Header image alt text

Danmark Søger online


For Ekstra Bladets Christian Schacht har bilåret 2013 har været det bedste i
over 10 år. Men, der har også været skuffelser og dårlige oplevelser. Og
generelt har de dårlige oplevelser været knyttet til biler, som simpelthen
opleves som gammeldags, selv om de er helt nye. En af Christians dårlige
oplevelser fik han i Dacia Lodgy.

Se også: Årets Biler: Berners dårlige oplevelser

– Jeg har i hvert fald ikke fået rystet Dacia Lodgy af mig endnu, for selv om
den bil er kæmpestor og rummelig som en Stena-Line færge, så er den ganske
enkelt så klodset og træls af køre i, at selv ikke en ganske lav pris er
nok. Helt generelt føles bilen som en gammel fransk familiebil fra
1990’erne. Fra de gammeldags dørhåndtag, der føles slappe og dallervorne,
til hornkontakt på blinkerstilken og rustikke trykknap-åbning på bagsmækken.

Dacia Lodgy er stor som en færge, men det retfærdiggør ikke, at den ganske enkelt er klodset og træls af køre i. En lav pris er ikke nok, mener Christian

– Jeg ville til hver en tid vælge en brugt Renault Grand Scenic i stedet for
at køre i det rumænske rumuhyre, som tilbyder en dårlige kørestilling og
ringe køreegenskaber. Lillebror Sandero er en bedre bil, især fordi den
kører bedre. Men prisen er til gengæld alt for høj i forhold til de moderne
vestlige konkurrenter, så Sandero faktisk ikke giver mening på det danske
marked, fortæller Christian

– En anden af skuffelserne er Suzuki SX4 S-Cross. Den bliver lanceret som en ny konkurrent til Nissan Qashqai, men som vores test viste, så kunne den ikke slå den eksisterende Qashqai, som tilmed får en afløser allerede i januar. Problemet med Suzukien er, at virker gammeldags i alt fra instrumentering til design og transmission, og så er priserne generelt for høje.

Christian Schacht finder det også trist, at Toyota, som en af verdens største
bilproducenter ikke har haft større ambitioner på den nye mellemklassebil
Auris vegne:

– En ting er at kabinen er under middel hvad angår materialer og design – og
virker gammeldags, men for mig er det største problem med Auris, at den i
den grad ligger under niveau på teknikken i forhold til VW Golf og dens
søskende.

Christian har det også svært med den billigste Fiat Panda med sin frygtelige tocylindrede benzinmotor på 65 hk, som får hele bilen til at ryste som en rystepudser.

Tidligere på ugen fortalte Christian om de biler, som han i løbet af året
var faldet pladask for
:

For Christian startede året med et brøl, da han i marts var i England på et
powertrip, og fandt sig selv bag rattet af en vild englænder: Aston Martins
nye flagskib, Vanquish. Christian var vild med Vanquish – simpelthen fordi
han finder den mere stilig end dens mere vulgære italienske konkurrenter.

Christian Schacht kørte Aston Martin Vanquish i marts måned. Og den bil har han ikke glemt

Gammeldags med god stil
– Designmæssigt sidder den lige i skabet, selv om det ved første øjekast kan
være svært at adskille den fra DB9. Bilens V12-motor med 573 hk blegner
noget i forhold til konkurrenter som Ferrari F12, der har 740 heste eller
for den sags skyld Lamborghini Aventador med 700 hk. Jeg blev nu alligevel
imponeret over bilen, som måske nok er lidt gammeldags i sin tekniske
opbygning, men langt mere diskret og smagfuld end de italienske
konkurrenter.

Se også: Sådan kører Aston Martin Vanquish

En anden bil, der har brændt sig ind i Christians hukommelse er den nye Audi
RS6 stationcar.

Vanvittig familieslæde
– RS6 er en helt vanvittig hurtig model. Altså 560 heste i en familiebil,
som samtidig er lige så let at køre som en VW Up. Det er imponerende, mener
Christian Schacht, der i årets løb også blev fascineret af den eksorbitant
store Range Rover, ‘som nærmest isolerer dig fra omverdenen’.

Men det er jo de ualmindeligt fine hverdagsbiler, som i virkeligheden betyder
noget, og her er Christian ikke i tvivl om hvem der har gjort det bedst i
år:

– Nogle af de fineste biler i år kommer fra VW-gruppen, som med den nye Golf,
Octavia, A3 og Seat Leon har lanceret nogle af de mest vellykkede
personbiler i nyere tid. De har hvert deres design, som man kan elske eller
hade, men ingen kan være i tvivl om, at det er en ekstraordinær
kraftpræstation af lave så fremragende vogne og med så avanceret teknik –
til hver for sig konkurrencedygtige priser.

Læs mere i morgen


Vi er tre faste journalister på Ekstra Bladet Biler, som i år har kørt tæt ved
100 biler. Langt de fleste biler er gode, jævne biler.

SE testen af en af årets dårligste biler i denne uges udgave af Topfart (i
toppen af artiklen)

I 2013 er der nemlig kortere afstand mellem yderpunkterne – og det er ret
sjældent, at biler stikker ud som fremragende eller decideret dårlige.

Men de er der stadig – yderpunkterne.

