Header image alt text

Danmark Søger online


– I Danmark kan man ikke stjæle en cykel og køre til købmanden efter øl, uden
først at melde sig ind i en forening.

– Så det kan vel ikke undre at jeg engang var medlem af Dansk Cyklistforbund.
Anledningen var vistnok at jeg af og til cyklede rundt i omegnen med mit
kamera, hvortil jeg naturligvis også havde sikret mig medlemskab af en
fotoklub!

– Cyklistforbundet gled dog, ved først givne lejlighed – nærmere bestemt
tredje rykker – ud af mit liv. Jeg var nemlig også erhvervschauffør og havde
derfor en del besvær med at genkende mig selv i de mange harmdirrende
indlæg, medlemsbladet bragte.

Sådan skriver Hans Kratholm. en af landevejens rullende svende, i en af de
klummer, der udgør bogen ‘Tanker
på vejen – livet på landevejen’.
Og på en dag hvor
trafikministeren har valgt at gøre en indsats for at komme de uhyggelige
højresvingsulykker til livs, kommer han med et bud – kørekort til cyklister.
Hans’ klumme fortsætter således:

Se også: Øget politikontrol skal forhindre højresvingsulykker

Skal skamme mig over at slå uskyldige cyklister ihjel
– Jeg kan forstå at jeg, der ellers anså mig selv for et forholdsvis roligt
og fornuftigt menneske, i virkeligheden burde skamme mig over min hang til
ved enhver given lejlighed at køre små uskyldige cyklister ihjel.

– Dengang døjede jeg ellers mange kvaler i form af mikro makro mad, urtete og
andet gøgl i mine bestræbelser på at score de hippe flipper sild. Men
cyklistforbundet blev simpelthen for meget!

– Det er nu mange år siden, og fra helt at have opgivet Dansk Cyklistforbund,
har jeg nu bevæget mig derhen, hvor jeg gerne vil i dialog med dem.

Fornuft til cyklister…glem det
– Dog har jeg stadig indtryk af at opgaven – at tale fornuft til cyklisterne
– kan sammenlignes med at prædike sanselighed for en bibelkreds: de ved
godt, hvad det er, og de vil gerne, men ingen tør springe ud af frygt for de
andre! Har man et godt fjendebillede, er der nemlig ingen grund til at
ødelægge det!

– Der er flere grunde til at jeg gerne vil i dialog med cyklisterne. Den
væsentligste er naturligvis troen på at en fornuftig dialog, hvor
sandhederne kommer på bordet, i sidste ende kan redde menneskeliv! Dernæst
synes jeg ofte, folk får det forkerte indtryk af vores branche, hvis de kun
oplever debatten igennem aviserne og fjernsynet. Her får man nemlig intet –
eller kun lidt – at vide om den debat, der til stadighed kører i
Lastbilmagasinet og på forskellige debatsider på nettet.

Cyklister svage, javel
– Det er da ærgerligt at der ofres så megen tid, så mange tanker og så mange
penge på at løse et problem, uden at den anden part i sagen ved, hvad der
foregår. Hvis cyklisterne vidste, hvor store anstrengelser vi gør os for at
passe på dem, og hvor store psykiske sår vi må døje med, når det alligevel
går galt, ville flere måske få øjnene op for at trafiksikkerhed også er et
fællesprojekt – at de også må passe på sig selv!

– I et forsøg på at bryde ud af inderkredsen og komme ud over det, at vi bare
sidder og diskuterer med hinanden i Lastbilmagasinet, har jeg således
skrevet et par artikler, som på en pæn og venlig måde foreslår cyklisterne
at de også godt selv må tænke sig lidt om!

– Det jeg forsøgte med mine artikler var netop at mægle imellem to grupper, så
man i stedet for at bekrige hinanden hjælper hinanden i trafikken. Alt andet
lige, mener jeg nemlig at det er langt den mest frugtbare strategi i
trafikken. Selvfølgelig forsøgte jeg også at pille lidt ved cyklisternes
glorie. En af mine påstande var f.eks. at de måske nok er de svage
trafikanter på gader og veje.

