Kender du den her? Du kører forbi en fotovogn og tænker: hvorfor står den her?
Og det er netop din og andres undren, som nu får rigspolitichefen til at
proklamere, at man fremover udelukkende vil stille fotovogne op der, hvor
det er farligt at køre for stærkt.

Fremover vil der altså være mindre risiko for, at du ryger i en fotofælde, som
står på et sted, hvor det er forholdsvis ufarligt at køre lidt for stærkt. I
fremtiden skal politiets fartmålinger kun vurderes på, om bilisterne sænker
farten på farlige vejstrækninger, så trafiksikkerheden øges. Ikke på, hvor
mange bilister der går i politiets fartfælder og bliver fotograferet i
fotofælderne – sådan lyder meldingen fra rigspolitichefen.

– Vi har lyttet til den debat, der har været, hvor vi har fået kritik for at
måle indsatsen på, hvor mange fartsyndere vi fanger og ikke på, om
trafiksikkerheden øges på de farlige vejstrækninger. Det laver vi om på nu.
Ingen skal være i tvivl om, at når vi måler fart, er det altid for at sikre,
at så få som muligt kommer til skade eller dør i trafikken. For vi ved, at
fart dræber, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Slut med at måle på antal
Antallet af bilister, der fotograferes af den automatiske fartkontrol, vil
ikke længere indgå som et af målene for politiets indsats i trafikken. Det
vil til gengæld vise sig på længere sigt, om det rent faktisk lykkes
politiet at få bilisterne til at sænke farten på de farlige strækninger.

– Det er vigtigt at understrege, at fartkontrollerne ikke er en pengemaskine.
Vi skal blive endnu bedre til at sætte kontrollerne der, hvor det virkelig
nytter – det vil blandt andet sige på de vejstrækninger, hvor der bliver
kørt alt for stærkt. Samtidig skal politikredsene reagere hurtigt, hvis de
lokalt får henvendelser fra borgere om vejstrækninger, hvor der er brug for
en særlig indsats, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

I politiets kontrakt med Justitsministeriet for 2014 har man valgt at fjerne
antallet af fartbøder, der udskrives, når bilister bliver blitzet af
politiets fotovogne ved automatisk trafikkontrol. Således skal politiet i år “kun”
udskrive 150.000 bøder for trafikfarlige forseelser, mens tallet for sidste
år var 182.000 bøder.

Trafikfarlige forseelser dækker bl.a. over spirituskørsel, vigepligtforseelser
og hvis man ikke standser for rødt.

FDM er positive
FDM ser positivt på, at politiets fokus nu er ændret fra antallet af bøder
til færdselsindsats.

– Tidligere har FDM været i tvivl om politiets incitament til at udskrive
fartbøder med fotovogne, fordi der skulle opnås et bestemt antal for at få
udbetalt en bonus. Det er positivt, at debatten om fotovognene nu er rettet
mod at sænke antallet af kvæstede og dræbte i trafikken i stedet for at få
udskrevet så mange bøder som muligt.

Håndholdt mobiltelefoni anses i de fleste lande for at være farligt. Men nu
konkluderer en grundig amerikansk undersøgelse, at mobiltelefoni ikke er
specielt farligt, men at de farlige situationer opstår, når man kigger væk
fra vejen.

Det er f.eks. farligt at række ud efter en drikkedunk eller at bruge telefonen
til at sms’e med. Og det er især de unge bilister, der ikke kan håndtere at
blive distraheret fra kørslen, viser undersøgelsen.

Forskere ved Virginia Tech Transportation Institute i USA installerede
måleudstyr og kameraer i 151 privatbilisters biler og optog data fra bilerne
i to år.

– Vores forskning og tidligere studier har vist, at risikoen for en ulykke
stiger voldsomt, så snart chaufføren, uanset anledning, kigger væk fra vejen
end mere end to sekunder, siger Bruce Simons-Morton, en af de involverede
forskere i studiet.

Forskerne understreger, at det faktum, at man ikke kan finde nogen øget risiko
ved blot at tale mobiltelefon ikke nødvendigvis betyder, at mobilsnak er
risikofrit. Men forskerne kunne bare ikke måle om samtalen gav distraktion.
Derimod fastslår forskerne, at det at samle telefonen op naturligvis ikke er
risikofrit.

Hvad mener du?