Se også: Årets bedste biler ifølge Berner

Se også: Årets yderpunkter på fire hjul ifølge Jens Overgaard

Se også: Årets værste og bedste biler ifølge Christian

Til at begynde med vil jeg gerne understrege, at motorjournalistik på ingen
måde er en objektiv genre. Og det er ikke fordi, vi ikke gør et forsøg – men
mange års erfaring viser bare, at der er stor forskel på, hvad vi
motorskribenter lægger vægt på, når fårene skal skilles fra bukkene.

Lad mig komme med et eksempel på uenighederne:

Mange af mine kolleger mener, at Dacia Sandero er en dårlig bil. I en test
vinder VW Up i en duel mod Sandero. Men for mig at se, er sammenligningen
mellem en VW Up og en Dacia Sandero et elitært tankeeksperiment, der
illustrerer, at dem, der tester biler ikke altid er i øjenhøjde med læserne.
Familien der har brug for en bil på størrelse med en Dacia Sandero ikke kan
nøjes med den meget begrænsede plads – og de blot fire siddepladser – i en
VW Up.

Sandero er ikke en af mine yndlingsbiler, men dårlig i forhold til prisen?
Nej, det er at smørre for tykt på. Men jo, den er uraffineret (især
benzin-modellen) og er ikke mere end hvad den giver sig ud for. En billig
bil, som er mere rummelig end end VW Polo – og endda har længere garanti!
Sammenligner du Sandero med bilerne i samme klasse – er en Kia Rio med
dieselmotor f.eks. 40.000 kr. dyrere!

Jeg er derimod enig med mange af mine kolleger i at den store Dacia Lodgy er
en forældet konstruktion. Den er enormt rummelig, men rummeligheden kan ikke
udnyttes pga. en ufleksibel indretning med sæder, som er så tunge og
uhåndterlige, at det grænser til det håbløse. Desuden kører bilen med et
elektrisk styretøj af første generation. Træk i en elastik – sådan føles
styretøjet i Dacia.

En af årets skuffelser kommer til gengæld fra lidt uventet kant: BMW 435i er
en drømmebil med 306 hk, et smukt karosseri – og som samtidig rummer ret
godt, når man betænker, at bilen er en coupe. Den er sjov på en snoet
landevej. Men nogle grotesk hårde sæder, en stenhård undervogn (M-pakke),
for meget rullestøj og en manglende evne til at køre ligeud, når det gik
stærkt gør, at jeg ville ærgre mig gul og grøn, hvis jeg selv havde smidt en
million kroner efter den. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at køre en
version uden M-undervogn.

Mercedes A-klasse er også en af mine store skuffelser. Den er flot og nydelig
– men problemet er, at en simpel VW Golf kører bedre, støjer mindre, har
bedre motorer og en lavere pris. Og hvis du ikke er villig til at anerkende
en VW Golf som en konkurrent, nævner vi da bare Audi A3 i stedet for.
A-klassen virker som en billig bil med et dyrt badge. Måske skal Mercedes
holde sig til det, Mercedes er bedst til? At bygge biler, der koster mange
penge!

Ford B-max diesel er heller ikke på min favoritliste. Jeg var egentlig ret
vild med bilen, da jeg kørte den i forbindelse med præsentationen, men i en
test af bilen sidste vinter, viste den svaghedstegn. Skydedørene fylder for
meget og er svære at åbne indefra. Dieselmotoren er sløv og støjende og i
bagsædet sidder man decideret dårligt – fordi de yderste 5-10 cm ud mod
døren ikke er der!

Fiat 500 L 1,3 diesel var en enorm skuffelse. Dårlig plads til hovedet
bagsædet, dårlig mekanik og en motor med enorm turbotøven gjorde Fiat 500 L
til en taber. Men, og det er vigtigt det her. Det virker som om Fiat
efterfølgende har fået styr på både teknikken og pladsen i den større
version kaldet 500 XL, som vi netop har testet i en gruppestest. Jeg gætter
på, at Fiat også har fået rettet op på de nye udgaver af 500L (uden X).

Fiat 500L var dårlig, men den større Fiat 500 XL er god. Det viser, at man med små justeringer kan komme rigtig langt.

Fiat Panda med den mindste motor har samme problem som Fiat 500L. Teknikken
spiller ikke og gør det til en prøvelse at leve med bilen i hverdagen.

Kia Sorento 2,2 CRDI er en sær gammeldags kitchet bil med kedelig plast i kabinen, en forældet automatgearkasse og en høj pris på 700.000 kr. Underlig og meget ‘koreansk’ bil, som afslører, at koreanerne kun har haft USA-markedet i sigtekornet, da man udviklede bilen.

Kia Sorento 2,2 CRDI er en sær gammeldags kitchet bil med kedelig plast i
kabinen, en forældet automatgearkasse og en høj pris på 700.000 kr. Underlig
og meget ‘koreansk’ bil, som afslører, at koreanerne kun har haft
USA-markedet i sigtekornet, da man udviklede bilen.

Fra samme koncern er Kia Cee’d 1,6 benzin – som har en forældet motor, der
støjer og ikke når især VW-gruppens motorer til hjulkapslerne. Men den
mindre 1,4’er er en fin bil med en motor, der matcher resten af bilens gode
manerer.