Det regner og det er koldt – ikke ligefrem drømmevejr, når man skal prøve
Jaguars hurtigste produktionsbil nogensinde. Vi er på en testbane ved
Arlanda lufthavn udenfor Stockholm. Banen ligger så smukt på kanten af den
svenske skærgård, at selv dis og regn ikke kan gøre kål på naturoplevelsen.
Skærgård betyder selvsagt også klipper, og asfalten snor sig ind og ud mellem
kæmpestenene – hvilket egentlig ikke er særligt betryggende. Det ville ikke
genere mig bag rattet i en Hyundai i30, men når man nu ved, at man skal udforske
en Jaguar med 550 hk, giver klipperne stof til eftertanke.
Men efter en hotlap i den helt nye Jaguar F-type model S med 380 hk står det
klart, at jeg skal opføre mig ualmindelig dumt, og køre alt for hurtigt for
at komme i nærkontakt med naturen. Vi har desuden fået skrappe instruktioner
om at køre pænt. Det her er ikke Jaguars Danmarks biler, men biler, som den
danske importør har lånt af Jaguar i Sverige. Svenskerne har kørt bilerne
dagen forinden, og så vidt jeg er orienteret er der ingen skader sket.
TV-indslaget
stammer fra Topfart fra i lørdags – se hele programmet her
Der er ellers rig mulighed for at komme galt afsted. De her Jaguar’er er
hurtige – selv mellemmodellen med 380 hk – er rigeligt hurtig til den her
bane. Den lille udgave er udstyret med en V6’er – 3 litre supercharged –
kalder Jaguar den selv. Det er en af de motorer, som går igen i hele Jaguars
motorprogram. Med 380 hk og 460 Nm til en bil på blot 4,5 meter og en vægt
på 1550 kg savner jeg på intet tidspunkt kræfter. Den er lynhurtig, og den
lille bakkede racerbane sætter hurtigt et stop for farten, og jeg spekulerer
på, hvor vild V8’eren så opleves på den lille bane …
Lyden af V6’eren er lækker og heldigvis også brutal at høre på. Lyd er noget,
som Jaguar har helt styr på – hvilket jeg også erindrer fra sidste års
Gumball-tur gennem Europa, hvor det slog mig, at det især var Jaguarerne,
der lød fænomenalt, når de buldrede ind gennem de smalle gyder. Men det er
egentlig mere bilens balance og elegante køremåde som inspirerer mest. Jeg
var begejstret for den åbne udgave, men den her kører tydeligvis bedre.
Den reagerer præcist at selv den mindste af styretøjsinput gennem et
usædvanligt stift karosseri. Det her er frygtindgydende, højlydt og meget
hurtigt.
Men lige lidt om oprindelsen …
En helt ny bil?
Jaguar forklarer selv, at den her bil er en helt anden bil en cabriolet’en.
Det bliver måske lagt lidt tykt på, men bilen føles vitterlig meget
anderledes.
Vælger du V8’eren får du en ægte high performance sportsvogn, som er i liga
med Porsche 911. Men det her er ikke en strippet gaderacer a la Porsche GT3
– men mere en 911 Turbo. Og når det alligevel lykkes Jaguar at gøre bilen så
superbilsagtig og velkørende, som den er (se tv-indslaget) handler det i høj
grad om at Jaguar har gjort bilen stiv – stivere end selv Porsche 911. Og
det handler primært om tagkonstruktionen, fortæller Jaguar os.
Panelerne langs taget er lavet af hydroformet aluminium – en produktionsmetode
som i øvrigt bliver mere og mere almindelig, fordi man kan give panelerne
former, som almindelig ekstrudering eller svejsede paneler slet ikke
tillader. Hydroforming kan bedst sammenlignes med det der sker, når du
puster en ballon op inde i en flaske – og ballonen smyger sig langs
indersiden – men i hydroforming er det ikke luft, men vand under højt tryk,
som bliver brugt til at forme aluminiumet.
Tilbage til bilen. V8’eren på 5 liter kender vi også fra andre Jaguarer, og
det er den højest ydende standardmotor fra Jaguar nogensinde. Den tangerer
endda den afsindige, men storfloppende Jaguar XJ220 fra 1992, som var
udstyret med en dobbelturboladet V6 fra Rover på 3,5 liter med 550 hk.
Det regner på Arlanda Test Track ved Arlanda Lufthavn. Det gør det ikke nemt at komme af med alle kræfterne fra den baghjulstrukne Jaguar F-type
Lyden er det første ALLE lægger mærke til. Den buldrer og brager lige fra
tomgang, og da jeg skal optage lyden fra udstødningen med mit lydudstyr
fortryder jeg, at jeg sidder så tæt på piberne. Den støjer så meget, at jeg
slet ikke forstår, at bilen kan typegodkendes. Det er lige før man mistænker
Jaguar for at have bestukket et testcenter.
V8’eren kan kendes på de fire udstødningsrør, hvor de to V6’eren nøjes med to
centrale piber.
På banen er bilen i endnu bedre balance end V6’eren. V8’eren er udstyret med
en spærredifferentiale, som aktiveret elektromekanisk og kan sende op til
100 procent af kræfterne til et baghjul – bilen er baghjulstrukket. En
udvidelse af ESP-systemet er desuden i stand til at bremse det inderste hjul
af, så bilen simpelthen nægtera t understyre, når du skal igennem sving.
Og det stive karrosseri betyder i realiteten, at bilen føles meget mere
direkte, informativ og præcis i sine reaktioner end roadstermodellen, hvor
min eneste anke faktisk var at styretøjet ikke var helt på højde med resten
af bilens kvaliteter.
Det her er V8’eren også kaldet Jaguar F-type R. Du kan kende den på at udstødningsrørene sidder i siden i stedet for i midten
NNoget af det mest imponerende ved Jaguaren, er at den opleves så helstøbt:
Jaguar F-type Coupe er lækkert indrettet med materialer i høj kvalitet. Det er
nemt at få sig den hele rette kørestilling – som her på banen naturligvis
betyder sædet i bund, og rattet justeret godt op. Den er tilgivende, når du
kører stærkt, nem at balancere på grænsen – noget som enhver hverdagsbilist
vil sætte pris på, når han prøver bilen af på de snævreste motorvejskurver.
Den har endda en Dynamic-indstilling, som tillader en vis udskridning – og
det virker efter hensigten. Man føler sig hele tiden tryg bag rattet i den
lynhurtige coupe.
Jeg er vild med den nye F-type Coupe!
