For Ekstra Bladets Christian Schacht har bilåret 2013 har været det bedste i
over 10 år. Men, der har også været skuffelser og dårlige oplevelser. Og
generelt har de dårlige oplevelser været knyttet til biler, som simpelthen
opleves som gammeldags, selv om de er helt nye. En af Christians dårlige
oplevelser fik han i Dacia Lodgy.

Se også: Årets Biler: Berners dårlige oplevelser

– Jeg har i hvert fald ikke fået rystet Dacia Lodgy af mig endnu, for selv om
den bil er kæmpestor og rummelig som en Stena-Line færge, så er den ganske
enkelt så klodset og træls af køre i, at selv ikke en ganske lav pris er
nok. Helt generelt føles bilen som en gammel fransk familiebil fra
1990’erne. Fra de gammeldags dørhåndtag, der føles slappe og dallervorne,
til hornkontakt på blinkerstilken og rustikke trykknap-åbning på bagsmækken.

Dacia Lodgy er stor som en færge, men det retfærdiggør ikke, at den ganske enkelt er klodset og træls af køre i. En lav pris er ikke nok, mener Christian

– Jeg ville til hver en tid vælge en brugt Renault Grand Scenic i stedet for
at køre i det rumænske rumuhyre, som tilbyder en dårlige kørestilling og
ringe køreegenskaber. Lillebror Sandero er en bedre bil, især fordi den
kører bedre. Men prisen er til gengæld alt for høj i forhold til de moderne
vestlige konkurrenter, så Sandero faktisk ikke giver mening på det danske
marked, fortæller Christian

– En anden af skuffelserne er Suzuki SX4 S-Cross. Den bliver lanceret som en ny konkurrent til Nissan Qashqai, men som vores test viste, så kunne den ikke slå den eksisterende Qashqai, som tilmed får en afløser allerede i januar. Problemet med Suzukien er, at virker gammeldags i alt fra instrumentering til design og transmission, og så er priserne generelt for høje.

Christian Schacht finder det også trist, at Toyota, som en af verdens største
bilproducenter ikke har haft større ambitioner på den nye mellemklassebil
Auris vegne:

– En ting er at kabinen er under middel hvad angår materialer og design – og
virker gammeldags, men for mig er det største problem med Auris, at den i
den grad ligger under niveau på teknikken i forhold til VW Golf og dens
søskende.

Christian har det også svært med den billigste Fiat Panda med sin frygtelige tocylindrede benzinmotor på 65 hk, som får hele bilen til at ryste som en rystepudser.

Tidligere på ugen fortalte Christian om de biler, som han i løbet af året
var faldet pladask for:

For Christian startede året med et brøl, da han i marts var i England på et
powertrip, og fandt sig selv bag rattet af en vild englænder: Aston Martins
nye flagskib, Vanquish. Christian var vild med Vanquish – simpelthen fordi
han finder den mere stilig end dens mere vulgære italienske konkurrenter.

Christian Schacht kørte Aston Martin Vanquish i marts måned. Og den bil har han ikke glemt

Gammeldags med god stil
– Designmæssigt sidder den lige i skabet, selv om det ved første øjekast kan
være svært at adskille den fra DB9. Bilens V12-motor med 573 hk blegner
noget i forhold til konkurrenter som Ferrari F12, der har 740 heste eller
for den sags skyld Lamborghini Aventador med 700 hk. Jeg blev nu alligevel
imponeret over bilen, som måske nok er lidt gammeldags i sin tekniske
opbygning, men langt mere diskret og smagfuld end de italienske
konkurrenter.

Se også: Sådan kører Aston Martin Vanquish

En anden bil, der har brændt sig ind i Christians hukommelse er den nye Audi
RS6 stationcar.

Vanvittig familieslæde
– RS6 er en helt vanvittig hurtig model. Altså 560 heste i en familiebil,
som samtidig er lige så let at køre som en VW Up. Det er imponerende, mener
Christian Schacht, der i årets løb også blev fascineret af den eksorbitant
store Range Rover, ‘som nærmest isolerer dig fra omverdenen’.

