Det skal være slut med nichebiler, som kun er for sjov.

Nu vil Nissan for alvor tilbage på banen som en af de helt store spillere.
Målet er en række nye modeller, hvor mellemklasse-modellen Pulsar er nyeste
skud.

Pulsar, som er et navn, der har været brugt mange steder i verden, skal bringe
mærket tilbage i klassen, som ellers er domineret af duksen VW Golf.

Plads og teknologi
Midlerne hedder bl.a. plads og teknologi. Med en længde på 4,39 meter og en
akselafstand på 2,7 af slagsen er Pulsar godt 13 centimeter længere end den
tyske mester, mens designlinjerne er hentet fra den succesfulde nye Qashqai.
Mål, som ifølge Nissan, sætter nye standarder for kabineplads i klassen.

Foreløbig er der kun lagt op til, at der skal rulle femdørs hatchbacks fra
fabrikken i Barcelona, da Nissan ikke officielt har en stationcar eller
sedan på tegnebrættet.

Pulsar er større end VW Golf, det skal være et af plusserne. Foto: Nissan

Modellen, som lander herhjemme til efteråret, vil i første omgang kunne fås
med en 1,2-liters turbobenzinmotor på 115 hk og den kendte 1,5-liters diesel
på 110 hk. Til næste år følger en slags GTI-model med en 1,6 benzinmotor på
190 hk.

Nissan ruller i øjeblikket en stor sikkerhedspakke med bl.a. bevægelsessensor,
vognbaneassistent og blindvinkel-alarm ud over modellerne.

Den kommer også i Pulsar, og samtidig kan modellen fås med den slags
LED-forlygter, som findes i Qashqai og den helt nye X-Trail.

– Pulsar skal appellere til dem, der synes, at en Note er for lille, og ikke
går efter en crossover som Qashqai. Og vi håber, det kan være med til at
styrke fremgangen for Nissan, siger Ann Strøby, informationschef hos Nissan
Danmark, der dog endnu ikke kan sige, hvad modellen kommer til at koste.

Det er ikke ligefrem nogen let opgave at skulle forny Mini, men nu er bilen på
gaden i tredje generation.

For et utrænet øje ligner den nye helt den gamle, og det er kun godt, for
ikoner som Mini må man helst ikke pille ved. Det svarer lidt til at skulle
redesigne et juletræ.

Den nye udgave kendes bedst på, at baglygterne er noget større end hos forgængeren. Foto: Jens Høy

Heldigvis er det kun, hvis man parkerer en ny og en gammel Mini side om side,
at man virkelig kan se, at den er vokset på alle ledder.

Specielt bagfra er de nye og større lygter med til at afsløre, at bilen er
komplet ny med mere akselafstand, større sporvidde og så en helt ny
undervogn i aluminium.

Mere plads
Målet med at gøre bilen større handler om plads, for det har været bilens
problem frem til nu. En tur på bagsædet er nu til at holde ud, og det øger
brugsegenskaberne betydeligt.

Heldigvis har vokseværket ikke pillet ved den klassiske intime fornemmelse,
der altid er bag rattet i ikonet, for forruden er stadig stejl og du sidder
oprejst og kigger ud på et landskab af instrumenter, der komplet ligner
forgængeren.

Men synet bedrager. Trods designfællesskabet, så er her sket vigtige og
nødvendige forbedringer.

Små knapper og små displays. Stemningen i interiøret er som i forgængeren, men der er mere plads. Foto: Jens Høy

Vigtigst er, at speedometret er flyttet væk fra det store ur i midten og hen
foran chaufføren. Det gavner sikkerheden.

Vi har i første omgang kørt Mini Cooper med trecylindret motor med 136
hestekræfter og blev aldrig helt overbevist om motorens fortræffeligheder.

Specielt i bykørsel opleves den som lidt sløv, hvis man er doven med
gearskiftene og skifter gear, når lyden fra motoren føles behagelig. Til
bilens forsvar skal det dog siges, at den blot havde 800 km på tælleren.

Stram på vejen
På positiv-listen finder vi bilens generelle opsætning af undervognen.

Den fjedrer med god komfort, men tilbyder samtidig en sportslig måde at dykke
ind i svingene på, og på den måde er der meget mere BMW end i forgængeren,
for nu er Mini både komfortabel og skrap på vejen. Sådan skal det gøres.

Heldigvis har BMW’s ingeniører også haft støjdæmpningen af Mini højt på
prioriteringslisten, og det har hjulpet.

Cooper S er sjovere
I umiddelbar forlængelse af Cooper-testen har vi nemlig også kørt Cooper S,
og her passer pengene med en strammere undervogn og en langt mere oplagt
maskine på 2,0 liter og 192 hestekræfter. Den trækker godt fra land – 300 Nm
er noget, der kan mærkes.

Bagagerummet er 30 procent større, så det nu rummer 211 liter. Foto: Jens Høy

Dobbelt-turboen gør bilen både afslappende, hvis man ikke gider skifte gear,
og hurtig, hvis man er i det humør. Lyden er dyb og dejlig, og det
standardmonterede elektroniske spær sørger for, at kræfterne bliver i
asfalten, når du drejer på rattet og lukker helt op for gassen i lavt gear.

Merprisen er 100.000 kr. i runde tal, men testbilen havde også godt med
ekstraudstyr i form af en Chili-pakke til 60.000 kr., der blandt andet giver
lys omkring central-instrumentet, der skifter farve. Det er en fornøjelse at
se, hvordan Mini formår at forny sig uden at fornægte historien, der er hele
mærkets berettigelse.