Livsfarlige på gågaden
– Men når vi bevæger os ind på gågaderne, ser tingene pludselig anderledes
ud. Her er cyklisterne de stærke, og jeg skal da lige love for at mange af
dem benytter sig af det! At mine børn overlevede vore søndagsture i gågaden
skyldes kun at jeg dengang heldigvis var lidt mere gesvindt, så jeg i tide
kunne nå at bringe dem ud af farezonen, når en cyklist for fuldt drøn kom
ræsende hen over fliserne.

– Og, hvor cyklisterne pr. tradition gerne ser stramme regler og tilhørende
straffe for lastbilernes færden, finder man det åbenbart ikke nødvendigt at
holde orden i egne rækker! Den slags oplevelser er naturligvis ikke hele
sandheden om cyklister. Mange af dem færdes faktisk med omtanke, ligesom vi
nok også må indrømme at nogle kolleger har for travlt til at se sig
ordentligt for. Men, ser vi på den procentvise fordeling, vil jeg mene at
langt flere cyklister kører ”med hovedet under armen”, end det er tilfældet
med erhvervschauffører.

– Som alle, der har læst min ydmyge spalte i lastbilmagasinet ved, har jeg den
holdning at trafikken skal afvikles til alles bedste, hvilket naturligvis
medfører at man af og til må afskrive et par nanosekunder i den hensigt at
vise hensyn. Det er også min holdning at vi er de professionelle i
trafikken, og derfor pålagt en ekstra stor forpligtigelse med hensyn til at
passe på de andre.

Alle må tage et ansvar
– Men, som trafikken ser ud i dag, er det ikke nok at nogle få procent er
oppe på lakridserne! Alle må yde deres, og det gælder også cyklisterne. At
de professionelle bærer et stort ansvar, fritager ikke de andre for deres
ansvar: at tage vare på deres eget liv og deres egen sikkerhed!

Tilbage står vi så stadig med den endeløse diskussion om, hvordan vi løser
problemet med højresvingende lastbiler, og det ud fra den forudsætning at
ansvaret alene er chaufførernes og vognmændenes! Cyklistspejlet tror jeg
ikke er til nogen hjælp! Men, om vi nogensinde kommer af med det igen, så
det ikke sidder i vejen for udsynet, tvivler jeg på. I så fald skal alt for
mange mennesker til at indrømme en mindre fejl, så det spejl får nok lov at
blive siddende!

– Og cyklistkameraet? Tjah, det er sikkert meget godt i højt solskin og på tør
vej. Men, en våd og kold morgenstund, hvor solen endnu ikke er stået op, vil
jeg nu stadig sværge til omtanke og sund fornuft, og vel at mærke fra alle
parter.

Cyklister burde holde tilbage
– For nylig foreslog en chauffør for øvrigt en løsning, som jeg synes vækker
til eftertanke. I sin enkelthed går det ud på at cyklister altid skulle have
vigepligt for svingende lastbiler. Slet ikke nogen dårlig løsning! Men, den
er formodentlig alt for billigt at indføre, samtidig med at mange cyklister
sikkert vil finde det upassende i den grad at skulle underlægges regler og
love!

Cykel-kørekort er også en mulighed
– Man kunne også indføre kørekort til cykler. Dermed ville politiet få
mulighed for at gribe ind overfor uansvarlig adfærd, og måske endda gøre en
eventuel generhvervelse betinget af et kursus i trafikkultur. Men, er det
ikke lovlig meget at gøre ud af en uskyldig lille ting som en cykel?
Muligvis!

– Men så længe vi vedbliver med at betragte cyklen som en ganske uskyldig og
ufarlig indretning, som intet kræver af dens fører, tror jeg, den vil blive
ved med at være farlig for sin ejer. Derfor ville jeg så gerne i debat med
mine ”modstandere”, så vi måske kunne finde ud af at spille sammen, skriver
Hans Kratholm i bogen,
der netop er udkommet.

Hvad mener du? Skal cyklister tage kørekort – som politiet kan inddrage?


Du kører langsommere, end du tror, og det kan være farligt i trafikken. Vi har
målt speedometer-nøjagtigheden i 33 biler – samtlige viser forkert.