Men det er jo de ualmindeligt fine hverdagsbiler, som i virkeligheden betyder
noget, og her er Christian ikke i tvivl om hvem der har gjort det bedst i
år:

– Nogle af de fineste biler i år kommer fra VW-gruppen, som med den nye Golf,
Octavia, A3 og Seat Leon har lanceret nogle af de mest vellykkede
personbiler i nyere tid. De har hvert deres design, som man kan elske eller
hade, men ingen kan være i tvivl om, at det er en ekstraordinær
kraftpræstation af lave så fremragende vogne og med så avanceret teknik –
til hver for sig konkurrencedygtige priser.

Læs mere i morgen

Vi er tre faste journalister på Ekstra Bladet Biler, som i år har kørt tæt ved
100 biler. Langt de fleste biler er gode, jævne biler.

SE testen af en af årets dårligste biler i denne uges udgave af Topfart (i
toppen af artiklen)

I 2013 er der nemlig kortere afstand mellem yderpunkterne – og det er ret
sjældent, at biler stikker ud som fremragende eller decideret dårlige.

Men de er der stadig – yderpunkterne.

Se også: Årets bedste biler ifølge Berner

Se også: Årets yderpunkter på fire hjul ifølge Jens Overgaard

Se også: Årets værste og bedste biler ifølge Christian

Til at begynde med vil jeg gerne understrege, at motorjournalistik på ingen
måde er en objektiv genre. Og det er ikke fordi, vi ikke gør et forsøg – men
mange års erfaring viser bare, at der er stor forskel på, hvad vi
motorskribenter lægger vægt på, når fårene skal skilles fra bukkene.

Lad mig komme med et eksempel på uenighederne:

Mange af mine kolleger mener, at Dacia Sandero er en dårlig bil. I en test
vinder VW Up i en duel mod Sandero. Men for mig at se, er sammenligningen
mellem en VW Up og en Dacia Sandero et elitært tankeeksperiment, der
illustrerer, at dem, der tester biler ikke altid er i øjenhøjde med læserne.
Familien der har brug for en bil på størrelse med en Dacia Sandero ikke kan
nøjes med den meget begrænsede plads – og de blot fire siddepladser – i en
VW Up.

Sandero er ikke en af mine yndlingsbiler, men dårlig i forhold til prisen?
Nej, det er at smørre for tykt på. Men jo, den er uraffineret (især
benzin-modellen) og er ikke mere end hvad den giver sig ud for. En billig
bil, som er mere rummelig end end VW Polo – og endda har længere garanti!
Sammenligner du Sandero med bilerne i samme klasse – er en Kia Rio med
dieselmotor f.eks. 40.000 kr. dyrere!

Jeg er derimod enig med mange af mine kolleger i at den store Dacia Lodgy er
en forældet konstruktion. Den er enormt rummelig, men rummeligheden kan ikke
udnyttes pga. en ufleksibel indretning med sæder, som er så tunge og
uhåndterlige, at det grænser til det håbløse. Desuden kører bilen med et
elektrisk styretøj af første generation. Træk i en elastik – sådan føles
styretøjet i Dacia.

En af årets skuffelser kommer til gengæld fra lidt uventet kant: BMW 435i er
en drømmebil med 306 hk, et smukt karosseri – og som samtidig rummer ret
godt, når man betænker, at bilen er en coupe. Den er sjov på en snoet
landevej. Men nogle grotesk hårde sæder, en stenhård undervogn (M-pakke),
for meget rullestøj og en manglende evne til at køre ligeud, når det gik
stærkt gør, at jeg ville ærgre mig gul og grøn, hvis jeg selv havde smidt en
million kroner efter den. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at køre en
version uden M-undervogn.

Mercedes A-klasse er også en af mine store skuffelser. Den er flot og nydelig
– men problemet er, at en simpel VW Golf kører bedre, støjer mindre, har
bedre motorer og en lavere pris. Og hvis du ikke er villig til at anerkende
en VW Golf som en konkurrent, nævner vi da bare Audi A3 i stedet for.
A-klassen virker som en billig bil med et dyrt badge. Måske skal Mercedes
holde sig til det, Mercedes er bedst til? At bygge biler, der koster mange
penge!

Ford B-max diesel er heller ikke på min favoritliste. Jeg var egentlig ret
vild med bilen, da jeg kørte den i forbindelse med præsentationen, men i en
test af bilen sidste vinter, viste den svaghedstegn. Skydedørene fylder for
meget og er svære at åbne indefra. Dieselmotoren er sløv og støjende og i
bagsædet sidder man decideret dårligt – fordi de yderste 5-10 cm ud mod
døren ikke er der!

