Bilgiganten Fiat fra Italien meddeler, at det efter afslutningen på købet af den amerikanske bilkoncern Chrysler er på tide med et navneskift.

Nu hedder den samlede koncern Fiat Chrysler Automobiles (FCA). Det er et nyt kapitel, siger John Elkann, selskabets bestyrelsesformand.

– En rejse, der begyndte for et årti siden, da Fiat forsøgte at sikre sig sin plads i et stadig mere komplekst marked, har sammenbragt to organisationer, der hver har en stor historie i bilindustrien, og som er forskellige, men sammen har geografiske styrker, siger han.

– FCA tillader os at tage hul på fremtiden med nye mål og energi, tilføjer han.

Selskabets aktier noteres i New York og i Milano.

FCA’s holdingselskab bliver indregistreret i Holland, mens hovedkontoret kommer til at ligge i Storbritannien, hvor skatten også skal falde.

Dermed gennemfører selskabet en politisk følsom flytning af Fiat fra Italien til Storbritannien, hvor selskabsskatten er lavere.

Gruppen siger, at den i maj vil fremlægge en mere detaljeret forretningsstrategi.

Fiat meddelte den 1. januar, efter mere end et års forhandlinger, at selskabet betaler 4,35 milliarder dollar og dermed overtager kontrollen med Chrysler.

I øvrigt fremlagde Fiat tidligere onsdag sit årsregnskab for 2013, og det var ikke imponerende. analytikerne er skuffede.

I fjerde kvartal af 2013 fik fiat et overskud på 931 euro, og det var hele 1,15 milliarder euro mindre end ventet af Fiat-analytikerne.

For nylig kørte jeg en helt ny bil, der som mange andre nye biler er forsynet
med et lovpligtigt dæktryk-advarselssystem. Jeg når knap nok at forlade
forhandleren, før bilen hyler og skriger og tænder et stort fedt, orange
symbol, som fortæller mig, at dæktrykket er for lavt på et af dækkene.

Et stop på den nærliggende tankstation afslører, at trykket på højre fordæk
er en halv bar for lavt, det er 1,7 bar og bør være 2,2.
Havde bilen ikke haft den elektroniske
vagthund, som bliver et lovkrav til alle nye biler i november 2014, er
det ikke sikkert, at jeg havde opdaget trykfaldet.

Men jeg er ikke den eneste.

Faktisk sejler hver anden bil rundt med for lidt luft i dækkene. Det viser
tidligere undersøgelsers, som blandt andre dækproducenten Michelin har
foretaget.

Da Michelin målte luftrykket i dækkene på 474 biler var resultatet ret
skræmmende.

Tidlig aquaplanning
– 46 pct. af bilerne havde mere end en halv bar for lidt tryk i dækkene og har
dermed, hvad vi kalder farligt dæktryk, fortæller Jan Pold, som er
miljøkoordinator hos Michelin i Danmark.

Ifølge Michelin betyder så lavt et dæktryk, at bilen aquaplanner allerede ved
70 km/t. i stedet for ved 90 km/t. Desuden bliver vejgrebet dårligere, bilen
får længere bremselængde, og den bliver sværere at styre.

Ud over at gøre det farligere at køre i trafikken, betyder et lavt dæktryk
også, at bilen får en dårligere brændstoføkonomi, og at dækkene bliver slidt
hurtigere.

På trods af manglende regler omkring dæktryk udskriver politiet alligevel
bøder, hvis dæktrykket på din bil er for lavt. Det fortalte bilinspektør
Erling Vestergaard os ved en tidligere lejlighed.

– Desværre har Trafikstyrelsen ikke taget stilling til, hvor meget trykket må
afvige, så derfor bruger vi en simpel tommelfingerregel, som siger, at vi
skriver bøder, hvis trykket er under det halve af det anbefalede, fortalte
Erling Vestergaard sidst vi talte med ham om samme sag.

Benzinbiler vinder tabt terræn fra de dieseldrevne.

Det sker efter et årti, hvor det klæbrige og økonomiske brændstof en overgang
var lige så populært som Allan Simonsen i Vild med dans.

Fremgangen toppede i 2008, hvor fire ud af ti private bilkøbere – fraregnet
firmabilsfolket – købte dieselbrændere. Tallene for de første ti måneder af
i år viser en andel på 17 pct. – mere end en halvering.

Se også: Topfart: Genvej til den fede bil

Men i reelle tal er der også sket et fald, nemlig fra 37.000 til 24.000
privatkøbte dieselbiler i fjor. Firmafolket kører dog stadig overvejende
diesel.

Meget spiller ind
Der er flere årsager til forskydningen. Den største ændring kom med den
økonomiske krise i 2008, forklarer Tejs Lausten Jensen, der er chefkonsulent
hos De Danske Bilimportører.

– Tidligere kørte folk i større biler og længere. Samtidig med krisen fik de
små mikrobiler, der kører langt på literen, deres gennembrud, lige som nye
og mere brændstoføkonomiske benzinmotorer i de større klasser kom frem,
siger han og peger på, at netop mikrobilerne har været medvirkende til, at
der er solgt rekordmange biler herhjemme i 2011, 2012 og formentlig også i
2013.

For et par år siden kom der også nye bilafgifter, som begunstigede små
sparegrise som Toyota Aygo og Co., der kører langt over 20 km/l.

Større afgift
Danmarks Automobilforhandler Forening, DAF, har også for nyligt slået til lyd
for, at den udligningsafgift, der blev forhøjet i januar 2013, og som giver
en ekstra omkostning til ejere af dieselbiler har fået salget af de ellers
forholdsvis CO2-venlige dieselbiler til at styrtdykke.

Iagttagere påpeger dog, at udviklingen altså startede flere år før 2013 og
skyldes andre årsager, men at afgiften formentlig har skubbet til den.

Jan Lang, som er analytiker hos Bilbasen, er enig. Han peger på, at de høje
afgifter får bilejere til at gå nye veje omgåede, når forholdene ændrer sig.

– Danskerne er simpelthen så rationelle bilkøbere, at de reagerer lige så
snart, at der er penge at spare ved at prøve noget andet, siger han.

Jan Lang vurderer, at grænsen mellem hvornår det er mest attraktivt at køre
diesel frem for benzin nu har rykket sig fra 20.000 km om året til 25.000
km.

Simpelthen fordi benzinmotorerne er bedre end før, og udligningsafgiften er
blevet markant højere.

Til gengæld er forskellen mellem prisen på benzin- og dieselbiler blevet
mindre.

– Derfor kræver det en grundig analyse, før man beslutter sig, pointerer Jan
Lang.

Regnestykket afhænger bl.a. af ens behov og den konkrete bilmodel.

Flere søger brugt benzinbil
Jan Lang ser også, at Bilbasen har oplevet flere søgninger på brugte
benzinbiler frem for dieseler, især det sidste halvandet år.

Det er sket for de større bilers vedkommende. De mindre har nemlig
hovedsageligt været benzindrevne i forvejen.

– Flere kigger på totaløkonomien, og her er der nye muligheder med nye
effektive motorer som for eksempel 1,2 TSI fra VW-gruppen, der kører langt
på literen. Udbuddet er dog forholdsvist lille for de større modeller, siger
Jan Lang