er bedst i front
Han kører selv O’Grady, der er en af Danmarks bedste travheste.

–  Indsatsen sidste gang var meget bedre end resultatet, og nøgtern set skal han vinde det her løb, siger Flemming Jensen om O’Grady.

Trav

4 timer siden


Se også:
Tv: Halv million i puljen

– Jeg tror ikke, at det ikke bliver så taktisk. Jeg læser løbet som en spidskamp mellem Okay Bee og Politiken. Den der får spidsen får lidt ro, og så kommer de andre frem senere i løbet, siger han.

Flemming Jensen håber, at Okay Bee, som Jeppe Juel skal køre, får spidsen i løbet.

– Okay Bee er klar bedst, når den kommer i front. I de sidste par år er hesten blevet kørt for defensivt, så den tror, at løbet er kørt, når den kommer ned i ryg. Vi skal lige have den lært, at arbejdsdagen ikke er slut, når den sidder der, siger Flemming Jensen.

En man ikke må glemme
Den nordjyske træner har også Nouvelle Pelle med i løbet.

– Den hest må man ikke glemme. Den løb en 1.10-tid for to starter siden, og den er i rigtig fin form. Den slår nok hverken O’Grady eller Politiken, men bliver det forkert for de to, så kan det ligeså godt være vinderen, siger Flemming Jensen.

Selv om Flemming Jensen har tre vinderchancer, så har en Morten Friis en anden opfattelse af løbet. Han kører næstfavoritten Politiken.

– Vi vil give Politiken kamp til stregen, siger Morten Friis.

Domstolene afviser at betale erstatning til en kvinde, som to gange fejlagtigt blev fundet skyldig i at overtræde straffeloven.

Helle K. Andersen har krævet en millionerstatning. Hun er erhvervsjurist, og hendes karriere er blevet ødelagt på grund af de forkerte domme, mener hun selv og hendes advokat, Karsten Nøhr.

Hverken i Retten i Odense eller Østre Landsret opdagede dommerne, at der var noget galt med politiets tiltale.

Begge instanser idømte kvinden tre måneders fængsel, som dog blev gjort betinget.

Politiets tiltale drejede sig om, at hun skulle have forsøgt at fuppe sig til penge fra Lønmodtagernes Garantifond.

Men den paragraf, der blev brugt, drejer sig om offentlige myndigheder – og det er LG ikke. Og i øvrigt havde LG intet krav mod hende.

Først efter en ekstraordinær anke til Højesteret fik hun sidste efterår oprejsning. Loven var blevet anvendt forkert, hed det i frifindelsen.

En anklager har til Ritzau oplyst, at man aldrig tidligere har ført en tilsvarende straffesag.

Nu skriver Domstolsstyrelsen, at de urigtige domme i by- og landsret ikke er ‘en fejl, som kan karakteriseres som ansvarspådragende i erstatningsretlig henseende.’

Desuden nævner styrelsen, at Helle K. Andersens daværende advokat ikke gjorde dommerne opmærksom på, at loven blev brugt forkert.

Denne begrundelse overrasker den 44-årige fynske kvinde.

– Man antager altså, at dommerne ikke er dygtige nok til selv at kunne gennemskue juraen i det, man forelægger dem, siger Helle K. Andersen.

Tidligere har også Rigsadvokaten afslået at yde erstatning for at have rejst en ulovlig straffesag.

Her er argumentet dog et andet – nemlig at kvinden selv er skyld i, at anklagemyndigheden rejste en fejlagtig anklage. Hun havde nemlig optrådt uforsigtigt, påstår Rigsadvokaten.

Advokat Karsten Nøhr kalder denne argumentation for absurd. Han påpeger, at der i strid med Menneskerettighedskonventionen er gennemført en straffesag for et forhold, som ikke er ulovligt.

– Nu vil jeg have jer alle sammen til at smide jeres bluse. Alle sammen. Af med den og op og hovedet. Og når jeg tæller til tre, så smider I allesammen blusen over I den anden ende.

Klokken er lige knap to om natten, og ordene kommer fra Major Lazer, der har indtaget Orange Scene på Roskilde Festival. Men at det er sent på festivalens sidste nat, er umuligt at se på den titusindevis, der hopper foran scenen.

Se også: Tisse-fotograf har forladt landet

– En, to, tre, råber Diplo, den amerikanske DJ, som står i spidsen for Major Lazer – og sekundet efter flyver hundredvis af t-shirts, toppe og jakker fra den ene side af publikums-pitten til den anden.

Så danser de videre.

Der var – trods det sene tidspunkt – pakket foran Orange Scene natten til søndag. (Foto: Thomas Borberg)
 

Twerkende succes
På storskærmene bliver der zoomet ind på en af de tre scenedansere – en lyshåret kvinder i et par urimeligt korte hotpants, som afslører, hvorfor hun er taget med på scenen: For at twerke festen op på et helt andet niveau.

Og det ser ud til at virke. Sjældent har et par – velformede, bevares – baller fået så meget kameratid under en koncert, hvor det egentlig er en helt andet, der styrer slagets gang. Og publikum råber højere, danser vildere og klapper hårdere i hænderne, end det er set længe.

Se også: Roskilde: Ny nedtur på Orange

Især da en ung mand i banandragt bliver hevet op på scenen, lagt på gulvet og udsat for en lapdance fra top til bund af to smukke dansere. Da han bagefter bliver bedt om at danse det vildeste, han kan, går det lige nogle sekunder, før han for alvor kommer til sig selv. Og så ryger ‘bas-armen’ i vejret.

En twerkende danser – eller rettere sagt hendes velformede baller – tog det meste af storskærmstiden. (Foto: Thomas Borberg)
 

Seks stjerner
Lidt i tre sluttede festen. Og dommen blandt de medier, der holdt sig vågne længe nok til at anmelde koncerten, er klar:

‘Major Lazer skabte en historisk vanvittig nat på Orange Scene’, lyder det fra Politikens anmelder, som kvitterer med seks stjerner.

Se også: På svampejagt i Roskilde

– Det var en rodet og komplet usammenhængende koncert. Musikken stoppede op undervejs. Startede igen. Stoppede. Og begyndte forfra. Der var ikke noget forløb fra start til slut, intet narrativ som kan oversættes til folk, der ikke var til stede på Orange Scene lørdag nat, da Major Lazor smadrede enhver forestilling om en god koncert. Og det var lige som det skulle være og fuldstændigt overrumplende. For sådan er den jamaicanske musikkultur, hvor koncerterne er på publikums præmisser, lyder det.

Se også: Roskilde Festival forventer fordoblet overskud

Gaffas anmelder er enig.

– Seks stjerner. Det får Diplos præplanlagte dj-set, som ikke har skyggen af autentisk live-fornemmelse, og hvis musikalske kerne blev skabt dybt inde i mandens bankkonto. I starten af ‘koncerten’ eller ‘dj-sættet’ løb han rundt ude på scenen og gad ikke engang lade, som om han rent faktisk lavede noget på scenen. Og når Diplo, der har bevæget sig fra verdensmusik-opdager til EDM-superstjerne laver en fest, kan man være rimelig sikker på, at den har været præplanlagt af et managementselskab måneder i fovejen, så fuck dem, fuck ham, fuck jer, og fuck mig, men fuck, en vild fest.

Soundvenue kvitterer med fem stjerner.