Fiat 500 L 1,3 diesel var en enorm skuffelse. Dårlig plads til hovedet
bagsædet, dårlig mekanik og en motor med enorm turbotøven gjorde Fiat 500 L
til en taber. Men, og det er vigtigt det her. Det virker som om Fiat
efterfølgende har fået styr på både teknikken og pladsen i den større
version kaldet 500 XL, som vi netop har testet i en gruppestest. Jeg gætter
på, at Fiat også har fået rettet op på de nye udgaver af 500L (uden X).

Fiat 500L var dårlig, men den større Fiat 500 XL er god. Det viser, at man med små justeringer kan komme rigtig langt.

Fiat Panda med den mindste motor har samme problem som Fiat 500L. Teknikken
spiller ikke og gør det til en prøvelse at leve med bilen i hverdagen.

Kia Sorento 2,2 CRDI er en sær gammeldags kitchet bil med kedelig plast i kabinen, en forældet automatgearkasse og en høj pris på 700.000 kr. Underlig og meget ‘koreansk’ bil, som afslører, at koreanerne kun har haft USA-markedet i sigtekornet, da man udviklede bilen.

Kia Sorento 2,2 CRDI er en sær gammeldags kitchet bil med kedelig plast i
kabinen, en forældet automatgearkasse og en høj pris på 700.000 kr. Underlig
og meget ‘koreansk’ bil, som afslører, at koreanerne kun har haft
USA-markedet i sigtekornet, da man udviklede bilen.

Fra samme koncern er Kia Cee’d 1,6 benzin – som har en forældet motor, der
støjer og ikke når især VW-gruppens motorer til hjulkapslerne. Men den
mindre 1,4’er er en fin bil med en motor, der matcher resten af bilens gode
manerer.

Man gnider sig i øjnene og får et flash-back til en svunden tid, når man ser
Tata Vista Indica for første gang. Den ligner noget fra en svunden tid –
noget fra de tidlige 90’ere. Men den lilleTata er en ny bil.

Den hører til i Polo-klassen, er bygget i Indien, og importeres nu til
Danmark. Det er T. T. Auto i det sjællandske Mørkøv, der importerer Tata
Vista Indica sammen med pick-up-modellen Xenon.

Og selvom Tata Vista Indica er ny på det danske marked, bliver der lagt ud med
priser, som matcher de øvrige biler i klassen: Kia Rio, Ford Fiesta, Toyota
Yaris osv. Vista sælges nemlig til 120.000 kr. for udstyrsmodellen LX, som
er udstyret med 1,4 liters motor på 75 hk, bygget på licens fra Fiat.

Og selv om Tata bygger Vista Indica egenhændigt, opleves den på mange områder
som en første generationesFiat Punto fra forrige generation – altså en bil
fra begyndelsen af 90’erne.

Upræcis og duvende
Vi hopper ombord i den femdørs hatchback. Den virker både solid og rummelig.
Bagagerummet har plads til 234 liter og ligger dermed nogenlunde på
størrelse med konkurrenterne, som typisk rummer 250 liter. Indendørs er der
plads til at selv en Sikh kan sidde med sin klassiske beklædning på hovedet.
Udstyret med aircondition, læderrat, tågelygter, bluetooth og isofix beslag
er også pænt, men en knaldhård plast er under dagens standard.

Sejler afsted
Det er på vejen, at den opleves som en Punto fra forrige årtusinde – på
valium. Med sit høje tyngdepunkt og bløde affjedring sejler den i svingene
som en skonnert, styretøjet er upræcist og giver en retningsstabilitet som
en søvngænger og gearskiftet skal du rode noget med.

Den gammeldags motor, hvor direkte indsprøjtning eller turbo er en by i Utter
Pradesh, skal også have godt med speederfod for at præstere en hæderlig
indsat. Og når den gør det, sker det med et akompagnement af støj og
vibrationer, som vi ikke oplever det i en eneste konkurrent.

Astmatisk motor
De 75 heste føles mere i retning af 65 heste, og motoren hiver efter
vejret som en storryger efter et 400 meter løb.

Den har simpelthen svært ved at få luft, og motoren roterer så langsomt, at
man næsten kan tælle omdrejningerne.