Der står 100 km/t på speedometeret i din bil, men i virkeligheden kører du
langsommere – typisk kun 94-95 km/t. Det viser en måling, hvilkenbil.dk har
foretaget af speedometer-nøjagtigheden i 33 nye biler. I samtlige biler
viser speedometeret forkert. VW har de største afvigelser på op til 8 pct.
mens Renault Scenic med digitalt speedometer er mindst upræcis med en
afvigelse på 2 pct.

Alle biler viser for meget
For alle biler gælder det, at speedometerne konsekvent viser for meget –
du kører altså med en lavere hastighed, end du tror. Og det kan være
farligt, for det er ikke mindst forskelle i hastighed, der skaber farlige
situationer på vejene.

– Hvis der er stor spredning i hastighederne, er der flere, der vil forsøge at
overhale. Så jo mere ensartede hastigheder vi kan få ude på de tosporede
veje, desto sikrere bliver de, forklarede Vejdirektoratets sagsbehandler
Rene Juhl Hollen for nylig til Jyllands-Posten. Det gjorde han i forbindelse
med et dansk forsøg, hvor man på udvalgte landevejstrækninger har hævet
fartgrænsen fra 80 til 90 km/t.

I samme artikel fastslog trafikforsker Harry Lahrmann fra Ålborg Universitet
også, at en ensartet hastighed øger trafiksikkerheden:

– En vej, hvor folk kører med forskellige hastigheder, er farligere end, hvis
alle kører med samme fart, lød det fra Lahrmann.

Hos FDM bekræfter afdelingsleder for teknisk rådgivning, Jørgen Jørgensen, at
man skal regne med en vis fejlvisning på sit speedometer:

Stort set alle speedometere viser for meget – typisk de 5-8 pct. som jeres
undersøgelse også viser. Det har de gjort i de mange år, jeg har beskæftiget
mig med biler. Nu om dage, hvor vi kan flyve til månen, burde man kunne
fremstille mere præcise speedometere, men det er et punkt, hvor den
teknologiske udvikling nærmest har stået stille.

Lykkeligt uvidende
Ifølge FDM lever de fleste bilister dog i lykkelig uvidenhed om, at de
kører langsommere end bilens speedometer viser.

– Men vi har da løbende medlemmer, som klager over fejlvisning. Det er bare
svært at gøre noget ved, for ifølge EU-regler må speedometere have en
fejlvisning på helt op til 10 pct. plus 6 km/t. Det klarer stort set alle
biler, siger Jørgen Jørgensen.

Vi har målt den reelle hastighed ved hjælp af en GPS- navigator, som mange
bilister har i deres bil. Netop GPS-teknikken gør de små navigatorer i stand
til at vise hastigheden med stor nøjagtighed. Samtlige 33 biler i testen
kørte på standardhjul, så afvigelsen i hastighed skyldes ikke forkerte
hjulstørrelser.

Højere
fartgrænser øger sikkerheden

VW er værst
I testen kom VW Golf 6 og den populære VW Up ud som de to biler med de
mest unøjagtige speedometre. Når speedometeret viser 100 km/t, kører de to
biler henholdsvis 92 og 93 km/t – en fejlvisning på henholdsvis 8 og 7 pct.

Resultatet er, at bilister kører med vidt forskellige hastigheder på den samme
vej. Fra den lovlydige bilist, der nøje overholder fartgrænserne i en bil,
hvor speedometeret viser alt for meget, til den fartglade bilist, der kører
lige til grænsen og benytter sig af den præcise fartangivelse på sin GPS.

VW: Vi overholder reglerne
Hos den danske VW-importør kender man godt til problemet. Efter at have
konsulteret virksomhedens teknikere, siger kommunikationsmedarbejder Thomas
Hjortshøj:

Speedometer-fejlvisning er noget vi af og til hører om. Netop fordi mange
kører med en ekstern navi-enhed, der viser en hastighed der ikke svarer til
bilens speedometer, får det nogle kunder til at klage.

