Svenskerne er i færd med at udskifte 600 stationære fartkameraer, som står
langs de svenske veje. De nye kameraer er udstyret med teknik, som er så
hurtig, at selv en bilist, der kører 200 km i timen ikke kan undgå at blive
genkendt.

Direktør Jonas Frilund fra selskabet, som har vundet licitationen til
fremstillingen af de nye kameraer, Sensys Traffic, forklarer til Vi Bilägara
hvad der adskiller nutidens kameraer fra de hidtidige :

– Der er ny teknologi og gennem. De eksisterende systemer blev udviklet i
2005, og man kan sammenligne dette med de mobile kameraer, som er meget
bedre i dag end i 2005. På kameraet side er en massiv udvikling hele tiden,
og de nye kameraer er betydeligt bedre i form af antal af pixels og
skarphed, siger han til Vi Bilägara.

Se også: Fotovogne på gule plader

I en test, som de svenske Trafikverket – som svarer til Trafikstyrelsen i
Danmark, har foretaget vandt Sensys Traffic i en test, hvor man blandt
benyttede et kort som man kender fra øjenlægen synstest til at vurdere
kvaliten af billederne. Kravet var, at den fjerde tegn linje skulle kunne
læses på billederne, når en bil kørte forbi kameraet ved 200 km/t.

De svenske myndigheder har ligesom det danske politi problemer med at få de
nuværende kameraer til at give tilstrækkeligt gode billeder. I Danmark
kasseres omkring 40 procent af alle fotos taget fra de mobile fotovogne.

Den nye type kameraer kan holde øje med spor ad gangen og skanner vejen 150
meter foran kameraet med 21 skanninger pr. sekund.

I dag har de svenske myndigheder opsat kameraer på 3000 km svensk vej – men i
løbet af en kort årrække vil kameraerne stå på 9000 km veje.

Se også: Nye toner: Kun fartmåling på farlige strækninger

I Danmark har politiet endnu ikke fundet en leverandør, som er i stand til at
opfylde de tekniske krav til det udstyr, som skal monteres i de 100 nye
fotovogne, der er indkøbt og skulle have været taget i brug sidste år.
Foreløbig har politiet udstyret 25 helt nye fotovogne med gammelt analogt
udstyr, som er langt mindre skudsikkert end den nye type udstyr, som f.eks.
sidder i de svenske fartfælder.

Rigspolitiet forventer, at den nye type digitalkameraer vil været monteret i
de 100 nye fotovogne inden året er omme …

Nye LED-baglygter og mere krom hist og her, men man skal næsten være BMWansat
for at se, at den velkørende 5-serie er blevet opdateret.

Det sker tre år efter introduktionen, og bilen kendes bedst om natten ved
corona-køre-lys ringe i forlygterne og xenon-lys, der er standard i alle
danske modeller.

Se også: TV: Ny VW Polo går 31 på literen

Vi kører 530d i Luxury Line, der er det ene af de to grundlæggende
udstyrsniveauer. Ekstra-udstyret står i 87.764 kr. og giver bl.a. lædersæder
og lidt ydre forandringer.

Om den generelle støjdæmpning er løftet, melder historien intet om, men
testbilen var plaget af for meget vindstøj ved motorvejshastigheder – og det
er ikke noget vi har oplevet tidligere i 5-serien.

Se også: To direktørbiler til nettopris: BMW 5 mod Audi A6

Uklædelig vindstøj
Selv i situationer uden andet end let vind hen over det danske landskab
var der vindstøj i så store mængder, at det ikke klæder en bil, der med
udstyr let løber op forbi en mio. kr.

Beskatningsgrundlaget for mindste 518d Touring er 504.607 kr., mens den
testede 530d står i 747.739 kr.

Den vigtigste plads i en BMW er bag rattet, og her hersker der samme stemning
som i forgængeren. Det grundlæggende er der ikke ændret ved, men det er
finpudset, og nu leveres bilen med analoge instrumenter omgivet af en skærm,
der kan vise forskellige informationer såsom navigationspile mm.