Ringe brændstoføkonomi
På papiret klarer den 16,9 km/l. Det er langt under dagens standard, som
ligger på 21-23 km/l.

Det værste er dog, at modellen leveres helt uden ESC-antiskrid, som er den
største sikkerhedsopfindelse siden sikkerhedsselen, og standard på alle
biler herhjemme.

ESC er lovkrav i biler, der er typegodkendt efter november 2011. Men der
findes undtagelser fra denne regel.

Tata er dog bestykket med ABS-bremser og fire airbags. Men altså ikke på et
niveau, der matcher en moderne mikrobil som VW Up, der har 5 stjerner. Det
er en katastrofe.

Ikke noget for pilfingre
Det er i det hele taget uvist, hvor trafiksikker bilen er. Sikkerhedseksperten
Leif Nielsen fra Sikkerbil.dk kan ikke finde officielle tests af bilen, og
han er kritisk.

– Jeg vil være dybt skeptisk med hensyn til kollisionssikkerheden i en bil fra
Indien – lige indtil de selv eller Euro NCAP kan bevise det modsatte. Der er
da rigeligt med biler at vælge imellem, så hvorfor løbe en risiko med det
ukendte, lyder meldingen.

Den rustikke fremtoning er overvældende og ses bl.a. ved bagklappen, hvor der
er direkte adgang til bagagerumslåsen. Det er ikke et godt sted for små
pilfingre.

Importøren kunne også tage Tata Vista hjem i den mest skrabede udgave som
ville kunne sælges under 90.000 kr. Men har vurderet, at de fleste danskere
trods alt vil have lidt udstyr.

Bil anmeldelserSe også: Kia som i gamle dage

Den billigste Vista model er solgt i stort antal og kun som udlejningsbiler i
Sydeuropa, hvor farven typisk er den billigste, nemlig hvid.

Tata, som bl.a. ejer Jaguar/Land Rover er ellers en stor koncern, som er
involveret i en lang række industrier, som gør den til en international
mastodont.

Får Dacia til at virke topmoderne
Bilerne sælges med en tre års/100.000 km garanti. Desuden
undervognsbehandler importøren bilerne før levering – det skal firmaet have
ros for .

Den nærmeste konkurrent i samme klasse er Dacia Sandero, som også er rustik,
men en langt mere moderne og velkørende bil. Den er generationer foran Tata.
Det ville derfor også være uretfærdigt for Dacia at lave en dobbelttest.

Under visse former kan tidsrejser givetvis være fascinerende, men når det
gælder minibiler foretrækker vi det nye årtusinde.

Vi er tre faste journalister på Ekstra Bladet Biler, som i år har kørt tæt ved
100 forskellige biler – enten på præsentationsture i udlandet eller
herhjemme.

Jens Overgaard sidder fysisk på Jyllandspostens redaktion i Århus, men er
tilknyttet Ekstra Bladets trykte avis – og du ser flere gange om ugen hans
artikler om biler her på online-delen af Ekstra Bladet.

Her kommer Jens’s bud på årets højdepunkter og skuffelser.

Årets opture – 2013
De fleste elbiler er stadig på et niveau som benzinbilerne for årtier
tilbage, når vi ser på den samlede pakke med pris, rækkevidde, ladetid og
samlede omkostninger. Alligevel var årets største biloplevelser i det
hjørne.

Den futuristiske elektriske Tesla S med 420 hk sparker som en hest og byder på fremtidsmusik lige her med en teoretisk rækkevidde på 502 km og det hele styret af en stor-touchskærm på størrelse med to ipads. Og så er Tesla S en dyr luksusbil og altså ikke en mainstram-udbredelse af de firehjulede elheste.

VW e-up er en elbil i den anden ende af skalaen – både med hensyn til fart og pris. Den enkle tilgang, ligefremme køremåde og no-nonsense betjening gør bilen til en fornøjelse. I den modsatte ende af skalaen finder vi Mercedes E-klasse 63 AMG med 585 hk. Fedt at en bil kan få lov til at lyde så syndigt og køre så forførende i 2013.