Kæmpe tolerance i loven
VW-importøren melder dog hus forbi og henviser til EU-reglerne for, hvor
præcise bilers speedometere skal være:

– For det første er de eksterne navi-enheder ikke helt præcise. For det andet
skal alle bilproducenter overholde EU-reglerne, der tillader en fejlvisning
på 10 pct. plus 6 km/t. At der er plads til afvigelser i visningen af
hastighed skyldes, at der alt efter hvilke dæk og fælge bilen kører på, kan
forekomme små afvigelser i omkredsen af hjulet, der vil have betydning på
den viste hastighed. Dertil kommer den forskel, der kan være fra et nyt dæk
til et nedslidt dæk, eller hvilket dæktryk bilen kører med. Det er ikke
muligt at justere på det, da det ville være i strid med det regulativ, som
bilen skal overholde, forklarer Thomas Hjortshøj.

VW og de andre bilmærker lever altså op til kravene. Som forbruger kan man
godt klage over fejlvisninger på bilens speedometer, mens så længe de ligger
indenfor EU-regulativets ganske store tolerance på 10 pct. plus 6 km/t skal
man ikke regne med at få medhold noget sted.

FDM: Det bør nemt kunne rettes
Hos FDM er Jørgen Jørgensen dog ikke enig i, at man ikke kan lave mere præcise
speedometere.

– I dag er alle speedometere elektroniske, så det er blot et spørgsmål om
programmering. Det bør være nemt at justere, siger han.

Se herunder, hvor upræcist de 33 biler i testen viser hastigheden:

Reel hastighed når speedometeret viser 100 km/t:

BMW 116d: 97 km/t

BMW 320d: 97 km/t

Chevrolet Cruze: 95 km/t

Citroën C4 Picasso: 95 km/t

Dacia Sandero: 96 km/t

Fiat Panda 1,2: 96 km/t

Fiat Punto TwinAir: 95 km/t

Ford B-Max: 96 km/t

Hyundai i10: 94 km/t

Hyundai i30: 95 km/t

Hyundai i40: 95 km/t

Kia Picanto: 95 km/t

Kia Rio: 95 km/t

Kia Ceed: 95 km/t

Mazda 6: 95 km/t

Mazda CX-5: 97 km/t

Mini Countryman Cooper D: 96 km/t

Opel Adam: 96 km/t

Peugeot 208: 96 km/t

Peugeot 508: 96 km/t

Peugeot 2008: 97 km/t

Peugeot 308: 97 km/t

Renault Clio III: 95 km/t

Renault Clio IV: 95 km/t

Renault Gr. Scenic: 98 km/t

Skoda Rapid: 95 km/t

Skoda Octavia II: 94 km/t

Skoda Octavia III 1,4 TSi: 96 km/t

Skoda Octavia III 2,0 TDi: 95 km/t

Suzuki Swift: 95 km/t

VW Up: 93 km/t

VW Golf 6 1,4 TSi: 92 km/t

VW Golf 7 1,6 TDi: 95 km/t

Uhhh … Rekordforsøg går galt

Posted by admin on March 21, 2014
Posted in Uncategorized  | No Comments yet, please leave one


Det skulle egentlig bare have kildet lidt i maven, da den franske vovehals
Guerlain Chicherit forsøgte at slå verdensrekorden i længste hop med bil.
Men det gik ikke som planlagt.

Den nuværende rekord har Tanner Foust på 332 fod (101,2 meter), og Guerlain
forsøgte at nå hele 360 fod (109,7 meter), og det lykkedes faktisk at nå
hele vejen over på modsatte rampe ved skistedet Tignes, hvor rekordforsøget
blev udført.

BMW
drifter helt uden førerens hjælp

Men lige inden landingen dykkede næsen på den rallybyggede Mini Countryman,
som ramte landingsrampen for stejlt. Du kan se det vilde crash i videoen.

Guerlain blev fløjet til nærmeste hospital og slap mirakuløst med overfladigske skrammer

Det vælter i øvrigt med Mini Countryman’s (eller hedder det Countrymen i
flertal?) i de franske alper, hvor Mini i disse uger markedfører den
firehjulstrukne udgave af den knap så lille frækkert. Desuden kører bilen
rundt som politibil dernede.

Modtag Boosted Magazine