Analogt univers
Det løfter oplevelsen af 5-kabinen, men BMW-layoutet begynder at virke en
smule gammeldags i en tid, hvor skærmene overtager hovedrollen i selv den
helt billige klasse. Problemet med den grundlæggende analoge BMW tilgang er,
at bilerne bliver mere og mere avancerede, hvilket giver flere og flere
knapper og indstillingsmuligheder. Det løses bedre med skærme, som giver
overblik og så få knapper til de funktioner, der bare skal kunne nås på et
splitsekund. Vi glæder os dog til næste generation af 5-seriens interiør.

Jubii – en sekser
I en tid, hvor BMW skruer ned for seks cylindre er det herligt med en ægte
6-benet 530d’er. Den leverer bjørnekræfter, som dirigeres scenevant med et
sublimt skiftende 8-trins automatgear. Denne kombination er der ingen af
konkurrenterne fra de omkringliggende tyske producenter, der kan matche.

At start-stop i BMW så stadig er en rystende fornøjelse er en helt anden snak,
for hvordan kan det være, at BMW, modsat konkurrenterne, ikke kan finde ud
af at konstruere en start-stopfunktion, hvor hele bilen ikke skælver det
øjeblik, at motoren starter? Generelt har alle 5-serier fået bedre
aerodynamik, der i kombination med de nyeste EU-6 motorer giver en bedre
brændstoføkonomi.

Det gælder i særdeleshed den store 530d, som nu klarer 19,6 km/ l med
automatgear, mod tidligere 18,9 km/ l, mens ydelsen er uforandret.

Muskler fra bunden
De grundlæggende køreegenskaber er stadig spitzenklasse med præcision, tyngde
og fejlfri kommunikation til chaufføren om, hvad hjulene foretager sig, og
med 560 Nm fra 1.750 o/ m flytter bilen sig med ophøjet ro og autoritet samt
et omdrejningstal, der sjældent kommer over 2.500 omdrejninger.

Kun, hvis man lægger den bundhængslede speeder helt ned, kvitterer motoren med
en charmerende snerren, og så går det hurtigt.

Med Driving Experience Control kan bilen, som sædvanligt, sættes op. I
Comfort-mode en velafstemt autobahn-cruiser, i Sport og Sport Plus uden ESC
en halvhård nyser, som sparker fra land på serpentinervejene, hvor den
opleves som en mindre bil og styrer skarpt som et rageblad.

Personlighedsskift
Det er 5-seriens force, nemlig at kunne skifte personlighed som Thomas
Blachman i en X-factor finale.

BMW har med opdateringen også løftet standardudstyret til blandt andet også at
omfatte cruisecontrol, trådløs mobil-opkobling, sædevarme og en forbedret
funktion af i-drive-knappen, hvilket har hjulpet på samspillet mellem dine
bevægelser på drejehjulet og musens færden på skærmen.

I 10. udgave af Topfart bliver du blandt andet præsenteret for Dacias nye
rum-monster, som koster fra 110.000 kr. Og så sætter vi tre elbiler på hård
prøve: Hvor langt kan de køre?

Elbiler fede at køre i, men du kommer søreme ikke ret langt på en opladning,
viser testen af Nissan Leaf, Renault Zoe og VW Up op mod hinanden.

I testen af de tre elbiler kører vi nærmest urimeligt pænt – maks 110 på
motorvejen, maksimalt 50 km i byen, masser af motorbremse og uden
aircondition tændt. Alligevel går vi i stå lige midt i myldretrafikken på
vej ind til København.

Desværre står det ikke skrevet i teknologiens stjerner, at rækkevidden bliver
længere med tiden – den såkaldte energidensistet i batterier forøges med
nogle få procent hvert år – så har du brug for en elbil, må du acceptere at
køre bil på en anden måde end du er vant til.

Har du ideer til hvad en kommende udgave af Topfart kan indeholde, skriver du
til bare til berner@eb.dk

Kan du ikke finde de gamle udgave af Topfart? Det kan vi heller ikke. Ah, just
joking, men de er svære at finde på eb.dk: Det nemmeste er at google ordet
‘topfart’