Samme firma står dog også bag den nye S-klasse, som er et kørende bevis på,
hvor langt sikkerhedsteknologen er i dag. Den kan også ses klart i
VW-koncernen, hvor de nye full LED-forlygter bl.a. debuterede i Seat Leon
til en pris på linje med xenon-lys, men lyser meget bedre, oplevede jeg i
praksis, og er lovet til at være billigere i længden. Koncernens
MQB-platform i mellemklassen med VW Golf, Skoda Otavia, Seat Leon og Audi A3
giver velkørende, højteknologiske biler til prisen og masser af strenge at
spille på.

Årets nedture – 2013
Det bliver stadig mere svært at finde biler som falder igennem i takt med, at
teknologier og produktionsmetoder forbedres. 2013 bød alligevel på nogle
stykker. Den hårde priskonkurrence og større udbud herhjemme fik nemlig
flere discountbiler på banen. I bunden finder vi den indiske Tata Nano, der
med teknologi delvist hentet fra en ældre Fiat Punto, rustikke
køreegenskaber ingen ESC antiskrid eller Euro NCAP-test, og en pris på
120.000 kr. tangerer Danmarks dårlige bilkøb.

Minibilen Dacia Sandero kører noget bedre, men er også en rustik sag, som er
alt for dyr i forhold til de mere sofistikerede konkurrenter, både som
benzin og diesel. Den nye Suzuki S-Cross skuffer også, da den virker noget
antikvarisk allerede ved debuten. I det hele taget er det skuffende, at så
få biler har systemer a la Volvos City Safety eller VW’s City Emergency
Brake, der kun findes som standard i UP’en, og som selv bremser i bytrafik.
Men det bliver heldigvis krav hos Euro NCAP inden for et par år for at en
bil kan få de maksimale 5 stjerner.

2013 var året, hvor priskrigene tog en ny drejning med nedsættelser i alle klasser. Med en pris på under 65.000 kr. for en tredørs Peugeot 107 er den foreløbige billigste bil herhjemme fundet. Det i en mikrobilsklasse, som i 2013 igen var den mest solgte. Det er positivt, at danskerne nu kan få billigere firehjulet transport end nogensinde, men trist, at vi er blevet en nation af budgetkøber på linje med dengang i 70’erne og 80’erne, hvor Lada og Skoda konstant lå højt på salgslisterne.

I den 8. udgave af Topfart kan du se følgende historier:

Min datter Nanna prøver en Ford Fiesta med en teenagenøgle – sådan virker det.

Jeg tester en af årets store bilskuffelser, vi kører en ægte
rallybil, og så holder vi topmøde: Vi tester Mercedes-Benz AMG 63 S med 585
hk og Audis tilsvarende motorvejslokomotiv: Audi RS6.

Audien har vi kørt for kort tid siden, men Mercedes kører vi for første gang,
og vi tør godt afsløre, at begge biler er næsten uartigt hurtige.

Mercedes-Benz AMG E63 S understyrer mest til at begynde med, men den er også nemmest at få bagenden ud på. Den brøler også dybere, som du kan høre i TV-indslaget

Til sammen har de to subsoniske jagere 1.145 hestekræfter og koster over 5
millioner kroner tilsammen. Mercedes’en står i 2,6 millioner uden
ekstraudstyr. Audien står i 2,1 millioner – også uden ekstraudstyr. Omvendt
er begge biler temmelig godt udstyret ab fabrik.

På en regnvåd racerbane er det ikke så svært at få Audien til at opføre sig som en baghjulstrækker. Men det går bare langt stærkere end hvis bilen kun havde baghjulstræk. Lyden på Audien er helt fantastisk.

I den 8. udgave af Topfart mødes to rigtigt hurtige biler – en Mercedes-Benz
AMG 63 S med 585 hk og Audis tilsvarende motorvejslokomotiv: Audi RS6.

Audien har vi kørt for kort tid siden, men Mercedes kører vi for første gang,
og vi tør godt afsløre, at begge biler er næsten uartigt hurtige.

Mercedes-Benz AMG E63 S understyrer mest til at begynde med, men den er også nemmest at få bagenden ud på. Den brøler også dybere, som du kan høre i TV-indslaget

Til sammen har de to subsoniske jagere 1.145 hestekræfter og koster over 5
millioner kroner tilsammen. Mercedes’en står i 2,6 millioner uden
ekstraudstyr. Audien står i 2,1 millioner – også uden ekstraudstyr. Omvendt
er begge biler temmelig godt udstyret ab fabrik.

På en regnvåd racerbane er det ikke så svært at få Audien til at opføre sig som en baghjulstrækker. Men det går bare langt stærkere end hvis bilen kun havde baghjulstræk. Lyden på Audien er helt fantastisk.

Vi er tre faste journalister på Ekstra Bladet Biler, som i år har kørt tæt ved
100 forskellige biler – enten på præsentationsture i udlandet eller
herhjemme.

I
går skrev jeg om de biler, som jeg i løbet af året har været mest
glad for. I dag er min kollega Christians tur:

Christian Schacht sidder fysisk på Jyllandspostens redaktion i Århus, men er
tilknyttet Ekstra Bladets trykte avis – og du ser flere gange om ugen hans
artikler om biler her på online-delen af Ekstra Bladet.

For Christian startede året med et brøl, da han i marts var i England på et
powertrip, og fandt sig selv bag rattet af en vild englænder: Aston Martins
nye flagskib, Vanquish. Christian var vild med Vanquish – simpelthen fordi
han finder den mere stilig end dens mere vulgære italienske konkurrenter.

Christian Schacht kørte Aston Martin Vanquish i marts måned. Og den bil har han ikke glemt

Gammeldags med god stil
– Designmæssigt sidder den lige i skabet, selv om det ved første øjekast kan
være svært at adskille den fra DB9. Bilens V12-motor med 573 hk blegner
noget i forhold til konkurrenter som Ferrari F12, der har 740 heste eller
for den sags skyld Lamborghini Aventador med 700 hk. Jeg blev nu alligevel
imponeret over bilen, som måske nok er lidt gammeldags i sin tekniske
opbygning, men langt mere diskret og smagfuld end de italienske
konkurrenter.

Se også: Sådan kører Aston Martin Vanquish

En anden bil, der har brændt sig ind i Christians hukommelse er den nye Audi
RS6 stationcar.

Vanvittig familieslæde
– RS6 er en helt vanvittig hurtig model. Altså 560 heste i en familiebil,
som samtidig er lige så let at køre som en VW Up. Det er imponerende, mener
Christian Schacht, der i årets løb også blev fascineret af den eksorbitant
store Range Rover, ‘som nærmest isolerer dig fra omverdenen’.

Men det er jo de ualmindeligt fine hverdagsbiler, som i virkeligheden betyder
noget, og her er Christian ikke i tvivl om hvem der har gjort det bedst i
år:

– Nogle af de fineste biler i år kommer fra VW-gruppen, som med den nye Golf,
Octavia, A3 og Seat Leon har lanceret nogle af de mest vellykkede
personbiler i nyere tid. De har hvert deres design, som man kan elske eller
hade, men ingen kan være i tvivl om, at det er en ekstraordinær
kraftpræstation af lave så fremragende vogne og med så avanceret teknik –
til hver for sig konkurrencedygtige priser.

Læs mere i morgen

Vi er tre faste journalister på Ekstra Bladet Biler, som i år har kørt 70
biler. Langt de fleste biler er gode, jævne biler.

I 2013 er der nemlig kortere afstand mellem yderpunkterne – og det er ret
sjældent, at biler stikker ud som fremragende eller decideret dårlige.

Men de er der stadig – yderpunkterne.

Det var dog svært udpege den store, fede biloplevelse i året, der er gået, end
den bil, som har skuffet mig mest.

Hvis jeg skal vælge rigtig gode biler, som stak af fra mængden i 2013 må det
blive den faceliftede Ford Fiesta 1,0, den faceliftede BMW 518d,
BMW i3, Jaguar F-type den nye Skoda Octavia 1,8 TSI, Renault
Captur 0,9, Renault Zoe.

En helt jævn VW Golf 1,2 TSI , en veludstyret Mazda3 2,0, og motorvejslokomotivet
Mercedes E 200 CDI er også blandt de biler, der stak næsen foran de
fleste andre biler.

Toyota Verso diesel er muligvis lidt traditionel at se på, men det er en glimrende MPV-bil. Måske den bedste …

De små biler kan også være med. F.ek.s er Mini One D –
den med den 90 hestes dieselmotor en fremragende, underholdende bil, som er
langt mere kompetent på vejen end dens fesne specifiaktioner lægger op til.

Det samme gælder VW e-Up – en gennemført elbil, som er bedre end
det ophav, den er bygget på. Se
testen af e-up her i Topfart. Og så Opel Adam, som er et
friskt, velkørende pust fra Opel.

Bilerne spænder prismæssigt vidt – fra cirka 140.000 kr. for en Ford Fiesta
1.0 Ecoboost til 800.000 for en Mercedes E-klasse med 136 hk.

Jaguar type F har alt hvad en hurtig sportsvogn skal have. Designet, lyden, kvaliteten, køreegenskaberne og en anstændig pris.

For mig er vinderen bestemt ikke klokkeklar – men alligevel falder valget på Skoda
Octavia 1,8 TSI DSG.

Med en topfart på 231 km i timen og en 0-100 tid på 7,3 sekunder er Octavia
1,8 TSI næsten lige så hurtig som den forhenværende udgave af Golf GTI – og
langt mere praktisk. En basispris på 280.000 kr. gør det helt umuligt at få
øje på en konkurrent, der matcher den rummelige og hurtige Skoda Octavia.

Skoda Octavia 1,8 TSI til 304.000 kr. har så meget plads ved bagsædet, at det
er lige før man tænker: hvad skal jeg med det? På samme måde er det med
bagagerummet! Og når resten af pakken bare er i orden og prisen er lav, er
det virkelig svært at finde argumenter for ikke at vælge den her bil.

De grundlæggende køreegenskaber er rigtig fine – den lange akselafstand gør,
at den ikke opleves helt så hurtig i indstyringen som en Golf eller en Seat
Leon, og servoassistancen er lige i overkanten til mig – men hele pakken –
sammen med den fine motor – giver en ret underholdende familiebil, som
samtidig støjer væsentligt mindre end forgængeren.

1,8’eren med turbo og 180 hk er en af de bedste firecylindrede motorer på
markedet. Den lyder godt, når du giver den gas, er stille ved langfart og
får den store bil til at opføre sig som en GTI. Samtidig er den temmelig
sparsommelig i hverdagen. I samme uge kørte vi en Opel Astra med en helt
nyudviklet 200 hestes motor, som sammenholdt med Skodaens motor, virkede
decideret sløv! Og af en eller anden grund har VW ikke en tilsvarende bil
med den 180 hestes motor i sit udvalg. Det er dumt!

Skal du køre langt hver dag, skal du dog nok overveje en af dieslerne i stedet
for.

Læs
hele testen af Skodaen

I morgen kommer vi til årets skuffelser: Her er feltet mindre. Det
er nemlig svært at finde decideret ringe biler i 2013. Men der er biler, der
er for dyre, forældede og helt uden charme.

Her har du de biler, som jeg ikke mente var gode nok, da jeg sidst testede
dem: Ford B-max diesel, Fiat 500 L 1,3 diesel, Fiat Panda 65 hk, Kia Sorento
2,2 CRDI, Kia Cee’d 1,6 benzin, og Mercedes A-klasse A250. I morgen har jeg
udvalgt en ‘vinder’.

Danmarks største bilfestival DHB har i længere tid været truet med lukning
efter at den oprindelige arrangør Vmax-magasinet fra forlaget Benjamin
besluttede at lukke ned for aktiviteterne.

Det blev for kort tid siden blevet offentliggjort at DHB 2014 nu bliver en
realitet.

Magasinet Vmax har efter sin lukning givet DHB videre til BilGalleri der
sammen med Flemming Jay fra Jay Entertainment, skal stable Danmarks største
bilfestival på benene til næste år. Arrangørerne lover, at der stadig vil
være masser af fest, øl og musik men med størst fokus på bil- og
raceoplevelsen. Mantraet for DHB 2014 er: Mere bil – mindre tivoli!, skriver
Bilmesser.dk

DHB 2014 åbner altså dørene for 16. år i træk d. 6. – 8. juni 2014 med en
masse friske kræfter og ideer på tapetet.

Der vil igen være 402-meter race, både med gadebiler og tunede biler i alle
klasser. Man vil også kunne opleve DHB Drift Challenge både for rookies og
de langt mere erfarne professionelle.

Se også: Pattefri dag på DHB – næsten

Team Man som er kendt fra den såkaldte Brænderplads, der evigt og altid har
leveret en sublim fest om aftenen, vil igen i år, stå for den dobbelte
Brænderplads.

Barcelona

Første udgave af Ka fra 1996 var en frisk, fræk og yderst sportsligt kørende
lille bil i Ford New Edge design-formsprog, som var lanceret i den
vanvittige GT90 (som Lamborghini uden blusel lånte til sin Gallardo og
Murcielago). Ka var i det hele taget en anderledes og meget interessant,
lille bil.

Anden-udgaven fra 2008 så stadig lidt kæk ud, men rent teknisk set var det en
Fiat 500 med en anden karosse – desværre uden Fiat’ens charme.

Og i den kommende tredje generation har Ford droppet Fiat-platformen og i
stedet snuppet den tekniske basis fra den forrige Fiesta. Skal vi være
ærlige, må vi indrømme, at vi ikke ved en skid om den nye Ka. Det eneste vi
ved, at er den bliver lille, billig og kommer på markedet i 2015. Og så har
vi set den … eller i hvert fald konceptversionen … som vi er dog ret
sikre på bliver det endelige design.

Se også: Topfart 7 – Så sjov er el-motorcykler

Bilen skal være en såkaldt verdensbil, dvs. at den skal sælges over det meste
af verden – og så ved vi desværre godt hvordan dét ender. For vi har set den
slags før. Den næste Ka bliver altså en bil, som hverken skal provokere
eller fascinere. Den skal bare virke og være billig.

En stor styrke i forhold til den nuværende Ka bliver at fem døre bliver
standard, samtidig med at bilen vokser. Så der bliver plads til fire
(desværre ikke fem, som flere af konkurrenterne) voksne inde i kabinen,
lyder det. Så langt så godt …

Ekstra Bladet var i Barcelona for at se den nye Ford Ka

Teknisk set er undervognen hentet fra den forrige Fiesta, men den er gjort
lettere, mens motorprogrammet uden tvivl vil udgøres af trecylindrede
benzinmotorer, selv om der endnu ikke findes officielle oplysninger i den
retning.

Se også: Ford til lavpris

Vores gæt er, at i hvert fald basismotorerne bliver turboløse, men reelt er
det eneste vi ved, at Ka får klassens laveste benzinforbrug.

Til gengæld siger Ford, at der vil være avancerede teknologier som for
eksempel det stemmestyrede kommunikationssystem SYNC med mulighed for at
høre bl.a. streamingtjenesten Spotify og en smart dockingstation til
opbevaring og genopladning af mobiltelefon.

Den første Ford Ka fra 1996 var modig i designeog yderst velkørende udfra et sportligt perspektiv

Min kollega Jens Overgaard, som var nede og se bilen, fortæller mig, at den
nye Ka lige så godt være en asiatisk bilmodel, efter det første indtryk at
dømme. Den er mest vellykket foran, hvor Fords Aston Martin-agtige front ser
pæn og nydelig ud, men bagfra er den komplet anonym.

Men den slags sælger, mener Ford, der forventer en vækst på 35 pct. i den
såkaldte mikroklasse indtil 2017 og vil gerne have en større bid af kagen
med den nye Ka-

Fra officielt hold lyder det, at prisen på den nye Ka vil falde i pris i
forhold til den eksisterende version. Om det holder herhjemme, hvor den
mindste Ford kan fås fra kun 70.000 kr. plus levering, er nok tvivlsomt. Vi
gætter på 80-90.000 kr. Mere må den ikke koste, hvis Ford skal have en
chance for at sælge en bil uden Kia’s garantier og VW’s prestige.

Historien
Den første Ford Ka kom på markedet i 1996 og blev en kæmpesucces for
fabrikken. Designet var unikt og tiltrak især kvindelige købere og den kørte
fremragende. Modellen forblev da også i produktion i hele 12 år, indtil den
nuværende udgave kom på markedet. Det var i et samarbejde med Fiat, hvor
Ford stort set blot lavede et nyt karrosseri og cockpit til bilen, mens
undervogn og motorer var hentet fra Fiat 500, samtidig med, at bilen også
blev og fortsat bliver fremstillet på den samme Fiat-fabrik i Polen.

Se også: Så skrabede er de billigste biler

Bilen blev dog aldrig den samme succes, selv om den herhjemme sælger godt,
takket være kraftige prisnedsættelser.

Anden-generation Ka er en lille tredørs bil, som deler basis med Fiat 500.